Dagmar af Folkaætten

ARISTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Aristologi var Dagmars fulde navn Dagmar af Folkaætten. Folkaætten var et Slægtsnavn.

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi er Dagmar tilskrevet følgende historisk betydning:

Historiske hovedpunkter

Dagmar af Folkaætten blev i år 600 FNFT (under Diplomatigets Digel) Kronet som Fladlandets Regent på et Tronvalg i Ragnarstad. Dagmar var Regent af Fladlandet under Dagmar af Folkaættens Regeringstid der sluttede med hendes død i år 569 FNFT. Dagmar Regerede Fladlandet i 31 år.

Fortællingen om Dagmar

Dagmar af Folkaætten blev født i år 642 FNFT (under Eftermælernes Arv). Dagmars forældre var medlemmer af Folkaætten. I år 600 FNFT blev Dagmar valgt og Kronet som Fladlandets Regent på et Tronvalg i Ragnarstad. Hun blev kendt for at være visionær, hvilket kom til udtryk i sagnvers såsom “Dagmar drømte”. Kort efter Kroningen ankom de første udsendinge fra Azurra, et Rige nord for Tavshedskrybben, til Fladlandet, og de første diplomatiske forbindelser mellem de to Riger blev skabt. Under Dagmar var Fladlandet i stor velstand og handel med Avillion, Khartavia og Torccelheim blomstrede op i en sådan grad, at der begyndte at blive etableret formelle diplomatiske forbindelser mellem Rigerne. Da de første udsendinge fra Azurra først lige var ankommet, blev samarbejdet mellem Fladlandet og Azurra opstartet noget langsommere end med de andre Naboriger. I år 569 FNFT døde Dagmar af alderdom. Hun blev samme måned begravet i Gravhøjskrypten. På et ukendt tidspunkt blev Dagmadrømmen opkaldt efter Dagmar af Folkaætten.