Arrangørholdet og visionerne for kampagnen

Fladlandssagaen er en rollespilskampagne, der bliver arrangeret af ildsjæle en gang om måneden på Østerskov Efterskole i Hobro.

Du kan her læse om Fladlandssagaens værdier, vores organisation, vores frivillige, samt vores krediteringspolitik.

Vi forbinder mennesker

Vi vil give folk modet til at lytte, til at vælge og til at udvikle sig. Derfor er både vi og vores kampagne også selv i løbende forandring, hvor nye tiltag bliver afprøvet og implementeret for at forbedre vores spilverden, spildesign og fællesskab. Gennem rollespil og leg udvikler vi sammen de kompetencer, der skal til for at skabe en verden, hvor alle, der leger pænt, kan blive en del af fællesskabet. Et fællesskab, hvor mennesker med forskelligartede evner går sammen om at bidrage til noget større end dem selv. Og der er også plads til dig!

Helten i eget eventyr

Vi skaber fortællinger, hvor du kan være helten i dit eget eventyr. Dine handlinger påvirker resten af spillet, uagtet, hvem din rolle er, hvordan din rolle ser ud, eller hvor din rolle kommer fra. Du kan dermed være med til at forme de andre rollers skæbner til Fladlandssagaen. Konsekvenser, svære valg og udfordringer er kernedele i eventyrerne, der sjældent løses ved at trække våben eller råbe højest. Hvilket eventyr vælger du?

Et fællesskab for forandring

Vores fællesskab har et ønske om at være med til at tage ansvar for hinanden og vores medmennesker. Det gør vi ved at spille hinanden bedre og stå sammen om inklusion. Samtidig erkender vi vores styrker og sårbarheder, tager ved at lære af vores fejl og ved at finde løsninger, der giver os muligheden for at blive klogere og udvikle nye redskaber. Vi vælger at starte samtalen, også når den er svær. Det fællesskab vil vi gerne invitere dig med ind i. 

Vores rødder

Vores eventyr begyndte i 2006 i Mårslet, hvor vi sammen med en lille gruppe børn udforskede det, vi dengang kaldte for Shadow stone. Omkring 2008 startede vi et samarbejde med Østerskov Efterskole. Det gik så godt, at vi i 2009 ændrede kampagnens navn til Fladlandssagaen og rykkede teltpælene op. Vi flyttede til Østerskov Efterskole i Hobro, hvor vi siden har været, og hvor vi nu har fået bygget en kulisseby i baghaven. Vi er taknemmelig for alle dem, der gennem tiden har givet deres tid og kærlighed til Fladlandssagaen. Uden dem, kunne vi ikke været blevet til det, vi er i dag.

Fladlandssagaens Organisation

Fladlandssagaen er skabt af adskillige frivillige, der sammen går sammen om at skabe arrangementet. De frivillige kommer fra hele Danmark og er spredt i alder, interesser og færdigheder. Mens nogle introducerer nye spillere velkommen i Bunkeren, laver andre kunstfærdige udsmykninger til lokationen. Hvor nogle løfter et klanansvar, hjælper andre med at dirigere spillet i Hoffet. Det, der binder alle de frivillige sammen, er en række værdier, vi er enige om at følge:

Fladlandssagaen består af seks områder, der står for at koordinere hver sin del af spillet. Du kan se, hvilke frivillige der er koblet til hvilke områder i hvert områdes individuelle fane. De områdeansvarlige kan du se herunder:

OmrådeAnsvarligMail
Administrationen Morten K. Tellefsenmorten@fladlandssagaen.dk
BunkerenKalle Hunnerup Jakobsenkalle.hunnerup@gmail.dk
ByenFrederikke Sofie Bech Høyerfrederikke@fladlandssagaen.dk
HoffetMaya Hindsbergmayabhindsberg@gmail.com
PlotbunkerenThomas Steenfeldt Nielsentsnkaraniel@gmail.com
TempletMorten K. Tellefsenmorten@fladlandssagaen.dk
Vores kulturbærere

Kulturbærerne er de frivillige, der er ude på områderne, og som lægger en indsats mellem spilgangene for at understøtte vores rollespil. De leder vores hold, de reparerer vores huse, de tegner tegninger af verden, og meget mere. De har et fællesskab, som de sammen danner og udvikler. Vi er rigtig glade og taknemmelige for deres store engagement! Du kan se de forskellige områders kulturbærere under hvert områdes individuelle fane.

Arrangørgruppen

Arrangørgruppen består af 18 ildsjæle, kaldet Vogtere, som kommer fra hele Danmark. Hver arrangør er tilknyttet et område, vedkommende er ansvarlig for. De hovedansvarlige for kampagnen er Frederikke Sofie Bech Høyer og Morten K. Tellefsen. Medlemmerne af arrangørgruppen er:

Vores samarbejder

Vi elsker at samarbejde med andre og indgå i netværk. Det er væsentligt for os at lære af andre og invitere folk med ind i vores maskineri, så vi kan give vores erfaring videre.

Nuværende samarbejdspartnere

Fladlandssagaen bliver afholdt på Østerskov Efterskole, der sørger for at arrangementet kan køre. Du kan læse mere om Østerskov Efterskole ved at klikke ind på siden her. Fladlandssagaen anvender et IT-system, der er købt af Østerskov Efterskole, og udviklet af SATUSYS.

Vores krediteringspolitik

Fladlandssagaen er en rollespilskampagne i Hobro, der bliver afholdt for 100-150 spillere cirka en gang om måneden. Kampagnen er skabt af adskillige frivillige, som siden 2006 har arrangeret, koordineret, spildesignet, fotograferet, tegnet, bygget, skrevet og gjort alle mulige handlinger for at udvikle kampagnen og dens materiale til det, den er i dag. Det er et stort arbejde, som frivillige stadig foretager. Når frivillige er draget ud på andre eventyr, er nye kommet til og samlet faklen op.

Vores materiale står derfor på skuldrene af alle, der har hjulpet til gennem tiden, og det er både spillere, frivillige og arrangørholdet taknemmelige for. Kunne vi kreditere alle, der gennem tiden har haft en finger med i at skabe det Fladlandssagaen, vi kender i dag, ville vi selvfølgelig gerne gøre det. Det er desværre ikke muligt for os at samle navnene på alle de fantastiske mennesker, foreninger, institutioner, sponsorer, sparringspartnere og inspirationskilder, der tilsammen har skabt Fladlandssagaen.

Dem, vi krediterer i det enkelte materiale, er derfor dem, der aktivt og mærkbart har udformet det konkrete materiale. Lad dig endelig ikke narre. Rundt om dem, der bliver nævnt, er en stor flok af frivillige, der har støttet processen med korrekturlæsning, forslag-givere, skitse-tegnere og meget mere, herunder blandt andet, men ikke kun, spillere, Kulturbærere, arrangører (kaldet Vogtere), forældre, Østerskovelever, andre foreninger og mange flere dygtige hænder og hoveder.

Du kan finde listen over de nuværende arrangører og Kulturbærere, der sammen skaber kampagnen på www.fladlandssagaen.dk.

Har du spørgsmål eller kommentarer til materialet, er du velkommen til at skrive til vogter@fladlandssagaen.dk.