Dødshøsten

Dødshøsten er en epoke, under Den Mørke Tid, der var kendetegnet ved et frygteligt højt antal dødsfald, samt tiltagende bølger af hedenskab blandt befolkningen.

KRONOLOGISK SKILDRING

Dødshøsten varede fra år 900 FNFT, begyndende med Hyldomsdragets tørkeplage, og sluttende år 850 FNFT med ødelæggelsen af Folkahøj.

Indenfor Fladlandsk kronologi er Dødshøsten betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Dødshøsten

Dødshøsten var en mørk og Guddomsforladt tid, som udfoldede sig i skyggen af Det Gyldne Riges kollaps. Befolkningen oplevede en grundlæggende følelse af elendighed, der havde lagt sig som en dyne over Vildfladlandets egne. Epokens manglende Guddommelige tilstedeværelse medførte en svøbe af røvere og barbarer. Plager hærgede og jagede skræk i folks hjerter. Epokens begyndelse blev markeret med en frygtelig tørkeplage, som ramte Hyldomsdraget og skabte omfattende hungersnød.

Overtro og hedenskab

Bekymrede mennesker forsøgte i fraværet af Guddomme at søge hjælp på andre måder. Det startede som mystifakst vrøvl og overtro, men handlingerne dannede grundlag for det, som senere blev kaldt for gammeltroen. Den hedenske trosretning gav menneskene løfter om beskyttelse og magt i mørket, men hedenskaben blev samtidigt årsag til epokens plager, for handlingerne lokkede vederstyggelige titaner til, som mæskede sig i menneskers frygt og uværdighed. Titanerne skræmte og lokkede langsomt menneskene til at gøre mere og mere forfærdelige og uværdige handlinger og menneskene lod sig narre til at trælbinde af alskens nederdrægtige, magiske pagter.

Ensomme spirer af håb

Trods mørket handler epoken også om en række urklaner, der befolkede Vildfladlandet, samt hvordan den første Fladlandske kulturslægt, med navnet Folkaætten, opstod. Folkaætten søgte efter måder, hvorpå menneskene kunne stille sig imod mørket og i stedet etablere samfund baseret på ære og værdighed, nærmere end på frygt og grådighed. Men titaner, væsner og andre urklaner stillede sig på tværs og Folkaættens vej ud af mørket blev mødt med had og spot.

Konfliktens pris

Epoken fik en drastisk afrunding med ødelæggelsen af Folkaættens fæstning og hjem.

Kort over Fladlandets udformning under Dødshøsten (900-850 FNFT).
Kort over Fladlandets egne under Dødshøsten (900-850 FNFT).

Magthavere og territorier

Bronzeklanerne oplevede en omfattende krise, da floden i Hyldomsdraget tørrede ud. Hele egnen blev påvirket, og mange døde af hungersnød, mens andre flygtede østpå. De, der flygtede nordpå til Engstepperne, blev enten taget som trælle af hesteklanerne eller dræbt af rovdyrene. Eller begge dele. Blandt mange medlemmer af bronzeklanerne, som flygtede østpå, blev der indgået et forbund om at lave togter mod nord. Gruppen etablerede sig i Bakkedalen og havde vokset sig store nok til at tage kontrollen over en stor del af området. De opførte en prægtig fæstning kaldet Folkahøj og udråbte sig til at være den første Fladlandske kulturslægt under navnet Folkaætten.

Hesteklanerne rådede over Engstepperne og Højheden, men de oplevede under epoken problemer med glubske rovdyr, især i skovområderne, og mange af deres folk måtte lade livet til klør og hugtænder.

Hornklanerne rådede over Nordskoven. I løbet epoken udsprang saxingestammerne af hornklanerne, og der udbrød voldsomme krige imellem dem, som medførte utallige faldne på begge sider. Mod slutningen af epoken havde saxingestammerne fået kontrollen over en del af Nordskoven (senere Markova).

