Fyrbødning

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi er fyrbødning betegnet som en verdslig praksisvariant.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi forudsætter fyrbødning adgang til smedegrej og en smedje. For at kunne udføre fyrbødning er det desuden en forudsætning at være trænet som fyrbøder, samt have brændsel i form af enten kulmalmsække, kulbrikker, tjæretørv eller tjæretønder. Personer, der praktiserer fyrbødning bliver kaldt fyrbødere. Fyrbødning er en del af praksisgruppen håndværk, eftersom det er en praksisvariant af smedning.

At praktisere fyrbødning

Fyrbødere kan med fordel finde sine redskaber frem og sørge for, at essen er klar. Der er to handlemuligheder indenfor fyrbødning.

Opfyring

En fyrbøder kan fyre op i en smedjes esse og dermed gøre den varmere. Hvor varm essen er, bliver målt i varmegrader. Fra lun, over hed, ulmende, rødglødende og til blændende, der er den højeste varmegrad. Jo dygtigere fyrbøder, jo mere flere forskellige slags brændsel kan vedkommende bruge til at hæve varmegraden. Fyrbødere hæve varmegraden med 1, for hver gang vedkommende fyrer op med 1 kulsæk eller en kulbrik. Alternativt kan en ekspert-fyrbøder bruge 1 sending tjæretørv eller tjæretønder til at hæve essen til sit højeste varmetrin på én gang. Desuden kan varmegraden også blive hævet igen senere samme dag, uden at det koster ekstra brændsel, da der er rigeligt i en hel sending til en dag.

Fyrbødning

Varmegrader for esser

Nedkøling

En fyrbøder kan nedkøle en esse ved at lufte ud i den og eventuelt anvende lidt vand. På den måde kan fyrbøderen sænke varmegraden en grad ad gangen, så ofte vedkommende ønsker det, uden at det koster brændsel. Det koster dog brændsel at fyre op igen, medmindre der bliver fyret med tjæretørv eller tjæretønder.