Kostume og udstyrsguide

Du kan her læse, hvordan du sammensætter et kostume og udvælger udstyr til din rolle ud fra de grupperinger, du har valgt til den. Det er dog ikke nødvendigt med et kostume for at deltage, da du kan låne af os.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2024).

Kostumer

Din rolle kommer særligt til udtryk gennem dit kostume, som er påvirket af din rolles gruppering, favorisering og interesser. Har du ikke et kostume, kan du låne af os lørdag morgen, når du dukker op på skolen.

Et godt basiskostume består af en neutral trøje i sorte, grå, brune eller hvide nuancer uden store logoer, tydelige illustrationer eller for moderne udtryk. En højhalset trøje eller en skjorte plejer at være sikre valg. Derudover kan du gå efter samme type underdel, for eksempel løse bukser, en lang nederdel eller sågar en kjole i lignende farver. Har du sko, der enten er neutrale eller ser ældre ud, såsom et par brune snørrestøvler, er det en god vej at gå, men dine almindelige sko virker også. Det vigtigste er, at du kan holde varmen og gå godt.

Kostumer i byen

Hvis du spiller i byen, vil du oftest have mindre pænt, brugt og eventuelt laset tøj på. Du vil som udgangspunkt bære neutrale farver, tøj der må blive beskidt, gode sko at gå i og …

Dit kostume er tilpasset efter den klan og det laug, din rolle er en del af. Du kan læse mere om kostumer ud fra favoriseringer ved at klikke på følgende link.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Som en del af klanen kæmper du for dine drømmemål, ambitionerne, forandring og frihed! Du favoriserer Guddommen Extazia og hendes værdier. 

  • Farver: Blå, sorte, hvide og brune nuancer.
  • Genstande: En lidt større taske end du egentlig har brug for til at bære vigtige genstande i, tjenestebånd fra andre i bæltet, et smykke der har særlig betydning for dig, eller et par handsker når kulden tager til eller noget er lidt for beskidt.
  • Symboler: Et Kronjægerbadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Trosgenstande: Et prydbånd, som du kan få i Bunkeren eller af et medlem af Extazias Præsteskab.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Som en del af klanen kæmper du for din slægt, dine pligter, jeres traditioner, “plejer” og loyalitet! Du favoriserer Guddommen Vartigan og hans værdier. 

  • Farver: Grønne, grå, sorte og brune nuancer.
  • Genstande: Et tørklæde du har fået af strikket af et elsket slægtsmedlem, en træske til at smage ting du bliver tilbudt, en frøblanding i bæltet som du kan få i køkkenet, eller en pose med små gaver til at give andre.
  • Symboler: Et Tordenbjørn-klanbadge, som du kan få i Bunkeren. Et Tordenbjørn-, Nordbjørn- eller Tordenkile-slægtsbadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Trosgenstande: En slægtssten, som du kan få i Bunkeren eller ved at kontakte din klanleder før spillet.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Som en del af klanen kæmper du for fællesskabet, kodekset, retfærdighed og nysgerrighed! Du favoriserer Guddommen Eurika og deres værdier. 

  • Farver: Gule, sorte, orange og brune nuancer.
  • Genstande: En god pose til at opbevare et bredt udvalg af fundne genstande, en kappe fra en tidligere Umbrafalk der er lidt for stor, en lille kastekniv så du altid kan beskytte dem der ikke kan beskytte sig selv, eller et garnbundt i gule farver til hvad end situation hvor det er nødvendigt.
  • Symboler: Et Umbrafalkebadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Trosgenstande: Edmaling, du får påført i starten af spillet under klanmødet.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Som en del af klanen kæmper du for dine projekter, hemmelighederne, lovgivning og viden! Du favoriserer Guddommen Archimedes og deres værdier. 

