ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi bliver basilisker som heraldikelement anvendt af Slægten Udgårdsætten, der bruger dem som deres kernesymbol.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi er basilisker ifølge myten udspekulerede og farlige fabelvæsner, der ved deres blotte tilstedeværelse får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de stakler, som er i nærheden. Basiliskers øjne er det sidste, folk ser, for dem, der våger øjenkontakt, bliver omgående forstenet.
Basilisker er betegnet som enorme, sjældne, nærlivsændrende, livsfarlige og uhumanoide.
Mytens fortælling
I en by i udkanten af Tågedalen, der lå op til et vådområde, havde indbyggerne kunnet sove trygt om natten, indtil en af dem havde begivet sig ud i en nærliggende mose en stormfuld dag. Der, så en hattebærende byboer noget usædvanligt. Noget, på størrelse med en kæmpekrokodille, der med grønsorte skæl trak sig tilbage fra vandkanten for at forsvinde ned i dybet igen. Beboeren trådte forsigtigt over til bredden og så frygtsomt ned i vandet. Kort efter gennembrød et skrig tågen. Byboeren forsvandt, og kun hatten blev efterladt tilbage som et tavst vidne. Havde andre beboere vidst, hvad der var hændt, havde de holdt sig væk, låst deres hjem, sat skodder for vinduerne og dækket deres øjne, men det vidste de ikke. Endnu.
Andre byboere drog ud i mosen for at lede efter deres forsvundne ven, da natten krøb ind over dagen, og fuldmånen prydede himlen. Med fakler i hånd begav de sig ud i den skovklædte mose, og som de kom dybere og dybere ind, blev det sværere og sværere at finde tilbage. De aftalte at dele sig op for at kunne dække et større område, men det var en hjerteskærende fejl. Rundtomkring fra skoven skar først ét ensomt skrig sig gennem natten, men kort derefter fik det følgeskab af flere.
To skræmte unge byboere fandt dybt inde i mosen hatten. Som de stod med den i hænderne, begyndte skrigene at bryde mørket, og de besluttede sig derfor for at løbe tilbage. Undervejs løb de forbi sten, der lignede forpinte sjæle… var det dem, de havde gået ind i skoven med? I stedet for at stoppe op, fortsatte de deres løb, indtil de kunne skimte lysene fra deres by i horisonten. Men noget stoppede dem begge, brat. De fornemmede noget stort bevæge sig i vandet ved siden af dem. Skvulpen i vandkanten varslede, at noget kom dem nærmere. En hvislen gav sig til kende. En lyd, der fik nakkehårene til at rejse sig, og som lød som en forvokset slange.
De unge besluttede sig for at dække deres øjne med deres hænder, så de intet kunne se. De stod stille, så stille, at de knap nok trak vejret, og så ventede de… Først da solen stod op, fjernede de hænderne fra deres øjne, og drog hjem til deres by. De så aldrig stenskulpturerne eller den skræmmende skabning igen. Havde det hele været et mareridt? Det håbede de på, men da de kom hjem, manglede alle andre, der havde begivet sig ud i mosen den nat. Ingen fra byen bevægede sig igen ud i skovens vådere dele ved nattetide, hvis der var stormvejr og fuldmåne. De skulle ikke risikere basiliskens forbandelse!
Kategorisering af basilisker
Basilisker er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:
- Størrelsesgrad: Basilisker er i myter blevet sammenlignet med kæmpekrokodiller i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende enorme.
- Væsentræk og type: Basilisker bliver i myter beskrevet som værende en anden størrelse end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.
- Sjældenhedsgrad: Myter fortæller, at basilisker er blevet set i vildegne, der har terræn af typen vådområde og skovland, eksempelvis i Tågelandet. Basilisker bliver beskrevet som værende svære at opspore, medmindre nogen søger dem ved fuldmåne i stormvejr. De bliver derfor kategoriseret som værende sjældne.
- Kraftgrad: Ifølge myter er det mest kraftfulde ved basilisker, at de kan forstene folk blot ved at have øjenkontakt med dem. Det bliver vurderet til at være en nærlivsændrende effekt, og basilisker bliver derfor betegnet som nærlivsændrende.
- Farlighedsgrad: Eftersom basilisker er nærlivsændrende, og myterne beskriver deres adfærd som kaotisk, bliver de vurderet til at være livsfarlige.
- Trin: Eftersom basilisker bliver beskrevet som enorme, sjældne, nærlivsændrende og livsfarlige, konkluderer bæstvejningen, at de er trin 4 fabelvæsner.
- Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af basilisker.
Oplevelsen af et møde med en basilisk
Mødet med en basilisk bliver beskrevet som grufuldt og dræbende. I nærheden af basilisken virker det til, at alt er roligt og uden forstyrrelser. Lydene i skoven forstummer, da ingen ønsker dens knusende opmærksomhed. Langsomt begynder nakkehårerne at rejse sig. Basilisken hvislende røst er som et disharmonisk kor af hæse stemmer, uforståelig for menneskene. Dens øjne er store, gule og betagende. Hvis nogen ser ind i dem, vil det være det eneste, de får at se, da de vil falde til jorden som sten. Dens store skællede slangeform vrider sig på jorden nærmere end at gå. Kroppen skælver og ryster i nærheden af den, for enhver lyd kan bringe det forstenende blik på sporet af den som bytte. Tanker om at flygte forplanter sig i tilstedeværendes tankelandskaber: “Basilisken er farlig. Mon jeg for evigt bliver fanget som en ensom stenklump?”
Bæstologisk diskussion
Det er uklart, præcist hvordan basilisker opstår.
Feltbæstvejning af basilisker
Kommer senere.
Om håndtering af basilisker
Det er opfattelsen, at den bedste måde at håndtere basilisker på er at flygte fra dem.
