Bæstvejning

Bæstvejning er et bæstokoncept, der har til formål at fordele væsner på kategorier indenfor bæstologi.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver bæstvejning foretaget af Navíos Bæstologielektorat og ligger til grund for beskrivelserne af væsner i Fladlandets Bæstiarium. Det er en kompliceret metode, og der er særlige detaljer, som kun Elektoratet kender til.

Kategorisering af væsner

Væsner bliver gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:

  • Størrelsesgrad: Elektoratet gennemser relevante myter, der omtaler væsnet, og vurderer,  hvad det bliver sammenlignet med i størrelse. I mangel på konkrete sammenligninger kan det også være ud fra indirekte beskrivelser, såsom at væsnet kan bevæge sig gennem en dør, at det kan sluge en hel person i én mundfuld eller lignende. Størrelsen på væsnet bliver efterfølgende sammenlignet med oversigten over størrelsesgrader og efterfølgende tildelt den, som passer bedst.
  • Væsentræk og type: Elektoratet starter med at forholde sig til væsnets støttelsesesgrad. Hvis der er tale om et middelstort væsen, og det i relevante myter er omtalt som menneskelignende, vil det blive betegnet med væsentrækket humanoidt. Hvis ikke, så vil væsnet blive betegnet med væsentrækket uhumanoidt. Det vil blive derefter vurderet, om væsnet bør blive betegnet med andre væsentræk, hvilket inkluderer korrupteret, planstrejfer, spektralt og udød. Derefter bliver det, ud fra væsentræk, vurderet, hvilken underkategori væsnet falder i. Der er tale om tre kategorier. Fabelvæsner er væsner, der bliver betegnet som uhumanoide, er fundamentalt umenneskelige af sind og evne, og kan ikke blive tilpasset menneskelige samfund. Vætter er væsner, der bliver betegnet som humanoide, og som ikke bliver betegnet som spektrale. Åndevæsner er væsner, der er spektrale, formodentligt fordi deres livskræfter er blevet bragt i en kritisk ubalance, eller fordi de kommer fra andet virkelighedsplan end Realplanet.
  • Sjældenhedsgrad: Elektoratet gennemser relevante myter, der omtaler væsnet og vurderer, hvad det bliver sammenlignet med i forhold til sjældenhed. Her bliver der først set på, hvilke egne og typer af terræn der er tale om. Derefter bliver det vurderet, om der er brug for at foretage særlige handlinger, eller om det kun er på bestemte tidspunkter, at det er forventeligt at observere væsner af den givne type. I mangel på konkrete sammenligninger kan det også være ud fra indirekte beskrivelser, såsom at væsnet kan være let at forveksle med et dyr, eller at der ikke er nogen, der kan huske at have set det.  Væsnets sjældenhed bliver efterfølgende sammenlignet med oversigten over sjældenhedsgrader, og derefter tildelt den, som passer bedst.
  • Kraftgrad: Elektoratet gennemser relevante myter, der omtaler væsnet og vurderer, hvad den mest kraftfulde handling, som væsnet er blevet beskrevet udføre, er. Det bliver derefter sammenlignet med magiske effekter, som der er kendskab med. I mangel på konkrete sammenligninger kan det også være ud fra indirekte beskrivelser, såsom at væsnet er blevet beskrevet til at have besejret en dygtig Ridder eller lignende. Væsnets kraftfuldhed bliver derefter sammenlignet med oversigten over kraftgrader, og efterfølgende tildelt den, som passer bedst.
  • Farlighedsgrad: Elektoratet foretager vurderingen med udgangspunkt i væsnets kraftgrad. Som udgangspunkt bliver væsnet givet en farlighedsgrad, som svarer til. Eksempelvis vil et middelændrende væsen blive kategoriseret som middelfarligt. Hvis et væsen bliver betragtet som særligt farligt, fordi det formår at bruge sine magiske kræfter mere ødelæggende, eksempelvis fordi væsnet er udspekuleret og nederdrægtigt, eller har en uslukkelig blodtørst, vil det blive betegnet med ét trin højere end sin kraftgrad. Omvendt så vil væsner, der har en kendetegnende svaghed, eksempelvis fordi det er udpræget kujonagtigt, eller bestemte redskaber kan gøre det lettere at omgå væsnets kræfter, blive betegnet som ét trin lavere end sin kraftgrad.
  • Trin: Elektoratet starter med at forholde sig til, hvilket trin væsnets størrelsesgrad, sjældenhedsgrad, kraftgrad og farlighedsgrad er. Det næsthøjeste af værdierne bliver brugt til at bestemme væsnets samlede trin. Hvis der er flere værdier, som deler førstepladsen, er det den værdi, som bliver brugt til at definere væsnets trin.

Om feltbæstvejning

En variant af bæstvejning hedder feltbæstvejning og består af en måde at undersøge et givent væsen på, med det formål at afklare, hvilken type det er. Det indebærer at finde frem til, hvilket af de typer væsner, der er i Fladlandets Bæstiarium, som der er tale om.

Offgame Information

Senest opdateret: 27. oktober, 2023