  • Farver: Røde, sorte, grå og orange nuancer.
  • Genstande: Et par briller til at undersøge ting ekstra godt, et par stærke handsker til at røre ved farlige ting, en notesbog til at skitsere hemmeligheder og opdagelser i, og et genbrugt stykke stof til at tørre skidt op med.
  • Symboler: Et Ildsalamanderbadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Trosgenstande: En obscurus, som du kan få i Bunkeren eller af et medlem af Archimedes Præsteskab.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Laug og hverv

Din rolle vil som regel også være en del af et laug og derfor have et hverv, der kommer til udtryk gennem kostumet.

Alkymistlauget

Alkymistlaug er laug, der er opbygget om at praktisere alkymi, og medlemmerne er oftest alkymister. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Briller, et tørklæde til at have for munden, handsker, 
  • Tøj: Lange ærmer, ikke for løst tøj, lukkede sko, noget der gerne må blive beskidt og et bælte.
  • Udtryk: Håret er som regel opsat eller kan nemt blive det.
  • Symboler: Et alkymistlaugsbadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Grej: Alkymigrej, bestående af små flasker, en tang, et termoskop, en notesbog og en pen.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Handelslauget

Handelslaug er laug, der er opbygget om praktiseren af handel, og medlemmerne er oftest handlende. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: En stor taske, et handelskort, smykker fra dine mange handelsrejser, en hat til at skærme for solen og gode støvler.
  • Tøj: Lag som kan tages nemt af og på, en vest, en pæn skjorte, et par behagelige bukser, bælter til alle de mange genstande og store ærmer.
  • Udtryk: Succesfulde handelsrejser er tit afspejlet i kostumet, som kan være pyntet med smykker, pæne ejendele, en enkelt tøjdel der er pænere end resten osv.
  • Symboler: Et handelslaugsbadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Grej: Handelsgrej, bestående af papir, en pen, valutaer såsom Adelspoletter, lodder og en håndholdt vægt.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Helbrederlauget

Helbrederlaug er laug, der er opbygget om helbredelse, og hvor medlemmerne oftest er helbredere. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Et forklæde med blod på, en taske fyldt med helbrederredskaber, en kappe der er nem at tage af og et tørklæde.
  • Tøj: Behageligt tøj, ofte nederdele eller kjoler, løst tøj, ærmer der er nemme at smørre op.
  • Udtryk: Håret er som regel opsat eller kan blive det nemt. Du forsøger som udgangspunkt at holde dit tøj rent, men det er svært.
  • Symboler: Et helbrederarmbind, som du kan få i lægehuset.
  • Grej: Førstehjælpgrej, bestående af en pind, en krykke, en stok, rent drikkevand, en lille kniv og bandage. Kirurggrej, bestående af et forstørrelsesglas, en knoglesav, en pincet, en skalpel, skåle, en åbnetang og nål og tråd. Lægegrej, bestående af en dufteske, duftesalt, et glas med maddiker, en doseringsske, et hørerør, en reflekshammer og en spatel. Åreladergrej, bestående af et glasrør, et lille bælte, en læderslange, glasbeholdere, en trykbold, skåle, en igletang og et glas med igler.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2024).

Håndværkerlauget

Håndværkerlaug er laug, der er opbygget om praktiseren af håndværk, og medlemmerne er oftest håndværkere. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Et tørklæde til at have for munden, handsker til særligt beskidt arbejde eller arbejde ved en esse i smedjen, et forklæde med lommer til grej, 
  • Tøj: Tøj der gerne må blive beskidt, bevægeligt tøj, lukkede sko, ærmer der nemt kan smørres op, og bukser med lommer.
  • Udtryk: Håret er som regel opsat eller kan blive det nemt.
  • Symboler: Et håndværkerlaugsbadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Grej: Minegrej, bestående af en hakke, en lille hammer, mejsler og kile i forskellige størrelser. Smedegrej, bestående af hamre, en metalfil, et stemmejern, en snittekniv, en metalskovl og tænger.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Krigerlauget & byvagten

