HERBOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk herbologi påfører urteamuletter en magisk effekt til personer, der bærer amuletten frivilligt. Herbalisten kan forberede en urteamulet ved at putte urtemedicinen i en lille pose og binde en snor i den, så den kan sidde omkring en hals eller arm. Posen holder på urternes magiske egenskaber og overfører dem til en modtager, der bærer amuletten. Afhængig af den individuelle urteamulet, gør herbalisten klogt i at være opmærksom på materialer, blandingsforhold og om amuletten har optimal placering på hals, arm eller ben. Nogle urteamuletters magiske kvaliteter kan kun blive overført under de rigtige omstændigheder, og det er altid en forudsætning, at modtageren frivilligt bærer amuletten. Det er dog ikke nødvendigt, at modtageren forstår urteamulettens sande effekt, eller at den overhovedet har en effekt. Modtageren vil som udgangspunkt være påvirket af effekten, så længe vedkommende bærer amuletten.