Dueller

Dueller er et fremstående udtryk.

CELESTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk Celestologi kan en Gejstlig person der er involveret i en Duel vælge at anvende kampmagi, men med de risici, som det kan indebære for alle involverede. Bemærk at EVEA’s Tempellov forbyder Gejstlige personer at foretage politiske handlinger, samt at anvende kampmagi uden Religiøs grund.

TAKTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk taktologi bliver Dueller udkæmpet på en Duelplads.

Varianter af Dueller

En Duel tager form af en Duelvarianterne: Blodsdueller, Dødsdueller eller Nådesdueller. Trondueller er også en Duelvariant, men bliver set som en variant af Dødsdueller, da de altid er til døden.

Duellers våben

En Duel bliver som udgangspunkt udkæmpet med Duellanternes Æresvåben, medmindre der er indgået aftale om at anvende et Duelsæt i stedet.

Duelfunktioner

Der er følgende Duelfunktioner tilknyttet Dueller: Duellanter, Duelmestre, forkæmpere og sekundanter.

At udfordre til Duel

Det at udfordre andre til Duel bliver kaldt en Dueludfordring.

At udkæmpe en Duel

En Duel bliver udkæmpet på en Duelplads. Efterhånden som tilskuerne kommer dertil, hjælper tilstedeværende medlemmer af Ridderordenen dem med at stille sig i en bred, oval cirkel. Medlemmer af Ridderordenen fordeler sig efterfølgende spredt i forreste række rundt i cirklen, klar til at trække deres våben, for at forhindre tilskuere i at blande sig samt for at beskytte tilskuerne, hvis Duellanterne kommer for tæt på kanten. Hvis der er plads til flere kan hjælp blive fundet blandt først: folk bærende lånte Æresvåben, dernæst våbenføre Adelige og sidst våbenføre, lovlydige folk. Duelmesteren stiller sig centralt, men som en del af cirklen, så vedkommende er klar til at træde ind om nødvendigt. I den ene side står den ene Duellant med sin sekundant, og i den anden side står modstanderen med sin sekundant. Når alle er klar, tager Duelmesteren ordet:

Introduktion: Først introducerer Duelmesteren sig selv med navn og titel samt eventuelt at vedkommende er Duelmester. Derefter beder Duelmesteren de to Duellanter træde ind i cirklen, hvorefter de introducerer sig selv med navn og titel samt rammesætter Duellens formål. Eksempelvis:

“Jeg er Førsteridder af Alzark, Balder Nordbjørn. Som Duelmester beder jeg nu den udfordrende Duellant træde frem!”.

“Mit navn er Ridder Wilhelmina Quist, og jeg er her for at kræve min ret efter en Æreskrænkelse!”.

“Lad nu den udfordrede Duellant træde frem!”.

“Mit navn er Ridder Svalkha Skharsnfelt, og jeg ser frem til at du fejler deri!”.

Duellens ramme: Dernæst opsummerer Duelmesteren kort, Duellens ramme, hvilket er typen af Dueludfordring (eksempelvis Æreskrænkelse) og Duelvarianten (eksempelvis Blodsduel). Bemærk at Duelmesteren ikke bør sige andet, da det kan blive opfattet som partisk. Eksempel på god formulering:

“I den Duel I skal opleve her ønsker Ridder Wilhelmina at hævde sin ret overfor en Æreskrænkelse gjort mod hende af Svalkha. Vinderen bliver kåret ved første blodsdråbe.”

Sikkerhed: Derefter rammesætter Duelmesteren håndtering af sikkerhed. Det indebærer at italesætte at Duellens cirkel ikke må blive brudt hverken indad eller udad og at det er Ridderordenens medlemmers ansvar at sikre det bliver respekteret. Hvis der er tale om en Duel til døden kan det være relevant at nævne sekundanternes ansvar. Når det er gjort, gør Duelmesteren tegn til at Duellanterne kan gøre sig klar.

Klargørelse: Duellanterne stiller sig overfor hinanden og modtager deres Æresvåben fra deres sekundant. Duellanterne binder deres Fredskrob op (og rækker eventuelt løs snor til deres sekundant). Derefter holder Duellanterne deres våben frem. Det er udbredt at introducerer sit våben (navn, Lenet, de døbte det i og eventuelt en kort anekdote).

Kampen: De to Duellanter stiller sig med front mod hinanden med et par meters mellemrum. Duelmesteren holder sit Æresvåben ind mellem de to Duellanter, og når vedkommende løfter det op i luften, som en bom, der bliver åbnet, er det signal til, at Duellen kan begynde.

Afslutning: Når en af Duellanterne tydeligt har vundet, eller når Duelmesteren har valgt at skride til handling, rammesætter Duelmesteren at Duellen er afsluttet og udråber højtideligt vinderen foran alle tilskuerne. Duelmesteren erklærer derefter at folk kan gå tilbage til arbejdet. Hvis en af Duellanterne har  handlet uværdigt og med manglende Ære under Duellen, er det forventeligt, at Duelmesteren konfronterer vedkommende med sin adfærd, men kan vælge om det bedste er at gøre det offentligt eller vente til efter tilskuerne er gået.

Opfølgning: Det er forventet at overlevende Duellanter binder deres Fredsknob på igen efter Duellen. Hvis en Duellant døde under Duellen er det god stil at modstanderen samler vedkommendes Æresvåben og overrækker til vedkommendes nærmeste pårørende. Hvis ikke det sker, er det den afdøde Duellants sekundant, der har ansvar for at overrækkelse af Æresvåben. Derefter bliver alvorligt sårede eller døde Duellanter båret fra Duelpladsen på en båre. Bemærk at Duellanter, der døde under en Dødsduel (til døden), ikke bliver forsøgt genoplivet efterfølgende. form af en af de tre Duelvarianter: Blodsdueller, Dødsdueller eller Nådesdueller.