Brakhams Bolværk

Brakams Bolværk er et bolværk, der er kendt for at være en enorm forsvarsmur, som strækker sig igennem en stor del af Fladlandet.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi er Brakams Bolværk kendt for at oftest at følge grænserne mellem Lenene, men strækker sig ret usædvanligt tværs gennem Alzark. Bolværket går dog altid langs Herredernes grænser. Bolværket forhindrer rejser igennem uden tilladelse.

STRATOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk stratologi bliver Brakams Bolværk kontrolleret af dem, der befinder sig på indersiden af den. Da bolværket strækker sig så langt, er magten over den splittet mellem de forskellige magthavere, hvis Len den løber gennem. Bolværket er bygget både højt og er blevet forstærket gennem en række forskellige metoder, så kun tunge belejringsmaskiner vil kunne gøre skade på det. Det mest anvendte strategi mod bolværket indebærer at skabe konflikt et andet sted i nærheden, så de tropper, der normalt forsvarer det, bliver spredt ud.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi påstår et rygte, at udvidelsen af Brakams Bolværk, som gik tværs gennem Alzark nærmere end udenom var grundet gnidninger mellem daværende Regent Anastasia Vega og et medlem af Rechtsfeltslægten.

Oplevelsen af Brakams Bolværk

Stemningen ved bolværket er rolig. Da bolværket er langt og går gennem forskellige egne, vil det også være forskelligt, hvordan de enkelte dele af det ser ud. Hvad, der går igen, er dog vagter, som patruljerer ind- og udgangen gennem bolværkets mure. Der er ofte lyde af trin eller vagter, som tjekker de gennemrejsendes ejendele. En uro tegner sig i kroppen, når folk bliver bedt om at fremvise deres genstande og sige deres ærinde. Det er aldrig sjovt at blive tjekket – heller ikke selvom der intet er at skjule. Tankerne fylder lige før og lige efter, folk går igennem bolværket.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev Brakams Bolværk oprindeligt opført i år 455 FNFT (under Gnistens Inddæmning), under et ukendt navn for at beskytte det der dengang var tilbage af Fladlandet. Det bestod dengang af spredte palisader, nærmere end ét samlet forsvarsværk. I år 303 FNFT (under Håbets Støbeform) var bolværket blevet udvidet og samlet til at være en samlet palisade der strak sig stort set hele vejen rundt om Khatan. Det var også blevet forstærket, og adskillige udkigstårne tilsvarende gjorde det tydeligt, at det ville koste enhver dyrt at forsøge sig med en belejring. Samme år blev bolværket omdøbt til at hedde Brakams Bolværk, i anerkendelse af den Fladlandske Regent, Kong Brakam af Folkaætten, der personligt havde rejst rundt og koordineret arbejdet med at forstærke og sammenbygge fæstningsværket. I år 6 ENFT (under Skrivende Stund) blev bolværket udbygget til at gå midt gennem Alzark.

Find artiklen i Krigens Dyd i Biblioteket.

Senest opdateret: 20. oktober, 2024

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.