KARTOLOGISK SKILDRING
Jammersletten befinder sig i den sydvestlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Firkløveret, Slangeheden og Vestengen, samt vildegnene Glemslens Vidder, Melankoliderne og Tågelandet. Lenet består af 14 Herreder.
Indenfor Fladlandsk kartologi er Jammersletten betegnet som en mellemegn.
Terræn og natur
Terrænet er græsland, klippegrund og ødemark. Lenet Jammersletten er et stort, men forholdsvist ufrugtbart, område. Nær bjergene bliver terrænet stejlt og ufremkommeligt. At det gamle flodleje er nærmest udtørret har resulteret i, at meget lidt af Jammersletten har nogen form for plantevækst.
Landmærker
Lenet indeholder landmærkerne Glemslens Vidder (ørken) og Khallars Kløft.
Områdefortællinger
Lenet indeholder områdefortællingen Sagnslagmarken.
Strækninger
Lenet indeholder ingen strækninger.
Byer
Lenet indeholder staden Merkhiara samt Lensstaden Tornstad.
Seværdigheder
Lenet indeholder ingen steder, der er betegnet som seværdigheder.
ARISTOLOGISK SKILDRING
Lensejeren af Jammersletten er Slægten Argenor.
CELESTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende Religioner praktiseret: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Archimedestroen og Vandringsmandstroen.
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Jammerslettens Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vandringsmanden, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Befolkningen er gode til at fortælle historier om, hvorfor netop de har det hårdere end alle andre. Folkene i Lenet fortæller det altid, som om de er ligeglade, men det er tydeligt noget, de går meget op i. De er utroligt stolte af at komme fra Jammersletten, fordi de mener, det betyder, at de har haft et hårdere liv end alle andre. Der er flere miner, hvorfra der bliver udvundet kviksølv, hvilket er af stor betydning for Fladlandet, men som desværre også er giftigt for dem, der arbejder med det.
Beskæftigelser
Gedehyrde, alkymist, kviksølvminearbejder, minearbejder og lykkejæger.
Kulturer i egnen
Egnsskikke inkluderer, at de fleste lokale har lært at bruge slyngen ved at øve sig i at ramme folk på den modsatte side af Khallars Kløft, som forsøger på at kaste døde i kløften. Det er også en tradition, at der én gang om året, i den tørreste periode, bliver lavet et optog, hvor de, der er gift, går hånd i hånd, begge med en krans af torne om hovedet.
ENTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende afdyrkelser praktiseret: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Jammersletten første gang omtalt under Dødshøsten (900-850 FNFT) med navnet Hyldomsdraget. På daværende tidspunkt var den sydligste del af egnen dog ikke en del af området. Under Standhaftighedens Skjolde (500-450 FNFT) indtog den Khartavianske koloniseringshær området og beskrev det i alle dokumenter som en ufrugtbar jammerslette. På det tidspunkt blev den sydlige del af området også en del af egnen. Befolkningen vænnede sig efterhånden til navnet Jammersletten. I 289 FNT blev Jammersletten formaliseret som værende et Fladlandsk Len. Hyldomsdraget er en forældning af Jammersletten.