Offergaver

Offergaver er et ritualgreb, der består af gaver, som bliver givet til entiteter i håb om gunst eller hjælp.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi er offergaver beskrevet under ritualmagi, men bliver her beskrevet mere uddybende.

Offergaver i esoterik

Når et ritual bliver udført, betaler kasteren ofte en magisk pris, hvilket bliver kaldt en offergave. Formular beskriver hvor kraftfuld en offergave, der som minimum bør blive givet. Det er kasteren, der betaler offergaven, men en anden deltager i ritualet kan, hvis vedkommende er frivillig, vælge at betale prisen i stedet for. Der er også tilfælde, hvor flere personer kan betale offergaven sammen.

Offergaver i andre sammenhænge

Vildmagi kan involvere offergaver, og betaling af offergaver indgår i de fleste Præsteprøver.

Forskel på offergaver

Offergaver er forskellige og deres “værdi” bliver vurderet ud fra hvor kraftfulde de er, men nogle gange bliver de vejet ud fra hvor stort et offer det er for giveren. Når det handler om kraftfuldhed, kan det blive inddelt i grader, ud fra, hvor stor magisk betydning de har, hvilket er det, der bliver gjort med formularer. Men hvis en orakelånd forhandler om offergaver, vil det ofte vurdere ud fra hvor betydningsfuldt noget er for personen, den forhandler med.

Mulige offergaver

I direkte forhandling med en orakelånd er det muligt at give en offergaver, hvis orakelånden efterspørger den. Men hvis en kaster forsøger at give en offergave på eget initiativ, som en del af ritualmagi, er det kun muligt, hvis vedkommende har lært det som ritualgreb.

Find artiklen i Arcana Magica Bog III i Biblioteket.

Senest opdateret: 15. august, 2026

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.