Bæstologi

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi er bæstologi betegnet som en mystisk videnslære.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi forudsætter de fleste aktiviteter indenfor bæstologi adgang til skriftkilder om væsner eller eventuelt adgang til en vildegn.

Vildmagi

Den praksis, som er tilknyttet bæstologi, bliver kaldt vildmagi og er betegnet som en magiform. Der er dog ingen (mennesker), som praktiserer vildmagi, hvilket er forklaringen på, hvorfor der ikke er et udtryk for nogen, der kan det.

Bæstologer

Personer, som har certificering indenfor bæstologi, bliver kaldt bæstologer. Personer, der er udnævnt af et Akademi eller Kollegium til at undervise og forske indenfor bæstologi, har certificeringsgrad IV indenfor videnslæren og bliver kaldt Akademiske bæstologer.

Bæstologielektorater

Navíos Bæstologielektorat er, på Ypperstepræsternes nåde, øverste autoritet indenfor bæstologi. Navíos Bæstologielektorat bestemmer indholdet i sektionen om bæstologi i Arcana Magica og i Fladlandets Bæstiarium, som er de vigtigste tekster indenfor arbejde, forskning og undervisning i bæstologi.

Bæstopensum og bæstiarier

Arbejde, undervisning og forskning i bæstologi tager udgangspunkt i det bæstopensum, som er udvalgt af Navíos Bæstologielektorat. Bæstopensummet danner desuden grundlag for certificering indenfor bæstologi. Tekster af typen bæstiarier omhandler væsner indenfor kategorierne fabelvæsner, vætter og åndevæsner.

Bæstokoncepter

Enkelte fænomener indenfor bæstologi bliver omtalt som bæstokoncepter, hvis de ikke passer ind i andre kategorier.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi kom udtrykket bæstologi oprindeligt fra betydningen “studiet af vilde og farlige bæster”, hvilket kan virke underligt i fraværet af en kategori af væsner, der hedder “bæster”. Forvirringen kommer af, at udtrykket “bæster” blev udskrevet, da det med tiden blev anset for at være for generaliserende. Derfor blev det erstattet med de nuværende kategorier. Blandt lærde personer bliver de, der enten med vilje eller utilsigtet anvender udtrykket bæst, anset som værende en kende mystifakse.