CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi slutter Avatarmyten brat, fordi en del af den oprindelige udgave er gået tabt, hvilket har ledt til meget spekulation og flere teorier. De fire fæstninger nævnt i myten er antageligt Khorelruinen, Måneruinen, Saltruinen og Tårntrappen, hvilket har gjort dem til anerkendte pilgrimsmål.
Avatarmyten er betegnet som en af EVEAskrifterne.
Mytens fortælling
For længe siden var der blot kaos. En ødemark med hjerteløse barbarer.
Extazia
En velsignet dag opstod der, i fordumstidens barbariske kaos, et lys i mørket. En ung kvinde satte sig ved en bjergkilde, hvor hun normalt hentede vand. Her bad hun en stille bøn. Hun ønskede af hele sit hjerte dalens elendighed væk og svor, at hun ville ofre alt, ja selv sit liv, hvis blot der kunne komme fred til området. Kvinden havde bedt bønnen hver dag, siden hun havde fået kendskab til kilden, og aldrig før havde noget svaret hende. Men en dag hørte Guddommen Extazia kvindens bøn og sagde:
“Skænk mig dit liv, og jeg vil leve det for dig og igennem dig bringe fred og velstand til området!”
Kvinden bukkede og nikkede sit ja. Derefter lød en skælven, og kildens kræfter steg, indtil den sprækkede bjergsiden, og et mægtigt vandfald stormede frem og opslugte den unge kvinde. Fra de livsgivende vandmasser fremtrådte den majestætiske Extazia i skikkelse af en Guddommelig Avatar. Herved blev Stormfaldet til, og deraf udsprang Nadaflodens frugtsommelige vande. Extazias Avatar formede af det brusende Stormfald en prægtig klinge ved at fryse vandet til det pureste krystal. Hun fæstnede det derefter i sit bælte. Avataren, hvis udstråling skinnede som stjerner, gjorde derpå en gral af flygtige dagdrømmes længsler. Hun løftede da Længslernes Gral i udstrakt hånd, og lod sig tage en skænk af vandfaldets forfriskning. Extazias Avatar rejste sig derefter fra vandmassernes skønhed og så ud over det udstrakte landområde, der blev frugtbart med vandets balstyriske velsignelse.
Vartigan
Extazias Avatar vandrede i dale og så titanernes hærgen. Hun besluttede at hidkalde endnu en Guddom for at have en stærk allieret imod så mange magtfulde fjender. Hun tog derpå en håndfuld jord og gav den til en dreng, hun mødte på vejen. Hun sagde til drengen:
“Gå til din familie og giv dem denne håndfuld jord. Fortæl dem, at det er Hellig jord, og at de kommer at lade alle i deres slægt spytte deri”.
Drengen bragte jorden med sig hjem og gjorde, som han var blevet fortalt. Hans familie samlede jorden i en urtepotte ved siden af deres hoveddør, og alle spyttede de deri. Dagen efter var mængden af jord i potten mangedoblet. Da endnu en dag var gået, var der så meget jord, at potten ikke længere var synlig. Pludseligt skælvede jorden, og blade lod sig kaste af en sagte vind. Jorden begyndte at røre på sig og hærdede. Den opslugte både familien og deres hus. I timevis voksede jorden, til den var blevet en enorm klippeformation, der blev givet navnet Sagaklippen. Ud af klippen trådte bjergtagende Vartigan i skikkelse af en Guddommelig Avatar. Avataren lod med sit blik et mægtigt træ vokse af jorden. Han lod derpå sin hånd række ind i stammens kerne og drog derfra et agern af veddet, som, og for altid, var Veddagernet. Derpå tog han greb om selve træets stamme og vred sig en vandrestav, hvorpå han gjorde kumler. Således lavede Vartigans Avatar Kumlestaven.
Tvillingerne Eurika og Archimedes
Extazias og Vartigans Avatarer besad tilsammen modet og kraften, men de savnede mere klogskab og fornuft til at sikre, at de var på den rette sti. Derfor påkaldte de sammen endnu to Guddommelige Avatarer til at hjælpe dem og folket.
