ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi bliver simurgher som heraldikelement anvendt af Slægten DeChatara, der bruger dem som deres kernesymbol.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er det kun få personer, der mener at have set en simurgh. Myter fortæller, at en simurgh er både yndefuld og meget adræt.
Simurgher er betegnet som uhumanoide.
Mytens fortælling
Kommer senere.
Kategorisering af simurgher
Simurgher er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:
- Størrelsesgrad: Simurgher er i myter blevet sammenlignet med geparter i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende middelstore.
- Væsentræk og type: Simurgher bliver beskrevet som værende en anden form end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.
- Sjældenhedsgrad: Myter fortæller, at simurgher er svære at finde, men de er beskrevet til at være blevet set dybt inde i vildegnen Endiktes Have, og er derinde mulige at opspore med lokkemad bestående af smukke blomsterkranse, hvilket gør, at simurgher er ualmindelige.
- Kraftgrad: Ifølge myter er det mest kraftfulde ved simurgher, at de er i stand til at få ejendele og personer til at bevæge sig med deres blotte vilje, hvilket gør, at simurgher bliver betegnet som nærlivsændrende.
- Farlighedsgrad: Eftersom simurgher er betegnet som nærlivsændrende, og da myterne beskriver deres adfærd som velovervejet, bliver de vurderet til at være livsfarlige.
- Trin: Eftersom simurgher bliver betegnet som middelstore, ualmindelige, nærlivsændrende og livsfarlige, konkluderer bæstvejningen, at de er trin 4 fabelvæsner.
- Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af simurgher.
Oplevelsen af mødet med en simurgh
Mødet med en simurgh bliver beskrevet som forførende og forstyrrende. I nærheden af en simurgh er der ro og smukke scener, som fanger øjet, men samtidig indprinter sig i ens indre. Simurger er beskrevet som påfuglekrop og et hoved, der minder om en ulv eller hund. De lokker folk tæt på højder for at få dem til at falde ud over. Pulsen slår langsommere, på trods af at en højde nærmer sig, og tanker om at hoppe ud over slår i ens sind: “Et enkelt lille hop – du skal bare hoppe ud over.”
Bæstologisk diskussion
Det er uklart, præcist hvordan simurgher opstår.
Feltbæstvejning af simurgher
Kommer senere.
Om håndtering af simurgher
Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere simurgher på er at flygte fra dem.