Fyrhug

Fyrhug er en stad, der befinder sig i Lenet Nordskoven, og som er kendt for, at husene er bygget sammen med træer.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi er byggestilen i Fyrhug kendetegnet ved, at de fleste huse ligger ved siden af et træ, er bygget rundt om et træ eller med et træ som en del af konstruktionen. Enkelte huse er endda placeret oppe i et træ.

Attraktioner og fæstningsværker

Staden indeholder ingen attraktioner eller fæstningsværker.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi ligger staden ved en flod og kan blive tilgået med alle typer af skibe. ⚓

Eksportvarer

Staden er kendt for følgende eksportvarer:

Sendingen stortømmer.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi har træer stor betydning for indbyggerne, og det er grunden til, at huse bliver bygget så tæt på dem. Folk i Fyrhug taler dagligt med deres tænketræ og mange sætter derfor pris på, at det er en del af deres hjem.

Indbyggerne

Indbyggerne går op i ikke at være til besvær for dem, de holder af. Det betyder, at de er skeptiske overfor at dele, hvad de føler, med nogen, der betyder noget for dem. I stedet har de en tradition, der involverer tænketræer. Et tænketræ er et stort træ, som folk sætter sig ved for at fortælle om deres følelser.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen grundlagt omkring år 750 FNFT (under Ragnars Gyldne Togter) som en landsby i Torccelheimsk byggestil. Byens navn henviste til alle de fyrretræer, der blev fældet for at skaffe byggematerialer. Omkring år 620 FNFT (under Eftermælernes Arv) var byen vokset til at blive en stad, grundet den store efterspørgsel på træ. Byen blev under flere krige ødelagt, men eftersom de fleste af indbyggerne var tømrere og skovarbejdere, så var den sjældent ødelagt længe ad gangen.

Offgame Information

Senest opdateret: 11. november, 2024