Ragnar af Folkaættens Regeringstid

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi er Regeringstiden tilskrevet følgende historisk betydning:

Fortællingen om Ragnar af Folkaættens Regeringstid

Ragnar af Folkaættens Regeringstid begyndte i år 750 FNFT (under Ragnars Gyldne Regime), da Ragnar af Folkaætten blev Kronet som Regent af Fladlandet på et Tronvalg i Ragnarstad. Ragnar af Folkaætten havde samlet de mest indflydelsesrige og anerkendte af Vildfladlandets ætter i Ragnarstad. Formålet var at skabe fælles fodfæste om det at etablere et Rige samt afholde et Tronvalg og udråbe en Regent. Folkaætten, Langsaxingeætten, Rechtsfeltætten og Valravneætten deltog i mødet. Argenorætten blev oprettet i starten af mødet, da det var en forudsætning at være indflydelsesrig æt for at kunne deltage, og de andre ætter ønskede at have Hyldomsdraget repræsenteret ved bordet, så flest mulige var med. Udgårdsætten og Nadaætten mødte op, men begge endte med at udvandre fra mødet i vrede. På mødet blev Fladlandet etableret som Rige og Ragnar af Folkaætten valgt og Kronet som Regent af Fladlandet, hvilket markerede Fladlandets første Tronvalg. Dermed blev Ragnarstad erklæret for Fladlandets Hovedstad og Ragnar af Folkaættens Regeringstid begyndte. Det blev fejret med en storslået fest, der varede i en måned. Gode forbindelser til Naborigerne Khartavia og Torccelheim, skabte frugtbar handel. Da en ekspedition, ledet af Vegaslægten fra Avillion, ankom til Fladlandet og fortalte om et Rige hinsides Abyssalhavet, øjnede folk nye handelsmuligheder. Ragnar af Folkaættens Regeringstid endte i år 700 FNFT med Ragnar af Folkaættens død. Ragnar nåede at Regere Fladlandet i 50 år.