KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi er der indimellem opstået forvirring omkring udtrykket, da det minder om “korrumperede”, der betyder at nogen har dårlig moral, fordi vedkommende tager imod bestikkelse.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver forvrængning af livskræfter set som noget andet, end at nogen har mistet livsekstrakter. Nogle mener dog, at tabet af livsekstrakter potentielt kan medføre risiko for at blive korrupteret.
Kendte eksempler
Et kendt eksempel på væsner, med betegnelsen korrupterede, er vildlinge, som oprindeligt var mennesker, men hvis krop og sind er blevet forandret, nærmest forvredet af vildmagi.
Bæstologisk diskussion
Der var tidligere en diskussion om, hvorvidt andre væsner end mennesker kan blive korrupterede. Eksempelvis hvis en vætte blev påvirket af en entitet og korrupteret. Det blev dog hurtigt forkastet, fordi det er noget vrøvl. Vætter er ikke mennesker, og derfor kan de selvfølgelig ikke blive påvirket på samme måde. Når det bliver sagt, at et væsen er korrupteret, bliver der ment, at det tidligere var et menneske, som så blev korrupteret til dens nuværende form. For det utrænede øje kan nogle væsenvarianter muligvis ligne vætter, der er blevet korrupterede.
Find artiklen i Arcana Magica Bog I i Biblioteket.