KARTOLOGISK SKILDRING
Vestengen befinder sig i den vestlige del af Fladlandet. Lenet grænser op til Lenene Jammersletten, Markova, Romun og Slangeheden samt vildegnene Græshavet, Melankoliderne, og Mørkeskoven. Lenet Vestengen består af 16 Herreder.
Indenfor Fladlandsk kartologi er Vestengen betegnet som en mellemegn.

Terræn og natur
Terrænet er græsland, klippegrund og ødemark. Generelt består Vestengen af græsstepper, hvorpå forskellige flokke af dyr græsser. Fraværet af hegn eller permanente bebyggelser i størstedelen af Lenet gør, at rejser gennem området virker længere, end de er. De få ensomme træer indeholder oftest en rovfugl eller grib, der med et tålmodigt blik følger forbipasserende på vej.
Landmærker
Lenet indeholder ingen landmærker.
Områdefortællinger
Lenet indeholder ingen områdefortællinger.
Strækninger
Lenet indeholder ingen strækninger.
Byer
Lenet indeholder staden Vogenjogel og Lensstaden Hestenfelt.
Seværdigheder
Lenet indeholder følgende steder, der er betegnet som seværdigheder: Khorelruinen.
CELESTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende Religioner praktiseret: EVEAtroen.
Særligt udbredte favoriseringer er Vandringsmandstroen og Eurikatroen .
Helligdomme
Lenet indeholder følgende kendte Helligdomme: Vestengens Tempel.
Guddomme
Lenet er velsignet med tilstedeværelse af følgende Guddomme:
Extazia, Vandringsmanden, Eurika og Archimedes, der er dominatorer.
KONSULOGISK SKILDRING
Befolkningen er kendt for at være nomadisk og slår sig sjældent ned i længere tid ad gangen. Folkene i Lenet er gode til at prutte om prisen og bliver nærmest skuffede, hvis nogen tager mod den første givne pris uden forhandling. Folket værdsætter rejsefæller nærmest så højt som egen familie, da der kan gå lang tid mellem de møder deres venner igen.
Beskæftigelser
Bonde, hesteavler, jæger.
Kulturer i egnen
Egnsretter inkluderer vesterstuvning, som er en krydret sammenkogt ret. Ofte har familier en særlig krydderiblanding, som de har med sig rundt – og som de så tilsætter retten, der ellers består af hvad der lige er tilgængeligt på det givne sted.
Egnsvaner inkluderer det lokale mundheld at “kan det gøres ridende – så bør det blive gjort ridende”, hvilket henviser til, hvor stolte lokalbefolkningen er af deres heste. Så alt fra bryllupper til skovture indebærer heste, og en hest bliver også betragtet som en af de ypperste gaver at modtage.
ENTOLOGISK SKILDRING
I Lenet bliver følgende afdyrkelser praktiseret: Gammeltroen.
Entiteter
Lenet indeholder ikke tilstedeværelsen af entiteter.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Vestengen første gang nævnt under Dødshøsten (900-850 FNFT), men blev på daværende tidspunkt omtalt som Engstepperne. Egnen bliver omkring Ragnars Gyldne Togter (800-750 FNFT) indtaget af det, der senere bliver til Rechtefeltslægten. De omdøber området til at hedde Vestengen, ud den vestlige beliggenhed i forhold til dem. Området skiftede ikke navn på senere tidspunkter, selvom der i 289 FNFT var flere, der mente det burde blive kaldt Vestlenet. Engstepperne er dermed en forældning af Vestengen.