Krigerlaug er laug, der er opbygget om praktiseren af krigskunst, og medlemmerne er oftest krigere. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Våben såsom knive og sværd, nogle rustningsdele, et bælte med holdere til våben og en hue til at holde varmen når der bliver trænet. Eventuelt en byvagtskofte, som du kan få udleveret af byen under spillet.
  • Tøj: Tætsiddende tøj, bevægeligt tøj, bukser der er nemme at løbe i, gode sko og en slagkofte.
  • Udtryk: Håret er som regel opsat eller kan blive det nemt.
  • Symboler: Et krigerlaugsbadge, som du kan få i bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Madlaverlauget

Madlaverlaug er laug, der er opbygget om praktiseren af madlavning, og medlemmerne er oftest madlavere. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Et forklæde med lidt mad på sig, for at holde det fra dit tøj, en lille pose eller taske til dit grej og din såsæd, stort tørklæde, træbestik, en skål og en kop.
  • Tøj: Løst og behageligt tøj, flere lag, læglange kjoler eller nederdele, løse skjorte med stramme ærmer, gode sko og tøj der gerne må blive beskidt.
  • Udtryk: Hyggeligt og roligt, du har aldrig travlt.
  • Symboler: Et madlaverlaugsbadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Grej: Dyrkegrej, bestående af handsker, en markluger, en lille skovl og en pose med såsæd. Køkkengrej, bestående af knive, skeer, en morter, en lille si og skåle.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Skjaldelauget

Skjaldelaug er laug, der er opbygget om praktiseren af skjalderi, og medlemmerne er oftest skjalde. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Et eller flere musikinstrumenter, en flaske med vand så du aldrig bliver tørstig og pynt i form af stof og smykker.
  • Tøj: Varmt tøj, forskellige farver/nuancer, gode sko at gå i, kapper, pels, store og løse bukser, en kæk hat, flere lag og
  • Udtryk: Frit og lystigt, som regel løst hår eller pænt opsat.
  • Symboler: Et skjaldelaugsbadge, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Tyvelauget (host, møllerlauget)

Tyvelaug er laug, der er opbygget om at praktisere tyveri, og medlemmerne er oftest tyve. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: En tørklæde til at bruge som maske, en pose til at opbevare tyvekoster i og en klemme fra Bunkeren.
  • Tøj: Mørke neutrale farver så du let forsvinder i mængden, lydløst tøj, sko der ikke knirker, vanter eller handsker og et par let bevægelige bukser.
  • Udtryk: Dit kostume vil som oftest ikke være iøjnefaldende.
  • Symboler: Et møllerlaugsbadge, som du kan få i Bunkeren.
  • Grej: Dirkegrej, beståend af et nøglebundt, dirke, en fil, et søm og noget snor.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Urtelauget

Urtelaug er laug, der er opbygget om at praktisere urtekundskab, og medlemmerne er oftest urtekyndige. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Pelse eller skind, vanter, en stor taske eller kurv til urterne, hjemmelavede smykker, en kappe og tørrede planter.
  • Tøj: Varmt tøj i flere lag, en halvgennemsigtig skjorte, lange kjoler eller nederdele, højhalsede, tørklæder, nemt bevægelige bukser, tøj der gerne må blive beskidt, lange ærmer og flere lag.
  • Udtryk: Hyggeligt og roligt, håret har ofte fletninger.
  • Grej: Urtegrej, bestående af en lille kniv, en pen, en notesbog, en tang, en skovl og en saks. Herbalistgrej, bestående af et rivejern, en lang bandage, en amulet eller halskæde til urtemedicin, tekrus, en tekedel, en pen og en notesbog.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Kostumer i Hoffet

Hvis du spiller i Hoffet, vil du oftest have pænt, rent og ordentligt tøj på. Du bærer måske klare farver, pynterier og smykker, eller symboler på den Bannerslægt, du er medlem af. Dit kostume handlere mere om at være pænt end om funktionalitet. Husk dog, at det både bør være varmt og nemt at bevæge sig i.

