Abyssalhavet (vildegn)

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi adskiller Abyssalhavet Fladlandet og Avillion, der ligger mod øst. Vildegnen grænser op til Jyrkakysten, Kronlenet og Svartunil, samt vildegnene Fellgromm, Ormeskoven og Tåretrianglen.

Abyssalhavet (vildegn) er betegnet som en kæmpeegn.

Natur

Området er dækket af vandområde. Det er umuligt at se bunden, og ingen ved, hvor dybt det nærmest endeløse blå hav egentligt er. Abyssalhavets vejr er evigt uforudsigeligt. Det kan være så vindstille, at havets overflade bliver bølgefrit og ligger stille hen som et blankt spejl i alle retninger. Indimellem raser voldsomme storme med hushøje bølger, der kaster skibe rundt, som var det en kat, der legede med en garnnøgle. Under havets vandoverflade er der et rigt og varieret dyreliv. Overfladen bliver indimellem brudt af eksempelvis flyvefisk eller en sjælden hval.

Byer

Vildegnen indeholder ikke kendte byer.

Seværdigheder

Vildegnen indeholder ikke kendte steder, der er betegnet som seværdigheder.

Strækninger

Vildegnen indeholder ikke kendte strækninger.

Områdefortællinger

Vildegnen indeholder ikke kendte områdefortællinger.

Landmasser

Vildegnen indeholder ikke kendte landmasser.

Landskaber

Vildegnen indeholder Abyssalhavet (farvande).

Landmærker

Vildegnen indeholder ikke kendte landmærker.

Eksportvarer

Vildegnen indeholder ikke kendte eksportvarer.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi består befolkningen af vildninge, og der er få og langt imellem dem. De lever ombord på store, robuste skibe, bygget til at kunne modstå vildegnens ekstreme vejr. Vildningene lever primært af at fragte varer fra havn til havn eller tage varerne fra andre, der ikke var i stand til at passe på dem, for derefter at sælge dem mod fortjeneste. I vildegnen er der en klar opfattelse af, at ejendele og skibe tilhører, hvem end der kan forsvare dem. De lokale folk er generelt stille ude på havet, da de mener, at larm og forstyrrelser i overfladen kan påkalde sig unødvendig opmærksomhed fra dybet. Når der er stormvejr, føler de lokale netop dybets tilstedeværelse, og det er derfor accepteret at larme og råbe om hjælp. Når vildninge fra Abyssalhavet er i havn, frygter de ikke dybet og vil derfor ofte være ualmindeligt larmende for at veje op for stilheden og usikkerheden på havet.

Kendetegnende hverv

Pirat, fisker, søfarer.

Kulturer i egnen

Vildegnen indeholder ikke anden kultur.

ENTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk entologi bliver der i vildegnen praktiseret følgende afdyrkelser: Gammeltroen.

Entiteter

Vildegnen indeholder tilstedeværelse af følgende entiteter:

Dybets Ånd, der er daimon og dominator.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er der ifølge myter risiko for at møde hippocamper langt ude på det åbne hav, men det er nok bare pludselige bølger under en storm. Måske.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi opstod vildegnen på et ukendt tidspunkt, men blev første gang opdaget sammen med Abyssalhavet (farvande) omkring år 840 FNFT (under Brøndenes Vanvid), da det kom frem, at søfarere, der rejste langt ud på havet, kom tilbage og fortalte om frygtelige oplevelser eller slet ikke kom tilbage. Vildegnen blev navngivet med henvisning til dens tilsyneladende endeløse dyb. I september år 289 FNFT (under Håbets Støbeform), i forbindelse med nyetableringen af Fladlandet, blev en del af vildegnen Abyssalhavet indlemmet i Kronlenet.