Diplomatiets Digel

Diplomatiets Digel var en epoke, under Sagnrigets Tid, der var kendetegnet ved at der var omfattende diplomatiske udvekslinger mellem Fladlandet og dets Naboriger.

KRONOLOGISK SKILDRING

Diplomatiets Digel er sat til at starte år 600 FNFT med opbyggelsen af formel tilstedeværelse fra Avillion i Fladlandet, for så at slutte med Den Store Kolonikrigs udbrud i år 500 FNFT.

Indenfor Fladlandsk kronologi er Diplomatiets Digel betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Epokens tilknytning

Diplomatiets Digel indgår i Sagnrigets Tid.

Diplomatiets Digel har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Fremhævede Rigskriftkilder

  • Det er hovedsageligt gamle sagn om Ragnar af Folkaætten der ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang, selvom det har været svært, da epoken er efter hans død.

Kronologiske spor

Følgende kronologiske spor er fremhævet som værende efterladt fra epoken:

En fæstning med ukendt navn (senere Slonkenborg) blev opført i epoken. Fæstningen Haulors Hal blev opdaget. Byerne Alztad, Argo, Gildar, en by med ukendt navn (senere Salzerne) og en by med ukendt navn (senere Tilio) blev grundlagt i perioden. Egnen Nordegnen blev oprettet. En by med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Nordstad. Egnen Nordskoven blev mindre. Landmærket Sølvskovene blev nævnt første gang. Attraktionen Gravhøjskrypten blev lavet under epoken. Riget Azurra blev opdaget under epoken. En attraktion med ukendt navn (senere Khatans Tempel) blev bygget.

Fortællingen om Diplomatiets Digel

I epoken var Riget Fladlandet i stor velstand og handel med Naborigerne Azurra, Avillion, Khartavia og Torccelheim blomstrede op i en sådan grad at der begyndte at blive etableret formelle diplomatiske forbindelser mellem Rigerne.

Magthavere og territorier

Argenorslægten rådede over Hyldomsdraget.

Folkaætten indtog flodstykket i Vildskoven (Allesia i Skrivende Stund), men selvom Nadaættens hovedstyrker havde flyttet sig, havde kampene mod dem stadigt store omkostninger.

Hesteklanerne havde fortsat et mindre territorium i Vestengen, til trods for at Rechtsfeltslægten med jævne mellem havde forsøgt at tage det tilbage.

Langsaxingeætten mistede en del af Nordskoven (i Skrivende Stund Nordlenet) i kampe mod Nadaætten.

Nadaætten flyttede deres stærkeste hære og flåder mod vest og nord. Med dem indtog slægten et stykke af Nadafloden i Månedalen og hele Rechtsfeltslægtens flodstykke i den sydligste del af Nordskoven (Romun i Skrivende Stund), samt en stor del af det nord-østlige af Nordskoven (i Skrivende Stund Nordlenet). Men prisen blev at de mistede kontrollen over områder med vand i Alzark og Vildskoven (Allesia i Skrivende Stund).

Rechtsfeltslægten mistede et flodstykke i den sydligste del af Nordskoven (Romun i Skrivende Stund), efter omfattende kampe.

Udgårdsætten indtog Slumresøen.

Valravneætten oplevede ingen territorieændringer, men leverede soldater til en række af Folkaættens kampe.

Vegaslægten mistede et flodstykke i Månedalen, og blev trængt tilbage af Nadaætten.

Offgame Information

Senest opdateret: 20. september, 2022