Dit kostume er tilpasset efter den sti og den slægt, din rolle er en del af. Du kan læse mere om kostumer ud fra favoriseringer ved at klikke på følgende link.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2024).
Tjenerne

Som ny i Hoffet vil du som udgangspunkt starte som en del af tjenerstaben og løbende arbejde dig op eller vælge at blive. Tjenerne sætter en stor ære i deres arbejde, og hver i sær tilgår de det forskelligt. Tjenerstaben involverer Hofaspiranter, budbringere, skrivere, tjenere, kunstnere, Hofbudbringere, Hofskrivere, Hoftjenere, Hofkunstnere, kammerskrivere og kammertjenere. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: En taske til at have grej og breve i, notesbøger og skriveredskaber.
  • Tøj: Fint og stilrent tøj, ikke noget der skiller sig alt for meget ud, skjorter, veste og et lange nederdele eller bukser, tunika, forklæder og gode sko.
  • Udtryk: Nydeligt og måske endda næsten usynligt.
  • Grej: Læsegrej, bestående af en notesbog, en pen, et forstørrelsesglas, en lille børste, bogmærker, en monokel eller et par briller og en pudseklud. Skrivegrej, bestående af blanke ark papir, en pen eller en fjerpen, blækhuse med forskellige farver, en vinkelmåler, en lineal, en passer, kuverter, tændstikker, voks og laksegl.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Lenshæren

Hælder du mod kamp og beskyttelse fremform tjenestaben, kan du blive soldat og endda en del af Lenshæren som Lenssoldat. Lenshæren tjener Baronen og Lenet, Lenssoldater er ærefulde, følger lydigt ordre og sætter beskyttelse af Lenet og Hoffet højest på sin dagsorden. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Et våben, en hjelm, en lille flaske med vand og en bandage i tilfælde af at du kommer til skade.
  • Tøj: Bevægeligt og varmt tøj, Lenshærskofter, rustning, lange og tætsiddende ærmer, eventuelt et tørklæde i vintermånederne, samt et par handsker. Ingen kapper.
  • Udtryk: Klar til kamp. Som regel er håret opsat eller kan nemt blive det.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Advisørerne

Som en del af tjenerstaben kan du vælge at arbejde dig op til at træde ind på Advisørstigen. Advisørstigen går op i politik, administration, værtskab og kunst inddelt i de fire linjer. Samtidig er de ansvarsfulde ledere, Fladlandets skarpe hjerner, Samsværgelsens værn og Rigets rådgivere, som på trods af sine politiske roller fastholder sit kunstneriske omdømme. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting: 

  • Genstande: En lille taske til de nødvendige og mest personlige dimser, et stykke stof til dine certificeringsbadges, smykker, pyntegenstande og tørrede blomster.
  • Tøj: Fodlang kjole og nederdel eller vest, en pæn skjorte i simple farver, et yderlag i mønstret stof såsom en vest, et korset, en overkjole eller en hofdelang jakke, pæne sko, vidde bukser og et nydeligt tyndt tørklæde.
  • Udtryk: Fint, fornemt, må gerne være prængende.
  • Grej: Læsegrej, bestående af en notesbog, en pen, et forstørrelsesglas, en lille børste, bogmærker, en monokel eller et par briller og en pudseklud. Skrivegrej, bestående af blanke ark papir, en pen eller en fjerpen, blækhuse med forskellige farver, en vinkelmåler, en lineal, en passer, kuverter, tændstikker, voks og laksegl.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025) & (2024).

