KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er Aurakastellet kendt for at være et meget smukt dekoreret slot. Ligesom mange af bygningerne i Lensstaden Zakrilún er de ydre vægge malet med en særlig hvid maling, der lyser let op om natten.
STRATOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk stratologi er slottet mere flot, end det er effektivt, og der er generelt en opfattelse af, at det i en krigssituation vil handle mere om, at soldaterne beskytter deres flotte fæstning, end at fæstningen beskytter soldaterne.
Aurakastellet er betegnet som Lensfæstning og slot.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev Aurakastellet opført år 355 FNFT (under Håbets Støbeform) i Avillionsk byggestil. I december år 267 FNFT (under Accalias Århundrede) blev fæstningen erklæret for Lensfæstning af Månedalen.