KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er Gravhøjsbæltet beskrevet som en række gravhøje, der ligger i forlængelse af hinanden. Den største af gravhøjene i Gravhøjsbæltet er rent faktisk en krypt ved navn Gravhøjskrypten. Den smukkeste af gravhøjene bliver kaldt Blomsterhøjen.
Oplevelsen af Gravhøjsbæltet
Mødet med Gravhøjsbæltet bliver beskrevet som et smukt landskab, der på den ene side imponerer over den Fladlandske storhedstid, men samtidig smelter ind og bliver en del af landskabet. Gravhøjsbæltet er ofte fyldt med smukke blomster af sjældne arter i alverdens farver. Lyden af en mild brise, der leger med græsset og blomsterne, får modspil af cikader og andre insekter, samt indimellem et par fugle. Tilrejsende bliver højst en smule forpustede af at gå op og ned eller rundt om de mange gravhøje, men ellers bliver de oftest rolige, ligesom omgivelserne. Tankerne om, hvilke Regenter der mon ligger under de forskellige gravhøje, rumsterer. Måske er der også begravet andre betydningsfulde personer her gennem tiden?
KONSULOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk konsulogi beskriver en teori beskriver, at Gravhøjsbæltet blev udformet for at matche et stjernebillede. Det er dog uklart hvilket, det skulle dreje sig om eller hvorfor.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi opstod områdefortællingen omkring år 850 FNFT (under Brøndenes Vanvid), da Folkaætten begyndte at begrave afdøde, betydningsfulde magthavere ved siden af hinanden. I begyndelsen var det kun slægtsoverhoveder for Folkaætten. Fra år 700 FNFT (under Eftermælernes Arv), da Ragnar af Folkaætten blev begravet her, formodentligt i Blomsterhøjen, var det hans vilje at enhver afdød Regent af Fladlandet var ham godt selskab, og det tilbud kom mange efter ham til at acceptere.
