ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er Den Melankolske Chronomicon betegnet som et slægtsklenodie og unika.
Nomineringsgrund
Den Melankolske Chronomicon blev nomineret til og anerkendt som slægtsklenodie ud fra følgende grundlag:
- Unik ejendel: Den Melankolske Chronomicon er et stykke specialudstyr og unik.
- Slægtsforankring: Den Melankolske Chronomicon har tydelig forankring i Slægten Argenor, hvilket er synligt, fordi bogen har været i slægtens besiddelse længere, end nogen kan huske.
- Kulturel betydning: Det bliver betragtet som interessant, at bogen aldrig har været åbnet. Der er ingen, der ved, hvor nøglen til den er, alle forsøg på at dirke den op er slået fejl, og ingen tør anvende vold mod låsen, fordi det med al sandsynlighed ville ødelægge det skrøbelige gamle værk. At der på forsiden står noget i stil med “CHRONOMICON” gør kun bogen mere interessant. Bogens navn kommer fra, at den, efter sigende, blev fundet i Melankoliderne, og altså ikke, fordi bogen er videre melankolsk anlagt. Bogen er dog så skrøbelig, at den nu bliver opbevaret i en særlig kasse med otte låse på, som kun bliver åbnet ved særlige lejligheder.
- Nominatorisk prestige: Et medlem af Slægten Argenor nominerede oprindeligt Den Melankolske Chronomicon.
CELESTOLOGISK SKILDRING
Den Melankolske Chronomicon er formodentligt den ældste udgave af Chronomicon, der er kendskab til.
KRONOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kronologi er det ukendt, hvornår Den Melankolske Chronomicon blev lavet, men den blev opdaget, da den blev fundet af Argenorslægten under Ragnars Gyldne Regime (750-700 FNFT). Under Accalias Århundrede (289-191 FNFT) nominerede Slægten Argenor Den Melankolske Chronomicon som Slægtsklenodie, hvilket derefter blev anerkendt af Accadias Aristologielektorat.