Dødshøsten

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Dødshøsten i år 900 FNFT med Hyldomsdragets tørkeplage, og endte i år 850 FNFT med ødelæggelsen af Folkahøj.

Dødshøsten er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Dødshøsten

Epoken begynde med en frygtelig tørkeplage, som ramte Hyldomsdraget og skabte omfattende hungersnød, da Hyldomsfloden tørrede ud. Det var en mørk og Guddomsforladt tid, som udfoldede sig i skyggen af Det Gyldne Riges kollaps. Befolkningen oplevede en grundlæggende følelse af elendighed, der havde lagt sig som en dyne over Vildfladlandets egne. Epokens manglende Guddommelige tilstedeværelse medførte en svøbe af røvere og barbarer. Plager hærgede og jagede skræk i folks hjerter.

Overtro og hedenskab

Bekymrede mennesker forsøgte i fraværet af Guddomme at søge hjælp på andre måder. Det startede som mystifakst vrøvl og overtro, men handlingerne dannede grundlag for det, som senere blev kaldt for gammeltroen. Den hedenske trosretning gav menneskene løfter om beskyttelse og magt i mørket, men hedenskaben blev samtidigt årsag til epokens plager, for handlingerne lokkede vederstyggelige titaner til, som mæskede sig i menneskers frygt og uværdighed. Titanerne skræmte og lokkede langsomt menneskene til at gøre mere og mere forfærdelige og uværdige handlinger og menneskene lod sig narre til at trælbinde af alskens nederdrægtige, magiske pagter.

Ensomme spirer af håb

Trods mørket handler epoken også om hvordan den første Fladlandske æt, med navnet Folkaætten, opstod. Folkaætten tilstræbte at menneskene skulle stille sig imod mørket og etablere samfund baseret på ære og værdighed, nærmere end på frygt og grådighed. Men titaner, væsner og frygtsommelige urklaner stillede sig på tværs, og Folkaættens vej ud af mørket blev mødt med had og spot.

Konfliktens pris

Epoken fik en drastisk afrunding, da en angribende hær af valravnestammer ødelagde Folkahøj, som var Folkaættens fæstning og hjem.

Magthavere og territorier

Bronzeklanerne oplevede en omfattende krise, da Hyldomsfloden i Hyldomsdraget tørrede ud. Hele egnen blev påvirket, og mange døde af hungersnød, mens andre flygtede østpå. De, der flygtede nordpå til Engstepperne, blev enten taget som trælle af hesteklanerne eller dræbt af rovdyrene. Eller begge dele. Blandt mange medlemmer af bronzeklanerne, som flygtede østpå, blev der indgået et forbund om at lave togter mod nord. Gruppen etablerede sig i Bakkedalen og var tilstrækkeligt magtfulde til at tage kontrollen over en betydelig del af området. De opførte en prægtig fæstning kaldet Folkahøj og udråbte sig som en æt med navnet Folkaætten. I slutningen af epoken blev et omfattende angreb fra fjendtligtsindede valravnestammer desværre Folkahøjs undergang.

Hesteklanerne rådede over Engstepperne og Højheden, men de oplevede under epoken problemer med glubske rovdyr, især i skovområderne, og mange af deres folk og trælle måtte lade livet til klør og hugtænder.

Hornklanerne rådede over Nordskoven. I løbet epoken udsprang saxingestammerne af hornklanerne, og der udbrød voldsomme krige imellem dem, som medførte utallige faldne på begge sider. Mod slutningen af epoken havde saxingestammerne opnået kontrollen over en del af Nordskoven (senere Markova).

Vildklanerne havde kontrollen over mindre territorier med skiftende held. I løbet epoken udsprang valravnestammerne af vildklanerne. Hen mod slutningen af epoken samlede valravnestammerne en hær, der begav sig mod Folkahøj, og i et drabeligt slag fik de ødelagt fæstningen, samt besejret Folkaættens hovedstyrke. Der var utallige døde på begge sider.

Fremhævede Rigskriftkilder

Der er ingen skriftkilder fra samtiden, som beskriver epoken, men Dødshøsten bliver nævnt i flere dokumenter fra eftertiden, blandt andet i myter. Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

• Myten om Dødshøsten beskriver forfærdelige hændelser.

Epokens tilknytning

Dødshøsten indgår i Den Mørke Tid.

Dødshøsten har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Kronologisk diskussion

Kronologer formoder, at befolkningen var så trist til mode, at de ikke fandt mening i at beskrive livet uden Guddommenes tilstedeværelse, samtidig med at livet må have været så hårdt at leve, at der næppe var tid til at skrive sine lidelser ned. Tabet af Det Store Bibliotek betød samtidig, at størstedelen af Rigets skriftkyndige var forsvundet eller, endnu værre, blevet dræbt. Fladlandets første sprog Oldsproget, som størstedelen af alt skriftligt materiale fra Oldtiden blev skrevet på, uddøde i løbet af epoken. Hvor længe efter Det Gyldne Riges kollaps, epoken starter, er usikkert, for der kun er blevet fundet få tydelige spor efter Det Gyldne Rige. En teori foreslår at det er grundet at meget blev ødelagt under Dødshøsten, mens en anden teori påstår, at det er, fordi perioden varer markant længere end antaget. Navne på egne i epoken er tilskrevet fra senere tider ud fra, at der måtte have været folk der, og de måtte have omtalt de steder, de befandt sig i.

Historiske hovedpunkter