På deres vej så de to grædende børn sidde foran en nedbrændt by. Børnene havde mistet alt og alle, de havde kendt. Extazias Avatar så på dem og sagde:
“Hvis I skænker jeres liv til vores sag, vil der gennem jer komme to Guddommelige Avatarer, der vil skabe et bedre liv for alle ved at bringe med sig klogskaben og fornuften”.
Børnene så deres egen elendighed og ønskede helhjertet at være med til at gøre en forskel. Så bad Vartigans Avatar børnene om at gå ind i den nedbrændte by. Langsomt begyndte gløder at glimte omkring børnene som små juveler. Gløderne blev til flammer og pludseligt var hele byen ét stort flammehav. Ud af flammerne trådte to ældre skikkelser, med modne øjne, enkelte rynker og kraftige farverige manker med sølvgrå spor. Således blev Tvillingerne Eurika og Archimedes’ Guddommelige Avatarer skabt. Ilden brændte efterfølgende i flere dage og nætter og stoppede først, da der var blevet formet en dyb kløft, hvori Nadaflodens vand endeligt fik beroliget flammerne. Kløften blev kaldt Tvillingekløften.
Eurikas Avatar drog fra sin snilde tre knivsblade. De gjorde med en neglespids hul og nitte, så det blev til en trebladet saks. Således lavede Eurikas Avatar Skæbnesaksen.
Archimedes’ Avatar drog fra sin kløgt en endeløs, snirklet tråd. De gjorde med knofedtet falkeblik tråden til Evighedsnøglen.
Fire Fredsskabende Fæstninger
Selvom de fire Guddommelige Avatarer sammen kunne besejre enhver modstander, ville det være bedst at holde fjenden helt fra ydre grænser. Derfor lod Avatarerne fire mægtige fæstninger opføre for at sikre mod udefrakommende trusler.
En Krone til en Drot
De fire Avatarer slog sig sammen ned, i et område beliggende midterlagt mellem de fire mægtige fæstninger. Her skabte Avatarerne en magisk Krone, som Extazias Avatar lod pryde sit hoved som bevis på, at hun var drot. Hun tog da sin klinge og viklede sit sjal derom, hvorefter hun erklærede, at her var hendes scepter, som hun kaldte Præscepteret. Ved at have svøbt sværdet i stof kunne det ikke skade andre, og hun tydeliggjorde derved at hun ikke ønskede at herske ved klingen, men med samtale og samarbejde. Hun erklærede, at hun ville lade den, som holdt Præscepteret, være den, der talte, så længe ingen klinge blev trukket.
Et Helligt Hjerte
På den gunstigt udvalgte placering blev Oldhelligdommen opført, så befolkningen kunne tilbede de Guddommelige Avatarer og fra dem opnå Hellig inspiration til at drage ud og svede styrkens dråber under opbygning af Det Gyldne Rige. Tvillingernes Avatarer lod ved siden af Oldhelligdommen to prægtige tårne opføre. Det ene tårn var Det Store Bibliotek, og det andet var Tårnakademiet. I Hellige sale lærte folk da skriften og brugte den til at nedfælde deres tillærte visdom. Således blev al viden om Det Gyldne Rige, nu nedfældet i Det Store Biblioteks skrifter. Heriblandt litterær storhed skabte Archimedes Avatar Beskytterens Bog og Eurikas Avatar skabte Sandhedsskriftet.
Det Gyldne Riges Pragt og Vælde
Takket være stolte Heroers ærefulde færd mod titaner og deres yngel, blev uvæsens kaos forvist til hinsides ydre grænser. Extazias Avatar samlede da Det Gyldne Riges mægtigste Høvdinge, som alle sværgede troskab til Kronen. Derpå oplærte Vartigans Avatar Det Gyldne Riges soldater i kampkunsten, samt inspirerede gæve folk til at opbygge traditioner og skikke, der sikrede slægternes stabilitet. Tvillingernes Avatarer stod efterfølgende for at indsamle og formidle viden fra de Hellige bygningsværker. Uvurderlig lærdom samlet under samme tag. Her lærte de værdige skriften og værdierne. Således lod de Guddommelige Avatarer Det Gyldne Rige skabe og forme i deres værdiers lysende afspejling.
Blændende Lys og Varme
En solnedgangs sene timer så Det Store Bibliotek … (her stopper fortællingen).
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi er Avatarmyten betegnet som Fladlandsk Rigsskriftkilde.
