Dødshøsten

Dødshøsten var en epoke, under Den Mørke Tid, og var kendetegnet ved et frygteligt højt antal dødsfald.

KRONOLOGISK SKILDRING

Dødshøsten varede fra år 900 FNFT, begyndende med Hyldomsdragets tørkeplage, og sluttende år 850 FNFT, med ødelæggelsen af Folkahøj.

Indenfor Fladlandsk kronologi er Dødshøsten betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Kronologisk diskussion

Ingen beskrivelser af begivenheder blev nedfældet i epoken. Kronologer formoder at befolkningen var så trist til mode, at de ikke fandt mening i at beskrive livet uden Guddommenes tilstedeværelse, og livet var så hårdt at leve, at det derudover næppe var muligt at finde tid til at skrive. Derudover var Det Store Bibliotek gået tabt, så størstedelen af Rigets skriftkyndige var forsvundet eller endnu værre, blevet dræbt. Fladlandets første sprog Oldsproget, som mange mente at størstedelen af alt skriftligt materiale fra Oldtiden blev skrevet på, uddøde i løbet af epoken. Det var tiden efter Gyldne Riges fald. Hvor længe efter er usikkert, for der kun er blevet fundet få tydelige spor efter Det Gyldne Rige. Måske fordi meget blev ødelagt under Dødshøsten eller fordi perioden varer længere end antaget.

Epokens tilknytning

Dødshøsten indgår i Den Mørke Tid.

Dødshøsten har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Fremhævede Rigskriftkilder

Der er ingen skriftkilder fra samtiden der beskriver epoken, men Dødshøsten bliver nævnt i flere dokumenter fra eftertiden, blandt andet i myter. Følgende Rigsskriftkilder er tilknyttet artiklen.

  • Myten om Dødshøsten beskriver forfærdelige hændelser, og står i den Hellige bog Chronomicon.

Kronologiske spor

Følgende kronologiske spor er fremhævet som værende efterladt fra epoken:

Egnene Bakkedalen, Engstepperne, Hyldomsdraget, Højheden, Månedalen, Nordskoven (Len), Stormsletten, Syrendalen, Sønderhaven, Tågebæltet og Vildskoven blev nævnt første gang.

Urklanerne bronzeklanerne, hesteklanerne, hornklanerne, saxingestammerne og vildklanerne blev første gang nævnt i epoken. Folkaætten blev første gang nævnt i epoken, hvilket gør dem til den ældste af Fladlandets Storslægter. Fæstningen Folkahøj blev opført i epokens begyndelse, men ødelagt i slutningen. Landmærket Isspejlet, en fjord med ukendt navn (senere Safirfjorden), en sø med ukendt navn (senere Fangstbrønden), en sø med ukendt navn (senere Khedrozsøen), Nordskoven (skov), Slumresøen, en sø med ukendt navn (senere Tandhjulet), søen Tjærepølene, ørkenen Tørkebæltet, søen Tågespejlet, Ørnedraget og øen Ørnsøje opstod i epoken. Områdefortællingen Sagnslagmarken blev første gang nævnt i epoken.

Fortællingen om Dødshøsten

Den utydelige afslutning på Det Gyldne Rige blev efterfulgt af en mørk og Guddomsforladt tid. Befolkningen oplevede en grundlæggende følelse af elendighed, der havde lagt sig som en dyne over Rigets egne. Epokens manglende Guddommelige tilstedeværelse medførte, at der kom en svøbe af røvere og barbarer til Fladlandet. Menneskene forsøgte i fraværet af Guddomme at søge hjælp på andre måder. Overtro blev udbredt, men var for det meste blot galimatias og ammestuesnak. Mange begyndte i desperation at tilbede alskens uhyrligheder, hvilket dannede grundlag for det, der senere blev kaldt for gammeltroen, en hedensk trosretning, der dog skabte sammenhold for menneskene i mørket, men måske netop blev årsag til epokens plager.

Magthavere og territorier

Bronzeklanerne oplevede en omfattende krise, da floden i Hyldomsdraget tørrede ud. Hele egnen blev påvirket og mange døde af hungersnød, mens andre flygtede østpå. De, der flygtede nordpå mod nord til Engstepperne, blev enten taget som træl af hesteklanerne, eller dræbt af rovdyrene. Eller begge dele. Blandt mange af dem, der flygtede østpå blev der indgået et forbund om at lave togter nordpå. De havde efterfølgende etableret sig i Bakkedalen, og havde vokset sig store nok til at have kontrollen over en stor del af området. De opførte et prægtig fæstning kaldet Folkahøj, og etablerede sig som Fladlandets første Storslægt, med navnet Folkaætten.

Hesteklanerne rådede over Engstepperne og Højheden, men oplevede under epoken problemer med glumske rovdyr, især i skovområderne og mange folk måtte lade livet til klør og hugtænder.

Hornklanerne rådede over Nordskoven. I løbet epoken udsprang saxingestammerne af hornklanerne, og der udbrød voldsomme krige imellem dem, som medførte utallige faldne på begge sider. Mod slutningen af epoken havde saxingestammerne fået kontrollen over en del af Nordskoven, der i Skrivende Stund svarer til Markova.

Vildklanerne havde kontrollen over mindre territorier med skiftende held. Hen mod slutningen af epoken blev der samlet en hær, ledet af Valravneætten, der antageligt må være udsprunget af en af vildklanerne. Hæren begav sig mod Folkahøj og i et drabeligt slag fik de ødelagt fæstningen og besejret Folkaættens hovedstyrke. Der var utallige døde på begge sider.

Offgame Information

Senest opdateret: 20. september, 2022