Advisørprøver

Advisørprøver er prøver, der bliver foretaget for at graduere personer, som ønsker at blive Advisører.

Advisørprøver er et fremstående udtryk.

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi hedder de prøver, der giver andre grader end Advisør, også Advisørprøver, da navnet henviser til, at de handler om at nå frem til at blive Advisør, nærmere end til den grad eller titel, prøven kan udløse. Der er fire trin af Advisørprøver.

Forudsætninger for at tage en trin 1 Advisørprøve

  • Ansøgeren er myndig.
  • Ansøgeren er EVEAtro og har mindst én favorisering.
  • Ansøgeren er en øvet skriftkyndig, der kan læse bøger.
  • Ansøgeren lever op til de forudsætninger, der er beskrevet i certificeringsrammen for Advisørelever af første grad (medmindre ansøgeren er Herskabsmyndling eller Lavadelig Myndling). Bemærk, at følgende titelvarianter har deres egen certificeringsramme: Attachéelev af første grad, Artísørelev af første grad, Oppasserelev af første grad og Scriptorelev af første grad.
  • Ansøgeren har selv en luksusret og luksusvare til at anvende i prøven.
  • Ansøgeren har en aftale med en potentiel læremester om at køre prøven og blive ansøgerens læremester, forudsat at prøven bliver gennemført. Læremesteren er en del af et lokalt Hof og bærer en titel, der er betinget af at have gennemført en trin 3 Advisørprøve.

Derudover har titelvarianter følgende forudsætninger

  • Attachéelev af første grad:
    • Ansøgeren har leveret mindst fem vigtige forsendelser på vegne af Adelige eller Herskabelige i det lokale Hof.
    • Ansøgeren er Kurér i det lokale Hof.
  • Scriptorelev af første grad:
    • Ansøgeren har taget referat af mindst fem Audienser i det lokale Hof.
    • Ansøgeren er Hofskriver eller Kammerskriver i det lokale Hof.
  • Oppasserelev af første grad:
    • Ansøgeren har assisteret ved mindst fem ceremonier, festligheder, lege eller undervisninger i det lokale Hof.
    • Ansøgeren er Hoftjener eller Kammertjener i det lokale Hof.
  • Artísørelev af første grad:
    • Ansøgeren har assisteret med at lave fem tegninger, malerier, sange eller dite i det lokale Hof.
    • Ansøgeren er Hofkunstner i det lokale Hof.
    • Ansøgeren er eller har været Kunsthåb i det lokale Hof.

Forudsætninger for at tage en trin 2 Advisørprøve

  • Ansøgeren har gennemført en trin 1 Advisørprøve.
  • Ansøgeren har superviseret mindst én certificering.
  • Ansøgeren har de certificeringer, der er nævnt i certificeringsrammen for Advisørelever af anden grad (medmindre ansøgeren er Lavadelig Myndling). Bemærk, at følgende titelvarianter har deres egen certificeringsramme: Attachéelev af anden grad, Artísørelev af anden grad, Oppasserelev af anden grad og Scriptorelev af anden grad.
  • Ansøgeren har støtte fra en donatorslægt, der har givet lovning på en plads på Advisørlinjen på et af Fladlandets Akademier.
  • Ansøgeren har selv en luksusret og luksusvare til at anvende i prøven.
  • Ansøgeren er tilknyttet en læremester, der har indvilget i at køre prøven. Læremesteren er en del af et lokalt Hof og bærer en titel, der er betinget af at have gennemført en trin 3 Advisørprøve.

Derudover har titelvarianter følgende forudsætninger

  • Attachéelev af anden grad:
    • Ansøgeren har kørt mindst tre forskellige undervisninger i det lokale Hof.
  • Scriptorelev af anden grad:
    • Ansøgeren har ageret forsvarer eller anklager i mindst tre retssager i det ansøgerens Len.
  • Oppasserelev af anden grad:
    • Ansøgeren har kørt mindst tre forskellige undervisninger i det lokale Hof.
  • Artísørelev af anden grad:
    • Ansøgeren har mindst tre værker, der er anerkendt af det lokale Hof.