Ridderne

Efter lidt tid, kan du vælge at arbejde dig op til at træde ind på Ridderstigen. Ridderne er ærefulde forkæmpere og har ansvar for at opretholde eventyrerne og idealerne om Riget, samt forsøger at efterleve Ridderdyderne og være dygtige kæmpere. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting: 

  • Genstande: Et våben, rustningsdele, bandager, et par handsker, læderbælter, et stof til dine certificeringsbadges og pyntegenstande.
  • Tøj: Varmt tøj i flere lag, en vams, let bevægelige bukser eller nederdel, tunikaer, tætsiddende lange ærmer, højhalsede trøjer, skulderkapper, pyntede kanter, hoser og gode støvler.
  • Udtryk: Pænt og ordentligt, men klar til altid at løbe i kamp.
  • Grej: Duelklinger og eventuelt et Duelsæt.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Bannerslægterne

Du kan vælge, at din rolle er en del af en af de 15 Bannerslægter, som det er muligt at spille. Det vil gøre det lettere for dig at stige i graderne i både Hoffet og Templet, hvis du vælger at spille en del af en af dem. Bannerslægterne påvirker din favorisering, dit liv og hvor din rolle kommer fra. Der findes to typer Banneslægter; Æresbannerslægter, som er de fine, vigtige af dem, men med stramme retningslinjer for medlemmerne, og Edsbannerslægter, som er mere forankret i bylivet, samt derfor har medlemmerne mere frihed. Du kan læse mere om dem ved at klikke på linket her.

Slægten Apidea er en Bannerslægt for Slægten DeChatara og er kendt for at have tjent godt på salg af honning, samt være flittige som bier.

  • Farver: Gul, sort og hvid.
  • Bannerslægt: Æresbannerslægt, som er fine og fornemme.
  • Tøj: Store ærmer, skulderkapper, pæne bukser, veste eller korsetter, flade støvler, 
  • Genstande: Blomster, halskæder, pyntegenstande og smykker, en taske der ikke er for tung, en notesbog og skriveredskaber.
  • Symboler: Et Apideabadge, som du kan få i Bunkeren, og Edsmaling, som du kan få i Plotbunkeren eller af Eurikas Præsteskab.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Bjargan er en Bannerslægt for Slægten Valravn og er kendt for at have haft en ret voldsom Veddvandring.

  • Farver: Lysegrøn, mørkegrøn og granatrød.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som er tættere knyttet til byen.
  • Tøj: Pelsveste, løse farvede skjorter, kofter, strudhætter, snabelsko, benklæder og flere lag.
  • Genstande: Læderrustning, et drikkehorn, små dimser med personlig værdi, et våben, en god taske og et lille skjold.
  • Symboler: Et Bjarganbadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Bombarda er en Bannerslægt for Slægten Cabello og er kendt for at levere ammunition af alle typer til alle, der ønsker det.

  • Farver: Mørkeblå, grå og sort.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som er tættere knyttet til byen.
  • Tøj: Lange og tykke frakker, en hat med stor skygge, tætsiddende bukser, højhalsede trøjer, lange ærmer, tætsiddende tøj og ikke for mange lag.
  • Genstande: En lille taske med dimser og handelsvarer, en større taske med våben og krudtvåben, et par bælter, bandager og pyntedimser på frakken.
  • Symboler: Et Bombardabadge og et Prydbånd, som du kan få i Bunkeren eller af Extazias Præsteskab.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Hasselskhjold er en Bannerslægt for Slægten Rechtsfelt og er kendt for at gå meget op i skrivekunst.

  • Farver: Lysegrøn, mørkegrøn og hvid.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som oftest forbliver tjenere eller skrivere.
  • Tøj: Pænt og simpelt tøj, en strikvest, kjoler, nederdele eller korte bukser, skjorte med pæne kanter, tætsiddende ærmer og ankelstøvler.
  • Genstande: Et godt skriveredskab, en fjerpen, noget blæk, en notesbog med løse papirer, en mappe eller pose til at bære det hele i, en lille skovl
  • Symboler: Et Hasselskhjoldsbadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Nordbjørn er en Bannerslægt for Slægten Langsaxing og er kendt for, at slægtsmedlemmerne er tømrere og snedkere eller jægere, der er dygtige til at jagte både dyr og fjender skovområder.

