Brøndenes Vanvid

Brøndenes Vanvid var en epoke, under Den Mørke Tid, og var kendetegnet ved forfærdelig udbredelse af vanvid.

KRONOLOGISK SKILDRING

Brøndenes Vanvid varede fra år 850 FNFT, begyndende med ødelæggelsen af Folkahøj, og sluttende år 800 FNFT, da Ragnar af Folkaætten blev leder af Folkaætten.

Indenfor Fladlandsk kronologi er Brøndenes Vanvid betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Kronologisk diskussion

I de få dokumenter fra eftertiden, der beskrev den dystre epoke, blev der enkelte steder nævnt navne på nogle få slægter. Ud fra det mente kronologer at kunne fortælle noget om, hvilke slægter der måtte være opstået i perioden.

Epokens tilknytning

Brøndenes Vanvid indgår i Den Mørke Tid.

Brøndenes Vanvid har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Fremhævede Rigskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er tilknyttet epoken.

  • Myten om Brøndenes Vanvid beskriver forfærdelige hændelser. Myten om Brøndenes Vanvid står i den Hellige bog Chronomicon.

Kronologiske spor

Følgende kronologiske spor er fremhævet som værende efterladt fra epoken:

Slægterne Nadaætten, Rechtsfeltsætten og Valravneætten blev første gang nævnt i epoken. Byerne Oldsaxingheim og Sturant blev grundlagt i perioden. En by med ukendt navn (senere Merkhiara), En by med ukendt navn (senere Nordstad) og en by med ukendt navn (senere Tornstad) blev grundlagt i perioden. Fæstningerne Golatha, Magnaros og Yxenhal blev opført i epoken (de virker i hvert fald til at være meget gamle). Urklanen Hyldomsklanerne opstod i epoken. Landmærket Østmarsken blev første gang nævnt i epoken. Områdefortællingen Bjørneburet blev første gang nævnt i epoken. Områdefortællingen Gravhøjsbæltet blev første gang nævnt i epoken. En naturattraktion med ukendt navn (senere Sagakatakomberne) blev opdaget.

Fortællingen om Brøndenes Vanvid

Epoken var kendetegnet ved adskillige konflikter og blodige slag. Derudover blev mange ramt af forfærdeligt vanvid, en form for sindsyge, der førte alskens rædsler med sig, og som øjensynligt skulle være opstået i form af forgiftet brøndvand.

Magthavere og territorier

Bronzeklanerne rådede over Tågebæltet og Sønderhaven, samt stadigt mindre af Hyldomsdraget, efterhånden som tørken drev folk væk. I starten af epoken samlede en række klaner i Hyldomsdraget sig om tilbedelse af Tvillingerne, og blev derfor kaldt Hyldomsklanerne. De opnåede, gennem krigsførsel, dominans blandt de, der blev i Hyldomsdraget. Hyldomsklanerne rådede ved epokens afslutning over en betydelig del af Hyldomsdraget. De var en meget uorganiseret gruppering af klaner, der ikke havde meget andet til fælles end deres tro, hvilket dog var nok til at skabe en form for løst forbund, med begrænsede mindre intern konflikt end tidligere.

Folkaætten oplevede ingen territorieændringer. En udbredt teori går på, at de brugte deres kræfter på at stabilisere sig internt og samtidig styrke samarbejdet med Valravneætten, sikkert ved at drage med dem på deres togter.

Hesteklanerne oplevede en del indre tumult i Højheden. Det kulminerede i at Rechtsfeltætten udsprang af en af hesteklanerne og kæmpede sig til at være den dominerende magt i den østlige del af egnen, efter at have underlagt sig flere andre af hesteklanerne i området.

Hornklanerne rådede over størstedelen af Nordskoven, men mistede i løbet af epoken alt andet end det område, der senere blev kaldt Nordegnen til Saxingestammerne. Fra netop det område indgik en række hornklaner et forbund, og drog på togt sydpå mod vildklanerne. De indtog og etablerede sig som den dominerende magt, under navnet Nadaætten, først i Månedalen, og derfra bredte de sig ved brug af deres ekspertise i flodsejlads, til også at kontrollere Syrendalen.

Saxingestammerne indtog mere af Nordskoven fra hornklanerne, svarende til det, der i Skrivende Stund hedder Romun og Nordskoven.

Valravneætten etablerede sig, gennem en række togter, som den dominerende magt over det nuværende Svartunil, antageligt med støtte fra Folkaætten. Der var nu i højere grad tale om en æt, der havde en hær, hvor det tidligere havde været omvendt.

Vildklanerne som levede i Månedalen, Svartunil og Syrendalen, blev enten opslugt eller fordrevet af Storslægternes magt. Der var dog adskillige tilbage, og de havde fortsat kontrollen over Stormsletten og Vildskoven.

Offgame Information

Senest opdateret: 20. september, 2022