CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi er eliksirbryggere betegnet som en mystisk praksisvariant.
ALKYKOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk alkylogi er eliksirbrygning kun muligt i et laboratorium, der har alkymigrej og et bryggesæt. For at kunne udføre eliksirbrygning er det desuden en forudsætning at være trænet tilstrækkeligt som eliksirbrygger, samt have de nødvendige komponenter. Eliksirbrygning er risikabelt og kompliceret, samt ofte uforudsigeligt og farligt. Personer, der praktiserer eliksirbrygning, bliver kaldt eliksirbryggere, mens de, der undersøger eliksirer, bliver kaldt laboranter.
Komponenter til eliksirer
Der er brug for to typer materialer til at lave 1 eliksir: 1 skyggesten og 2 urter. Bemærk, at jo mere kraftfulde urterne er, jo stærkere vil effekten af den eliksir, eliksirbryggeren brygger, blive. Eliksirbryggeren kan, med sit valg af urter, dermed påvirke, hvor stærk eliksirens kraftgrad bliver, men ikke hvilken effekt den får. Det forudsætter en del træning at brygge eliksirer med højere krafttrin. For en øvet eliksirbrygger er det muligt at lave op til og med kraftgrad 2 eliksirer. For en ekspert-eliksirbrygger er det muligt at lave op til og med kraftgrad 3 eliksirer.
Eliksiropskrifter
Urter | Eliksirbrygger | Øvet eliksirbrygger | Ekspert-eliksirbrygger |
Sjældenhedsgrad 1 + 1 | Kraftgrad 1 eliksir | Kraftgrad 1 eliksir | Kraftgrad 1 eliksir |
Sjældenhedsgrad 1 + 2 | Kraftgrad 1 eliksir | Kraftgrad 1 eliksir | Kraftgrad 1 eliksir |
Sjældenhedsgrad 1 + 3 | RISIKO! | Kraftgrad 2 eliksir | Kraftgrad 2 eliksir |
Sjældenhedsgrad 2 + 2 | RISIKO! | Kraftgrad 2 eliksir | Kraftgrad 2 eliksir |
Sjældenhedsgrad 2 + 3 | RISIKO! | Kraftgrad 2 eliksir | Kraftgrad 2 eliksir |
Sjældenhedsgrad 3 + 3 | RISIKO! | RISIKO! | Kraftgrad 3 eliksir |
At praktisere eliksirbrygning
Eliksirbryggeren kan med fordel rense sine redskaber først, da vedkommende derved sikrer sig, at der ikke er rester fra tidligere forsøg, der kan risikere at påvirke eliksirens effekt.
I laboratoriet knuser eliksirbryggeren først skyggestenen og de to urter hver for sig, eksempelvis med en morter. Derefter blander eliksirbryggeren urterne og hælder dem i et bryggesæt, samt tænder for blusset. Så rører vedkommende rundt et par gange i kedlen og tilsætter forsigtigt skyggestenen. Efterfølgende må eliksirbryggeren nøjsomt tilsætte forskellige småting, røre rundt, tilpasse og holde godt øje med eliksiren. Nogle vælger undervejs at tilsætte lidt krydderi, farvemiddel eller på anden måde forsøge at forbedre smagen, lugten og konsistensen af en eliksir. Eliksirbryggeren vender et 5-10 minutters-timeglas ved siden af bryggen, så der er styr på, at der er gået det korrekte tid. Når tiden er gået, er det vigtigt at lade væsken køle af, og efterfølgende nænsomt hælde den over i en passende beholder, i form af en flaske med tætsluttende låg. Herefter kan det være en fordel at påføre en etikette, med eliksirens navn, for at undgå, at den bliver forvekslet.