  • Farver: Lysegrøn, beige og sort.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som er særligt tæt knyttet til byen.
  • Tøj: Løst, genbrugt tøj fra slægtsmedlemmer, tykke og lange kapper, en slidt hat, lydløst tøj, et godt bælte og en grøn kofte.
  • : Tørklæder, træbestik, frøblandinger og eventuelle grene til pynt. En hammer, en sæk eller taske til dimser du finder, en gammel genstand du er i gang med at fikse og eventuelt en kniv.
  • Genstande: En hammer, jagtværktøj såsom en jagtkniv, bue og pil, stykker af forskelligt træ, en lille skovl og en taske.
  • Symboler: Et Nordbjørnsbadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Quist er en Bannerslægt for Slægten Rechtsfelt og er kendt for at have mange medlemmer med strategisk ekspertise og for at gå helhjertet ind i konflikter.

  • Farver: Grøn, gul og sort.
  • Bannerslægt: Æresbannerslægt, som er fine og fornemme.
  • Tøj: Pænt dog ikke for pyntet tøj, uld eller andet tykt stof, en nydelig skjorte, flere lag, en vest, korthoser eller lange kjortler, brede bælter og lange kapper.
  • Genstande: En kniv eller et våben, en pæn hat med fjer, en lille taske eller pose til de mest basale ting.
  • Symboler: Et Quistbadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Sussanne Skovmose.

Slægten Ramovak er en Bannerslægt for Slægten Argenor og er kendt for at have mange, der rejser ud for at lære nyt, samtidig med at de er stærkt forankrede i Neyala og Elstari.

  • Farver: Rød, orange, og sort.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som er tættere knyttet til byen.
  • Tøj: Varmt tøj, pelsbelagte kanter, striktrøjer, løstsiddende, korte kapper eller sjaler, gode sko og en god frakke.
  • Genstande: To sæt handsker – et til at blive beskidt og et til at holde dine hænder varme, en god taske til at bære en masse genstande i, et forstørrelsesglas, en notesbog og noget at skrive med. Eventuelt kan du have genstande, du har fundet på en opdagelsesrejse.
  • Symboler: Et Ramovakbadge og en obscurus, som du kan få i Bunkeren eller af Archimedes Præsteskab.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Regi er en Bannerslægt for Slægten Folkaætten og er kendt for at have udsendinge mange steder i Fladlandet, samtidig med at de er stærkt forankrede i Bakkedalen og Registad.

  • Farver: Turkis, blå og hvid.
  • Bannerslægt: Æresbannerslægt, som er fine og fornemme.
  • Tøj: Pænt, mønstret, overdådigt og rent.
  • Genstande: Smykker, pyntegenstande og genstande fra handelsrejser.
  • Symboler: Et Regibadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Rhozendal er en Bannerslægt for Slægten Rechtsfelt og er kendt for at være en stor handelsslægt, der importerer varer fra omkringliggende Len, og som derefter sælger dem med fortjeneste i Lensstaden Khatalan.

  • Farver: Grøn, blå og hvid.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som er tættere knyttet til byen.
  • Tøj: Grønne nuancer, løse skjorter, lange nederdele eller bukser, støvler, brokadestof, pyntede korsetter, pæne veste, mønstret tørklæde.
  • Genstande: En god, solid taske, handsker og enkelte smykker af betydning.
  • Symboler: Et Rhozendalsbadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Silmikha er en Bannerslægt for Slægten Vega og er kendt for deres dygtige ekspertise indenfor sølvsmedning.

