KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Bjergtagningerne i december år 78 FNFT med Kroningen af Hilda af Folkaætten som Fladlandets Regent, og endte i februar år 38 FNFT umiddelbart før Kroningen af Rim Valravn som Fladlandets Regent.
Bjergtagningerne er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.
Fortællingen om Bjergtagningerne
I epoken oplevede Fladlandet i bølger, en gendannelse af Fladlandsk kultur og velstand. Epoken begyndte med Kroningen af Hilda af Folkaætten, på et Tronvalg i Tronstad, kort efter Teeka DeChatara var fratrådt som Ørnemarsk. Hilda af Folkaætten havde en stabil Regeringstid og genetablerede sammenhængskraften på tværs af Fladlandet.
En Cabello kom forbi
Hilda af Folkaætten døde i en ulykke, og på et Tronvalg i Tronstad blev Pykreechi Dérkomai Kronet som Regent af Fladlandet. Under Pykreechi fortsatte Fladlandet sin rolige fremgang, dog med flere politiske gnidninger imellem Storslægterne. De kulminerede, da Pykreechi blev hovedkulds forelsket i Michello Cabello, og efter en turbulent overgang abdicerede Pykreechi pludseligt til en fest på Rigskastellet og samlede folk til Tronvalg hvorpå Michello Cabello blev valgt. Michello Cabellos Regeringstid var uforudsigelig og tumultiøs, og da Michello på dramatisk vis omkom i en ulykke, blev der igen indkaldt til Tronvalg i Tronstad.
Et skelet i skabet
På Tronvalget blev den erfarne Ernst af Folkaætten Kronet som Fladlandets Regent med en forhåbning om, at der ville komme mere ro på sagerne. Ernsts helbred var dog lidt skrantende, og han havde derfor takket ja til at Alanna af Udgårdsætten kunne flytte ind på Rigskastellet, da hun var kyndig indenfor helbredelse. Før nogen vidste af det, havde hun opnået stor indflydelse. Hvor meget indflydelse skulle det først vise sig da Alanna, i Regentens navn beordrede den daværende Ypperstepræst for Eurika henrettet. Rasende valgte Rim Valravn med opbakning fra adskillige Storslægter at gå i væbnet krig mod hende. Efter et stort slag, hvor Rim dræbte Alanna, blev det opdaget at Ernst af Folkaætten havde været død, antageligt i årevis uden at nogen havde opdaget det, mens Alanna havde Regeret i hans navn. Der blev indgået en fredsaftale, som mundede ud i et Tronvalg i Tronstad, hvor Rim Valravn blev valgt. Epoken endte umiddelbart før de blev Kronet som Regent af Fladlandet.
Magthavere og territorier
Slægten Argenor fastholdt Lensejerskab over Jammersletten.
Slægten Cabello fastholdt Lensejerskab over Neyala. Fra år 51 til 48 FNFT havde de Lensejerskab over Kronlenet, eftersom Michello Cabello var Regent.
Slægten DeChatara fastholdt Lensejerskab over Allesia.
Slægten Dérkomai fastholdt Lensejerskab over Syrendalen. Fra år 61 til 51 FNFT havde de Lensejerskab over Kronlenet, eftersom Pykreechi Dérkomai var Regent.
Slægten Falkhion fastholdt Lensejerskab over Sydlenet.
Slægten Folkaætten fastholdt Lensejerskab over Bakkedalen og Morænen. Fra år 78 til 61 FNFT havde de Lensejerskab over Kronlenet, eftersom Hilda af Folkaætten var Regent. Fra år 48 til 38 FNFT havde de Lensejerskab over Kronlenet, eftersom Ernst af Folkaætten var Regent (i hvert fald på papiret).
Slægten Langsaxing fastholdt Lensejerskab over Nordskoven.
Slægten Liopantra fastholdt Lensejerskab over Firkløveret, Slangeheden og Tågedalen.
Slægten Pajari fastholdt Lensejerskab over Markova.
Slægten Rechtsfelt fastholdt Lensejerskab over Vestengen, Romun og Khatan samt overtog Alzark i 38 FNFT efter det meste af Fladlandet rejste sig mod Alanna.
Slægten Udgårdsætten fastholdt Lensejerskab over Jyrkakysten men mistede Alzark til Slægten Rechtsfelt.
Slægten Valravn fastholdt Lensejerskab over Svartunil.
Slægten Vega fastholdt Lensejerskab over Månedalen og Nordlenet.
Fremhævede Rigskriftkilder
Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:
- Det er en del beretninger der ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang.
Epokens tilknytning
Bjergtagningerne indgår i Regenternes Tid.
Bjergtagningerne har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.
Historiske hovedpunkter
Byer |
⚐ | Sionan | SVA | 40 FNFT |
Ejendele |
⚐ | Vedddækkenet | 72 FNFT |
Fæstningsværker |
⚐ | FYRtårnet | ORM | 76 FNFT |
Kulturfællesskaber |
⚐ | Slægten Skharnsfelt | 72 FNFT | ||
⚐ | Slægten Bombarda | 64 FNFT |
Personager |
👑 | Hilda af Folkaætten | 78 FNFT | ||
☠ | Teeka DeChatara | 62 FNFT | ||
☠ | Hilda af Folkaætten | 61 FNFT | ||
👑 | Pykreechi Dérkomai | 61 FNFT | ||
👑 | Michello Cabello | 51 FNFT | ||
☠ | Michello Cabello | 48 FNFT | ||
👑 | Ernst af Folkaætten | 48 FNFT | ||
(☠) | Ernst af Folkaætten | 38 FNFT | ||
☠ | Alanna af Udgårdsætten | 38 FNFT |