KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er Bohringers Dige ofte omtalt som den mest imponerende landskabsændring, der er blevet foretaget i Fladlandet. Diget består af en enorm vold af jord, forstærket med sten og træ. Bohringers Dige har en række store metalporte, sluser, vandpumper og vandmøller. Digets vold er en effektiv stormsikring, der bremser uhensigtsmæssigt vejr, og bølger fra at ramme Firkløverets kyster. De enorme metalporte giver mulighed for at tilpasse højden af vandet indenfor Firkløveret, der befinder sig under Tågespejlets højde. Det var netop med dem, at Tågespejlets udformning tidligere blev ændret. Digets sluser bliver brugt til at lade skibe sejle fra Tågespejlet og ind i Firkløveret, selvom der er forskel på vandets højde de to steder.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi blev diget indviet omkring år 420 FNFT (under Gnistens Inddæmning), da store metalporte i det blev lukket og vandpumperne startet, hvilket i løbet af nogle måneder flyttede store vandmasser mod øst. Diget var blevet lavet for at sikre, at Tågespejlets vand holdt sig udenfor de områder, der blev drænet for at skabe Firkløveret. Diget blev opkaldt efter en Khartaviansk ingeniør, der ledede arbejdet med at bygge det. Omkring år 337 FNFT (under Gnistens Inddæmning) var diget blevet udbygget og forstærket yderliger. De nye metalporte blev lukket og igen blev store vandmasser skubbet mod øst.