  • Farver: Lyseblå, sølv og rust.
  • Bannerslægt: Æresbannerslægt, som er fine og fornemme.
  • Tøj: Flere lag hvoraf det øverste kan fjernes, stof med sølvstøv (sølvglimmer), pæne sko, lange ærmer, læderbælte med pynt, skræddersyet tøj og store nederdele eller løse bukser.
  • Genstande: Et hav af ringe, halskæder og andre smykker i sølv, som du måske selv har lavet eller fået fra din slægt. Silmikhamedlemmer går aldrig i guld.
  • Symboler: Et Silmikhabadge og et Prydbånd, som du kan få i Bunkeren, eller af Extazias Præsteskab.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Skargir er en Bannerslægt for Slægten Udgårdsætten og er kendt for at være dygtige til kamp og vidensindsamling.

  • Farver: Rød, lilla og sort.
  • Bannerslægt: Æresbannerslægt, som er fine og fornemme.
  • Tøj: Varmt tøj, flere lag, skind og pels, lange veste eventuelt med hætter, lange kjoler eller nederdele, flade sko, livlige farver og korte kåber.
  • Genstande: Et reb i bæltet, en bæltetaske til breve, fingerløse vanter, notesbog, skriveredskaber og et tætsiddende tørklæde.
  • Symboler: Et Skargirbadge og en Obscurus, som du kan få i Bunkeren, eller af Archimedes Præsteskab.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Skharnsfelt er en Bannerslægt for Slægten Liopantra og er kendt for at have optrænet og solgt fine rideheste til både Diplomater og Riddere.

  • Farver: Støvet grøn, mørkerød og lysegrå.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som er tættere knyttet til byen.
  • Tøj: Høje støvler der ligner ridestøvler, bevægelige bukser der ikke er for løse, varmt tøj, lange ærmer, mange lag og frakker fremfor løse kapper, ingen hatte. Det er som udgangspunkt beregnet til, at du kan ride i det.
  • Genstande: En kniv i støvlen, et par fingerløse handsker, en saddelflaske med vand og en hovrenser.
  • Symboler: Et Skharnsfeltbadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Tordenbjørn er en Bannerslægt for Slægten Folkaætten og er kendt for håndfaste helbredere og arbejdsomme bønder.

  • Farver: Grøn, lysebrun og sort.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som er særligt tæt knyttet til byen.
  • Tøj: Løst tøj der kan bruges flere år i træk selvom du vokser, tykke kapper med hue, et par bælter med bæltetasker, og tøj som gerne må blive beskidt.
  • Genstande: Tørklæder, træbestik, frøblandinger og eventuelle grene til pynt.
  • Symboler: Et Tordenbjørns-slægtsbadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Tordenkile er en Bannerslægt for Slægten Rechtsfelt og er kendt for, at de fleste er soldater eller flikkere, der reparerer gamle ting nærmere end at lave nyt.

  • Farver: Grøn, grå og sort.
  • Bannerslægt: Edsbannerslægt, som er særligt tæt knyttet til byen.
  • Tøj: Genbrugt tøj med lapper eftersom det er blevet fikset, forskellige nuancer der måske ikke helt passer sammen, lidt for stort og løstsiddende, hjemmelavede klæder.
  • Genstande: En hammer, en sæk eller taske til dimser du finder, en gammel genstand du er i gang med at fikse, et drikkehorn og eventuelt en kniv.
  • Symboler: Et Tordenkilebadge og en Slægtssten, som du kan få i Bunkeren.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Slægten Zvanegry er en Bannerslægt for Slægten Dérkomai og er kendt for at væve Dérkomaislægtens store vægtæpper, samt pryde Ayurugalleriets stenvægge med drømme fra fortiden.

  • Farver: Petroleumsblå, beige og rosa.
  • Bannerslægt: Æresbannerslægt, som er fine og fornemme.
  • Tøj: Tætsiddende, bevægeligt og pænt tøj, mønstre, ærmeløse overkjoler, langhoser, simple korsetter, skulderkapper og boleroer med korte ærmer der er lange i bunden.
  • Genstande: Rustningsdele, et penselsæt, dekoreret bælte, et våben og en pyntet pandebånd.
  • Symboler: Et Zvanegrysbadge og et Prydbånd, som du kan få i Bunkeren, eller af Extazias Præsteskab.