Vildklanerne havde kontrollen over mindre territorier med skiftende held. Hen mod slutningen af epoken blev der samlet en hær, ledet af Valravneætten, der antagelig må være udsprunget af en af vildklanerne. Hæren begav sig mod Folkahøj, og i et drabeligt slag fik de ødelagt fæstningen, samt besejret Folkaættens hovedstyrke. Der var utallige døde på begge sider.

Kort over Fladlandets magthaveres territorier umiddelbart før Dødshøsten (900 FNFT).
Kort med udvikling af Fladlandets magthaveres territorier under Dødshøsten (900-850 FNFT).

Fremhævede Rigskriftkilder

Der er ingen skriftkilder fra samtiden, som beskriver epoken, men Dødshøsten bliver nævnt i flere dokumenter fra eftertiden, blandt andet i myter. Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

  • Myten om Dødshøsten beskriver forfærdelige hændelser og står i den Hellige bog Chronomicon.

Epokens tilknytning

Dødshøsten indgår i Den Mørke Tid.

Dødshøsten har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Kronologisk diskussion

Kronologer formoder, at befolkningen var så trist til mode, at de ikke fandt mening i at beskrive livet uden Guddommenes tilstedeværelse, samtidig med at livet må have været så hårdt at leve, at der næppe var tid til at skrive sine lidelser ned. Tabet af Det Store Bibliotek betød samtidig, at størstedelen af Rigets skriftkyndige var forsvundet eller, endnu værre, blevet dræbt. Fladlandets første sprog Oldsproget, som størstedelen af alt skriftligt materiale fra Oldtiden blev skrevet på, uddøde i løbet af epoken. Hvor længe efter Det Gyldne Riges kollaps, epoken starter, er usikkert, for der kun er blevet fundet få tydelige spor efter Det Gyldne Rige. En teori foreslår at det er grundet at meget blev ødelagt under Dødshøsten, mens en anden teori påstår, at det er, fordi perioden varer markant længere end antaget. Navne på egne i epoken er tilskrevet fra senere tider ud fra, at der måtte have været folk der, og de måtte have omtalt de steder, de befandt sig i.

Historiske hovedpunkter

Kategori NavnNuværende navnEgnÅr
Egne
Bakkedalen900-850 FNFT
EngstepperneVestengen900-850 FNFT
HyldomsdragetJammersletten900-850 FNFT
HøjhedenSlangeheden900-850 FNFT
Månedalen900-850 FNFT
Nordskoven (egn)Nordskoven (Len)900-850 FNFT
StormslettenJyrkakysten900-850 FNFT
Syrendalen900-850 FNFT
SønderhavenSydlenet900-850 FNFT
TågebæltetTågedalen900-850 FNFT
VildskovenKronlenet900-850 FNFT
Mørkeskoven (vildegn)900-850 FNFT
Græshavet900-850 FNFT
Stenkronen900-850 FNFT
Tågelandet900-850 FNFT
Ejendele
 ⚐Folkamenhiren900-850 FNFT
Fæstningsværker
⚐ ☠FolkahøjFolkahvælvetBAK900-850 FNFT
Kulturfællesskaber
FolkaættenSlægten FolkaættenMØR900-850 FNFT
SaxingestammerneMØR900-850 FNFT
Landmærker
Isspejlet900-850 FNFT
Ukendt navnFangstbrønden900-850 FNFT
Ukendt navnKhedrozsøen900-850 FNFT
Nordskoven (skov)900-850 FNFT
Ukendt navnSafirfjorden900-850 FNFT
Slumresøen900-850 FNFT
Ukendt navnTandhjulet900-850 FNFT
Tjærepølene900-850 FNFT
Tørkebæltet900-850 FNFT
Tågespejlet900-850 FNFT
Ørnedraget900-850 FNFT
Ørnsøje900-850 FNFT
Mørkeskoven (skov)900-850 FNFT
Tågebjergene900-850 FNFT
Tågeskoven900-850 FNFT
Tågesumpen900-850 FNFT
Områdefortællinger
Sagnslagmarken900-850 FNFT

Offgame Information

Senest opdateret: 25. oktober, 2023