Cacremil

Cacremil er en stad, der er Lensstaden i Lenet Bakkedalen, og som er kendt for, at halvdelen af byen ligger under vand, samt bygningernes mange kuppelformede tage.

KARTOLOGISK SKILDRING

Byggestilen i Cacremil er kendetegnet ved, at de fleste bygninger er kuppelformede. Omkring tre fjerdedele af byen befinder sig under vandoverfladen i søen Tågespejlet. Generelt er de flotteste af kuplerne enten tæt ved, eller nede under, Tågespejlets vandoverflade. 

Indenfor Fladlandsk kartologi er Cacremil betegnet som Lensstad.

Attraktioner og fæstningsværker

Staden indeholder attraktionen Bakkedalens Tempel og Lensfæstningen Bastion Kupola.

ADVOLOGISK SKILDRING

Staden ligger ved åbent vand og kan blive tilgået med alle typer af fartøjer. ⚓

Eksportvarer

Staden er kendt for følgende eksportvarer:

Sendingen rigning.

KONSULOGISK SKILDRING

Byens navn betyder “De tusinde kupler” og henviser til, at staden oprindeligt bestod af utallige kuppelformede bygninger. Kupler, der er blevet bygget til, efter størstedelen af byen sank, er generelt de mindst pæne, da dem, der byggede de oprindelige kupler, for længst er rejst.

Indbyggerne

Indbyggerne i Cacremil har det lidt ambivalent med at bo i byen. De bliver frustrerede, hvis nogen laver sjov med at kalde byen for En-Snes-Kupler eller lignende navne, der laver sjov med, at der næppe er tusinde kupler tilbage i byen, efter en stor del af den sank. Omvendt gør indbyggerne meget ud af at have deres egne skikke, som tydeligt står i kontrast til, at det tidligere var en betydningsfuld by i den Azurranske Storkoloni. Det er i det hele taget en udbredt skik, at folk fra Cacremil godt kan lide at gøre ting til deres eget, selv hvis det betyder at opfinde nye traditioner eller symboler.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi blev byen første gang nævnt, da den antageligt blev opført i Fladlandsk byggestil under Ragnars Gyldne Togter (800-750 FNFT) under et ukendt navn. Det er uklart, om byen blev grundlagt af Ragnar af Folkaætten, eller om den blev indtaget af hans hære. Under Standhaftighedens Skjolde (500-450 FNFT) blev byen jævnet med jorden af den Azurranske koloniseringshær. Rester af byen blev anvendt til at grundlægge Cacremil, som blev etableret som prestigeprojekt og hovedby i Den Azurranske Storkoloni. I løbet af Gnistens Inddæmning (450-400 FNFT) og Håbets Støbeform (400-289 FNFT) steg vandstanden i Tågespejlet drastisk i takt med den inddæmning, der blev foretaget i Firkløveret. Konsekvensen blev, at halvdelen af byen sank under vandet i Tågespejlet. Under Accalias Århundrede (289-191 FNFT) blev Bakkedalens Tempel opført i byen.

Offgame Information

Senest opdateret: 12. august, 2022