Kostumer i Templet

Hvis du spiller i Templet, vil du oftest have pænt, rent og ordentligt tøj på. Du vil som regel bære neutrale og rolige farve med én klar farve der skinner igennem ud fra den Guddom, du favoriserer. Dit kostume er pænt, men mindre prænget end Hoffets tøj. Husk dog, at det både bør være varmt og nemt at bevæge sig i.

Dit kostume er tilpasset efter den sti og den slægt, din rolle er en del af. Du kan læse mere om kostumer ud fra slægter højere oppe på siden og kostumer ud fra favoriseringer ved at klikke på følgende link.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).
Tempeltjenerne

Som ny i Templet vil du starte som en del af Tempeltjenerne og løbende vælge en retning eller blive. Tempeltjenerne sætter en stor ære i deres arbejde, og hver især tilgår de det forskelligt., men alle med en fælles enighed om at gøre det, der er bedst for deres Tempel og EVEA. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: En taske til at have grej og breve i, notesbøger, skriveredskaber, religiøse dimser, samt et stykke stof til dine certificeringsbadges.
  • Tøj: Fint og stilrent tøj, ikke noget der skiller sig alt for meget ud, skjorter, veste og en læglang nederdel eller bukser, ærmeløs overkjole, tætsiddende ærmer, kapper og gode sko.
  • Udtryk: Nydeligt med rolige farver.
  • Grej: Læsegrej, bestående af en notesbog, en pen, et forstørrelsesglas, en lille børste, bogmærker, en monokel eller et par briller og en pudseklud. Skrivegrej, bestående af blanke ark papir, en pen eller en fjerpen, blækhuse med forskellige farver, en vinkelmåler, en lineal, en passer, kuverter, tændstikker, voks og laksegl.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2024).

Adeptkorpset

Hælder du mod kamp og beskyttelse af Templet (eller har brug fra at flygte fra dit liv), kan du blive en del af adeptkorpset som adept. Adeptkorpset bliver ledt af EVEAtroens Præsteskab og beskytter Templet, EVEAtroen og Riget. Som adept har man ikke længere en identitet eller fortid. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Et våben, en ringbrynje, rustningsdele og eventuelt en lille bæltetaske.
  • Tøj: Bevægeligt og varmt tøj, Adeptkofter, monotone farver, lange og tætsiddende ærmer, korte kapper, eventuelt en hætte i vintermånederne, samt et par handsker.
  • Udtryk: Klar til kamp. Som regel er håret opsat eller kan nemt blive det.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025).

Præsterne

Som en del af Tempeltjenerne kan du vælge at arbejde dig op til at træde ind på Præstestigen. Præsterne er forkyndere af Religionen EVEA og én af de fire Guddomme. Dit kostume vil ofte involvere følgende ting:

  • Genstande: Et stykke stof til dine certificeringsbadges, en lille taske til trosgenstande og religiøse dimser, smykker, skriveredskaber, en notesbog og din trosgenstand.
  • Tøj: Kåber, lange kjoler eller nederdele, let bevægeligt tøj, klare farve ud fra Guddomsfavorisering, pænt og nydeligt tøj, korsetter, kapper, sjaler, samt flere lag af beklædningsdele som pynt, og pæne sko.
  • Udtryk: Nydeligt og velholdt, men imødekommende.
  • Grej: Læsegrej, bestående af en notesbog, en pen, et forstørrelsesglas, en lille børste, bogmærker, en monokel eller et par briller og en pudseklud. Skrivegrej, bestående af blanke ark papir, en pen eller en fjerpen, blækhuse med forskellige farver, en vinkelmåler, en lineal, en passer, kuverter, tændstikker, voks og laksegl, samt eventuelle glødefade eller kumlestave.

Fotograf: Susse Kobberø Chapman (2025) & (2024).

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.