Tvillingetroen er et fremstående udtryk.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi bærer Præster, der forkynder Tvillingetroen, titelvarianten Lecktor. Der er forholdsvist få Lecktorer, hvilket hænger sammen med, at det er en kompliceret oplæring, og at det efterfølgende er et svært ansvar at skulle forkynde to livsanskuelser, inklusiv deres værdier, på en balanceret måde. Bemærk, at det ikke er muligt at være Reservehøjpræst, Højpræst eller Præstelærling, der favoriserer Tvillingerne.
Tvillingetroen betegnet som et Helligt udtryk.
Favoriseringens tilbedere
Personer, der følger Tvillingetroen, bliver kaldt Tvillingetro. Bemærk, at det ikke er det samme som at være Archimedestro og Eurikatro. For at en person kan blive Tvillingetro, forudsætter det, at vedkommende allerede er Archimedestro og Eurikatro, men ikke har andre favoriseringer. Derefter påfører personen Skæbnenøglen synligt som symbol på sit tøj. Fremadrettet bærer den Tvillingetro et Heronavn, et Essensnavn, en Obscurus, Edsmaling, samt et tydeligt symbol, der forestiller Skæbnenøglen. At være Tvillingetro handler om at kunne balancere Tvillingernes ord i alle udtalelser og handlinger. Nogle mener, at det indebærer at finde en perfekt balance mellem ens Livsværk og Skæbne, så de to ting bliver to sider af samme mønt. Andre mener, at det er noget vrøvl.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi opstod Tvillingetroen omkring år 1.200 FNFT (under Genkomstens Glans). Omkring år 900 FNFT (under Forfaldets Falmen) udsprang Archimedestroen og Eurikatroen af Tvillingetroen. I år 479 FNFT (under Standhaftighedens Skjolde) havde Tvillingetroen ændret sig til at være en favorisering under EVEAtroen.