Havfolk

Havfolk er vætter, der er menneskelignende med gæller, skæl og fiskelignende hud, som lokker mennesker ned til kysten eller havet for at fortære dem.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er havfolk ifølge myten farlige og menneskeædende. De bliver beskrevet som menneskelignende, men med gæller, skæl og fiskelignende hud. Der er nogle folk, som mener, at havfolk kan skifte udseende, så de fremstår som mennesker. Myter fortæller, at havfolk kommer op til bredden for at lokke mennesker med ned til kysten eller havet for at fortære dem. Der er folk, som mener, at havfolk har forbindelse til daimonen Dybets Ånd. En anden myte fortæller, at havfolk sniger sig ind gennem folks drømme og jager skræk i livet på dem.

Havfolk er betegnet som middelstore, sjældne, nærlivsændrende, livsfarlige og humanoide.

Mytens fortælling

Kommer senere.

Kategorisering af havfolk

Havfolk er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:

  • Størrelsesgrad: Havfolk er ifølge en myte blevet sammenlignet med et menneske i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende middelstore.
  • Væsentræk og type: Havfolk bliver beskrevet som værende samme størrelse som et menneske, hvilket gør dem humanoide, og de bliver derfor kategoriseret som vætter.
  • Sjældenhedsgrad: Myter fortæller, at havfolk er svære at finde, men er oftest beskrevet set i vildegne, hvor der er hav, som eksempelvis Abyssalhavet. Der er dog rygter om, at de indimellem bevæger sig ind i egne, som støder op til Abyssalhavet. Det forudsætter dog, at det sker, mens der er særlige magiske strømninger, hvilket gør, at havfolk bliver betegnet som sjældne.
  • Kraftgrad: Havfolk bliver beskrevet som værende i stand til at skifte form og ligne mennesker. Det er også nævnt i myter, at de kan opsøge folk i drømme for at manipulere dem. Havfolk bliver derfor betegnet som nærlivsændrende.
  • Farlighedsgrad: Havfolk bliver beskrevet som værende manipulerende og udspekulerede. De bliver derfor kategoriseret som værende livsfarlige.
  • Trin: Eftersom havfolk bliver betegnet som middelstore, ualmindelige, nærlivsændrende og livsfarlige, konkluderer bæstvejningen, at de er trin 4 vætter.
  • Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af havfolk.

Oplevelsen af et møde med en af havfolket

Mødet med en af havfolket bliver beskrevet som besnærende og fortærende. Havfolk har en evne til at møde mennesker, som var de selv mennesker, og lokke dem ned til havet for at æde dem. Når nogen møder et havfolk, smiler de og spørger til ens inderste lyster og lover dem guld og store skatte, hvis bare de følger med. I nærheden af dem vil lydene være som evig bølgebrusen og mareridtsagtige fornemmelser. Lykkes det dem at lokke menneskene til havet, vil de blive fortæret og forsvinde i det mørke hav. Tanker om at underkaste sig og blive taget af mørket fylder dem, der møder havfolket: “Måske er det sandt, at havet og dets mørke er bedre end livet uden mine drømme?”

Bæstologisk diskussion

Det er uklart, præcist hvordan havfolk opstår.

Feltbæstvejning af havfolk

Kommer senere.

Om håndtering af havfolk

Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere havfolk på er at flygte fra dem.

Offgame Information

Senest opdateret: 29. september, 2024