Forudsætninger for at tage en trin 3 Advisørprøve

  • Ansøgeren har gennemført en trin 2 Advisørprøve.
  • Ansøgeren har de certificeringer, der er nævnt i certificeringsrammen til Advisører.
  • Ansøgeren har, af en person med Højadelig, Storadelig eller Royal stand, fået lovning på at opnå en udnævnelse og dermed arbejde i et Hof, umiddelbart efter afslutningen af sit ophold på Akademi.
  • Ansøgeren har selv en luksusret og luksusvare til at anvende i prøven.
  • Ansøgeren er tilknyttet en læremester, der har indvilget i at køre prøven. Læremesteren er en del af et lokalt Hof og bærer en titel, der er betinget af at have gennemført en trin 4 Advisørprøve.

Derudover har titelvarianter følgende forudsætninger

  • Attaché:
    • Ansøgeren har været agerende Diplomat i det lokale Hof i mindst tre måneder.
    • Ansøgeren har forhandlet fred i mindst tre uoverensstemmelser i ansøgerens Len, som vedkommende ikke selv har været indblandet i.
    • Ansøgeren har fået mindst to skriftlige anbefalinger fra 2 forskellige Højadelige.
  • Scriptor:
    • Ansøgeren har været agerende Forvalter i det lokale Hof i mindst tre måneder.
    • Ansøgeren har skrevet mindst tre vidneudsagn til en retssag.
    • Ansøgeren har forvaltet mindst to handelsrejsers ejendele.
  • Oppasser:
    • Ansøgeren har været agerende Heraldist i det lokale Hof i mindst tre måneder.
    • Ansøgeren har stået for tre mindre festligheder i det lokale Hof.
    • Ansøgeren har kørt mindste to ceremonier i det lokale Hof.
  • Artísør:
    • Ansøgeren har mindst fem værker, der er anerkendt af det lokale Hof, ansøgerens Akademi eller et Elektorat.
    • Ansøgeren har mindst ét værk, der er anerkendt af ansøgerens Akademi eller af Mæcénen.

Forudsætninger for at tage en trin 4 Advisørprøve

  • Ansøgeren har gennemført en trin 3 Advisørprøve.
  • Ansøgeren har kørt undervisning i alle de verdslige videnslærer med undtagelse af taktologi og stratologi.
  • Ansøgeren har de certificeringer, der er nævnt i certificeringsrammen til Hofadvisører.
  • Ansøgeren har selv en luksusret og luksusvare til at anvende i prøven.
  • Ansøgeren har en aftale med en person, der bærer titlen Kansler, Konsul, Mæcén eller Drost, som har indvilget i at køre prøven.

Derudover har titelvarianter følgende forudsætninger

  • Hofadvisør på politikgrenen:
    • Ansøgeren har været udsendt mindst fem gange med politiske forhandlinger.
    • Ansøgeren har forhandlet fred i én uoverensstemmelse mellem to Højadelige, Storadlige eller Royale i det lokale Hof, som ansøgeren ikke selv har været involveret i.
  • Hofadvisør på administrationgrenen:
    • Ansøgeren har håndteret en logistisk krise i den lokale Lensfæstning.
    • Ansøgeren har rådgivet en Storadelige person på vedkommendes ønske mindst tre gange i det lokale Hof.
  • Hofadvisør på værtsskabsgrenen:
    • Ansøgeren har håndteret en social krise i det lokale Hof.
    • Ansøgeren har kørt og superviseret mindst fem ceremonier i det lokale Hof.
  • Hofadvisør på kunstgrenen:
    • Ansøgeren har stået for den æstetiske udførelse af mindst én titelceremoni i det lokale Hof.
    • Ansøgeren har afholdt mindst fem kunstudstillinger, musikfremførelser eller digtoplæsninger i det lokale Hof.

Find artiklen i De Stoltes Byrder Bog I i Biblioteket.

Senest opdateret: 3. september, 2026

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.