Diplomatiets Digel

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Diplomatiets Digel i år 600 FNFT, med Kroningen af Dagmar af Folkaætten, og endte umiddelbart før Den Store Kolonikrig brød ud i år 500 FNFT.

Diplomatiets Digel er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Diplomatiets Digel

Epoken begyndte med Kroningen af Dagmar af Folkaætten som var 45 vintre. Hun blev kendt for at være visionær, hvilket kom til udtryk i sagnvers såsom “Dagmar drømte”.

Naborigers potentialer og ildevarslinger

Kort efter Kroningen ankom de første udsendinge fra Azurra, et Rige nord for Tavshedskrybben, til Fladlandet, og de første diplomatiske forbindelser mellem de to Riger blev skabt. Under Dagmar var Fladlandet i stor velstand og handel med Avillion, Khartavia og Torccelheim blomstrede op i en sådan grad, at der begyndte at blive etableret formelle diplomatiske forbindelser mellem Rigerne. Da de første udsendinge fra Azurra først lige var ankommet, blev samarbejdet mellem Fladlandet og Azurra opstartet noget langsommere end med de andre Naboriger. Dagmar var Regent til hun døde af alderdom, efter 31 år på Tronen.

Sunes sikre stunder

På et Tronvalg i Ragnarstad blev Sune af Folkaætten, der var 30 vintre gammel, Kronet som Regent. Sune var Regent til han døde af sygdom, efter 24 år på Tronen.

Nors nådige næve

På et Tronvalg i Ragnarstad blev Nor af Folkaætten, der var 17 vintre gammel, Kronet som Regent. Apideaslægten opstod, da en række familier af biavlere samlede sig i én slægt. Nor var Regent til de døde i en ulykke, efter 41 år på Tronen.

En usikker arv

På et Tronvalg i Ragnarstad blev Kjell af Folkaætten, der havde levet 18 vintre, Kronet som Regent. Da Kjell af Folkaææten blev Regent, havde han ingen anelse om, at han ville blive den sidste til at Regere et samlet Fladlandsk Rige i flere århundreder.

Korthuset vælter

Op mod slutningen af epoken skete der en række eskalerende hændelser. Først indtog Nadaætten kritisk territorium, der afskar Khartavias handelsforbindelse til Khatan. Kort derefter indtog Nadaætten den nordøstlige del af Nordskoven, og omdøbte området til Nordegnen, hvilket afskar forbindelsen til Torccelheim. Avillionske udsendinge begyndte at opbygge en ekspeditionsstyrke, da de havde betragtet de andre Rigers tilstedeværelse. I Azurra havde tiltagende katastrofalt vejr gjort livet nærmest ubærligt. Azurranerne valgte derfor at udnytte Nadaættens afskæring af to andre Naboriger med det formål at at skabe sig et forspring, i et forsøg på at underlægge sig Fladlandet som nyt hjem, inden andre Naboriger kunne reagere. Azurra blev dermed det første af Naborigerne, der beordrede indsættelse af soldater i Fladlandet med intention om at kolonisere det. Freden mellem Nadaætten og Vegaætten brød sammen, og de endte igen i konflikt. Epoken sluttede umiddelbart før de første konkrete krigshandlinger fra Azurranerne varslede Den Store Kolonikrigs udbrud omkring år 500 FNFT.

Magthavere og territorier

Argenorslægten rådede over Hyldomsdraget.

Folkaætten indtog flodstykket i Vildskoven (senere Allesia), men selvom Nadaættens hovedstyrker havde flyttet sig, havde kampene mod dem stadigt store omkostninger.

Hesteklanerne havde fortsat et mindre territorium i Vestengen, til trods for at Rechtsfeltslægten med jævne mellem havde forsøgt at tage det tilbage.

Langsaxingeætten mistede en del af Nordskoven (senere Nordlenet) i kampe mod Nadaætten. Det var et stort tab, da det afskar dem fra deres handelsforbindelser til Torccelheim.

Nadaætten flyttede deres stærkeste hære og flåder mod vest og nord. Med dem indtog slægten et stykke af Nadafloden i Månedalen og hele Rechtsfeltslægtens flodstykke i den sydligste del af Nordskoven (senere Romun), samt en stor del af det nord-østlige af Nordskoven (senere Nordlenet). Men prisen blev, at de mistede kontrollen over områder med vand i Alzark og Vildskoven (senere Allesia).

Rechtsfeltslægten mistede et flodstykke i den sydligste del af Nordskoven (senere Romun), efter omfattende kampe. Det var et stort tab, da det afskar dem fra deres handelsforbindelser til Khartavia.

Udgårdsætten indtog Slumresøen.

Valravneætten oplevede ingen territorieændringer, men de leverede soldater til en række af Folkaættens kampe.

Vegaslægten mistede et flodstykke i Månedalen og blev trængt tilbage af Nadaætten, da de igen var endt i konflikt.

Fremhævede Rigskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

• Det er hovedsageligt gamle sagn om Ragnar af Folkaætten, der ligger til grund for beskrivelsen af, hvad der skete dengang, selvom det har været svært, da epoken er efter hans død.

Epokens tilknytning

Diplomatiets Digel indgår i Sagnrigets Tid.

Diplomatiets Digel har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Historiske hovedpunkter