Diplomatiets Digel

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Diplomatiets Digel i år 600 FNFT, da de første udsendinge fra Azurra ankom til Fladlandet, og endte umiddelbart før Den Store Kolonikrig brød ud i år 500 FNFT.

Diplomatiets Digel er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Diplomatiets Digel

Epoken startede med, at de første udsendinge fra Azurra, ankom til Fladlandet omkring år 600 FNFT, og de første diplomatiske forbindelser mellem de to Riger blev skabt.

Naborigers potentialer og ildevarslinger

I epoken var Riget Fladlandet i stor velstand og handel med Naborigerne Avillion, Khartavia og Torccelheim. Det blomstrede op i en sådan grad, at der begyndte at blive etableret formelle diplomatiske forbindelser mellem Rigerne. Da de første udsendinge fra Azurra først lige var ankommet, blev samarbejdet mellem Fladlandet og Azurra opstartet noget langsommere end med de andre Naboriger.

Regentens krigtstogt

Efter at have søgt at bekæmpe en pestepidemi med alle midler blev Selma af Folkaætten af mange bebrejdet for at have solgt ud til andre Riger. For at vise sit værd og sin kærlighed til Fladlandet, valgte Selma at starte et krigstogt mod Nadaætten, nord for Bakkedalen. Hun vandt en del territorium, men døde under et blodigt slag.

Folkadynastiets følge

På et Tronvalg i Ragnarstad blev Njald af Folkaætten Kronet som Regent. Njald døde få år efter, da han snublede på et af de øverste trin på en stentrappe. På et Tronvalg i Ragnarstad blev Dagmar af Folkaætten Kronet som Regent. Hun var kendt som en stor drømmer og var Regent til hun døde af alderdom. På et Tronvalg i Ragnarstad blev Sune af Folkaætten Kronet som Regent. Sune var Regent til han døde af sygdom. På et Tronvalg i Ragnarstad blev Nor af Folkaætten Kronet som Regent. Nor var Regent til de døde i en ulykke. På et Tronvalg i Ragnarstad blev Kjell af Folkaætten Kronet som Regent.

En usikker arv

Da Kjell af Folkaææten blev kåret til at blive Fladlandets Regent, havde han ingen anelse om, at han ville blive den sidste til at Regere over et samlet Rige i flere århundreder.

Korthuset vælter

Op mod slutningen af epoken skete der en række eskalerende hændelser. Først indtog Nadaætten kritisk territorium, der afskar Khartavias handelsforbindelse til størstedelen af Fladlandet. Kort derefter formåede Nadaætten også at afskære forbindelsen til Torccelheim. Avillionske udsendinge begyndte at opbygge en ekspeditionsstyrke, da de havde betragtet de andre Rigers tilstedeværelse. Azurra var dog det første af Naborigerne, der valgte at indsætte soldater i Fladlandet med intention om at kolonisere det, grundet en katastrofal situation i Azurra. Azurranerne valgte derfor at udnytte Nadaættens afskæring af to andre Naboriger med det formål at at skabe sig et forspring. Freden mellem Nadaætten og Vegaætten brød sammen, og de endte igen i konflikt. Epoken sluttede umiddelbart før de første konkrete krigshandlinger fra Azurranerne varslede Den Store Kolonikrigs udbrud omkring år 500 FNFT.

Magthavere og territorier

Argenorslægten rådede over Hyldomsdraget.

Folkaætten indtog flodstykket i Vildskoven (senere Allesia), men selvom Nadaættens hovedstyrker havde flyttet sig, havde kampene mod dem stadigt store omkostninger.

Hesteklanerne havde fortsat et mindre territorium i Vestengen, til trods for at Rechtsfeltslægten med jævne mellem havde forsøgt at tage det tilbage.

Langsaxingeætten mistede en del af Nordskoven (senere Nordlenet) i kampe mod Nadaætten. Det var et stort tab, da det afskar dem fra deres handelsforbindelser til Torccelheim.

Nadaætten flyttede deres stærkeste hære og flåder mod vest og nord. Med dem indtog slægten et stykke af Nadafloden i Månedalen og hele Rechtsfeltslægtens flodstykke i den sydligste del af Nordskoven (senere Romun), samt en stor del af det nord-østlige af Nordskoven (senere Nordlenet). Men prisen blev, at de mistede kontrollen over områder med vand i Alzark og Vildskoven (senere Allesia).

Rechtsfeltslægten mistede et flodstykke i den sydligste del af Nordskoven (senere Romun), efter omfattende kampe. Det var et stort tab, da det afskar dem fra deres handelsforbindelser til Khartavia.

Udgårdsætten indtog Slumresøen.

Valravneætten oplevede ingen territorieændringer, men de leverede soldater til en række af Folkaættens kampe.

Vegaslægten mistede et flodstykke i Månedalen og blev trængt tilbage af Nadaætten, da de igen var endt i konflikt.

Fremhævede Rigskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

• Det er hovedsageligt gamle sagn om Ragnar af Folkaætten, der ligger til grund for beskrivelsen af, hvad der skete dengang, selvom det har været svært, da epoken er efter hans død.

Epokens tilknytning

Diplomatiets Digel indgår i Sagnrigets Tid.

Diplomatiets Digel har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Historiske hovedpunkter