BÆSTOLOGISK SKILDRING
Basilisker er ifølge myten udspekulerede og farlige fabelvæsner, der ved deres blotte tilstedeværelse får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de stakler, som er i nærheden. Basiliskers øjne er det sidste, folk ser, for den, der våger øjenkontakt, bliver forstenet omgående. Myten fortæller, at basilisker er uden kontrol over deres egne magiske kræfter, og at deres skade på andre derfor er utilsigtet. Det bliver fortalt, at basilisker forvandler alle, de ser i øjnene, til sten. De, der hævder at se basilisker, er få, og beskriver det som en gruopvækkende oplevelse, der har forandret dem for evigt. Nogle hævder, at de har kunnet slippe forholdsvist uskadte fra en basilisk, hvis de tildækkede deres øjne og bevægede sig væk fra enhver støj. En teori beretter, at basilisker foretrækker at fortære de, der er rene i hjertet, og måske også udenpå. En anden teori forklarer, at de personer, der er blevet forstenet af en basilisks blik, efterfølgende bliver taget med til dens hule. Her er de det eneste selskab, fabelvæsnet holder sig, da den netop påskønner, at stenpersonerne ikke kan gå i stykker eller forlade den.
Indenfor Fladlandsk bæstologi er basilisker betegnet som enorme, sjældne, nærlivsændrende, livsfarlige og uhumanoide.
Kategorisering af basilisker
Basilisker er kategoriseret som trin 4 fabelvæsner. Begrundelsen for kategoriseringen er som følger:
Størrelsesgrad: Basilisker er ifølge en beretning blevet sammenlignet med kæmpekrokodiller i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende enorme.
Væsentræk og type: Basilisker bliver beskrevet som værende en anden størrelse end et menneske, hvilket gør dem uhumanoide, og de bliver derfor kategoriseret som fabelvæsener.
Sjældenhedsgrad: Fortolkning af myterne fortæller, at basilisker er blevet set i vildegne, i terræn af typen vådområde og skovland, som der eksempelvis er meget af i Tågelandet. Basilisker bliver beskrevet som værende svære at opspore, medmindre nogen søger dem ved fuldmåne i stormvejr. De bliver derfor kategoriseret som værende sjældne.
Kraftgrad: Basilisker bliver beskrevet som værende i stand til at forstene folk bare ved at se på dem. Det bliver vurderet til at svare til en trin 4 effekt, og basilisker bliver derfor betegnet som nærlivsændrende.
Farlighedsgrad: Basilisker bliver beskrevet som værende nærlivsændrende. Det bliver vurderet, at de er uden kontrol over deres kræfter, og at deres intentioner er kaotiske. Basilisker bliver derfor vurderet som livsfarlige.
Trin: Basilisker bliver beskrevet som enorme, sjældne, nærlivsændrende og livsfarlige. Ud fra den højeste af deres kategoriseringer bliver basilisker betegnet som trin 4 fabelvæsner.
Oplevelsen af et møde med en basilisk
I nærheden af basilisken virker det til, at alt er roligt og uden forstyrrelser. Langsomt begynder nakkehårerne at rejse sig, mens alt stivner i det sekund, fabelvæsnet får øjenkontakt med folk, og de derved falder til jorden som sten. Mødet med en basilisk bliver beskrevet som grufuldt og dræbende. Selv de, der mener at have set en, bliver aldrig den samme, som de var før deres møde med det abnorme slangevæsen. Når nogen møder en basilisk, ser de først den store skællede slangeform, der vrider sig, nærmere end at gå. Hvis nogen ser dens øjne som de første, vil det være det eneste af fabelvæsnet, som de fik at se. Basilisken taler ikke i ord, som mennesker forstår, men dens hvislende røst taler som et disharmonisk kor af hæse stemmer. Lydene i skoven forstummer i nærheden af fabelvæsnet, da ingen ønsker dens knusende opmærksomhed. En person, der befinder sig i nærheden af en basilisk, oplever, at vedkommendes krop bliver skælvende og rystende, for enhver lyd kan bringe det forstenende blik på sporet af bytte. Tanker om at flygte forplanter sig i personens tankelandskab: “Basilisken er farlig. Mon jeg for evigt bliver fanget som en ensom stenklump i dens hule?”.
