Dueludfordringer er et fremstående udtryk.
TAKTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk taktologi er der en klar ramme for, hvordan det er korrekt at udfordre til Duel.
De, der kan udfordre til Duel
For at kunne udfordre andre til Duel, er det en forudsætning at være en myndig person og bære et Æresvåben legitimt. Æresvåbnet er nøglen til at kunne udfordre til en Duel, nærmere end personen. I forhold til Dueludfordring er der to måder at bære et Æresvåben legitimt på:
- Personen, der bærer Æresvåbnet, har en titel på Ridderstigen, der er minimum Væbner af første grad og har selv gennemført en Våbendåb med det givne Æresvåben.
- Personen, der bærer Æresvåbnet, har lånt det af en anden person, der har gennemført en Våbendåb med det givne Æresvåben, og som har en titel på Ridderstigen (minimum Ridder).
Det betyder, at det er muligt at låne sit Æresvåben til en anden person og så lade vedkommende bruge det til at udfordre med, i ens navn. Men enhver konsekvens, Duellen måtte bringe, vil ramme Æresvåbnets ejer, fordi det sker i vedkommendes navn. Derfor er Ridderordenens medlemmer varsomme med at bruge den mulighed i andet end nødsituationer.
De, der kan blive udfordret til Duel
Det er kun legitimt at udfordre myndige personer til en Duel, som lever op til følgende kriterier:
- Personer med samme stand eller lavere end udfordreren. Bemærk at udfordreren er Æresvåbnets ejer. Eksempelvis vil en Væbner, der har lånt et Æresvåben af en Ridder, kunne udfordre personer, der har op til og med Lavadelig stand.
- Personer, som er medlemmer af Ridderordenen og har et Æresvåben, eller som har minimum Højadelig stand (eller begge dele). Højadelige- eller Royale personer, der ikke er medlemmer af en Ridderorden, og som er blevet udfordret har ret til at vælge mellem, om de ønsker at stille en forkæmper, eller at de kan låne et Æresvåben som betingelse for at kunne blive udfordret.
Ikke-legitime udfordringer
Det er ikke ulovligt, hvis en person udfordrer en anden person til Duel, uden at have ret til det, eksempelvis fordi der var store følelser på spil, eller fordi der skete en misforståelse. I så fald er det legitimt for den udfordrede at afvise den illegitime udfordring uden tab af Ære eller anseelse. Det er dog også tilladt at acceptere Duellen alligevel, så længe begge legitimt bærer et Æresvåben.
Grundlag for en udfordring til Duel
At udfordre til Duel indebærer en stor risiko, og bør aldrig ske uden omtanke. Det er en voldsom måde at forsøge at løse et problem på, så det bør kun ske som et desperat træk, når andre redskaber til at løse uoverensstemmelser har slået fejl. Eksempler på årsager til at udfordre til Duel kan være:
- Konflikt: En person, der er hærleder, kan udfordre en anden hærleder til en Duel om strategiske løfter i forhold til en konflikt. Det kan indebære at skifte side resten af konflikten, give lovning på ikke at angribe bestemte steder eller flytte hære gennem et aftalt område. At afvise en Duel om konflikt kan medføre tab af anseelse, men ikke status eller titler.
- Slægt: En person udfordrer en anden fra slægten til Duel om et internt anliggende, hvilket forudsætter at den type Dueller er en del af slægtens kultur. Det kan være om hvem, der er slægtsoverhoved, om indflydelse på en aftale om ægteskab, eller om retten til at forlade slægten.
- Tronvalg: En person foreslår at afgøre et Tronvalg ved en Duel mellem to kandidater til Tronen, hvilket forudsætter, at ingen Baroner gør indsigelse mod, at det bliver afgjort på den måde. En Duel om Tronvalg bliver kaldt en Tronduel og er altid til døden (ligesom Dødsdueller).
- Æreskrænkelse: En person føler, at vedkommendes Ære er blevet krænket, og at den krænkende part har fået det at vide, men nægter at give en undskyldning for sin adfærd.
Udfordringen bliver overbragt trefoldigt
Selve udfordringen bliver altid givet offentligt og oftest også personligt. Eftersom det potentielt kan indebære liv og død, så er det vigtigt, at det bliver kommunikeret så klart, at det ikke er til at misforstå. Det sker ved at udfordringen bliver givet tre gange i træk, og indebærer en synlig fysisk handling, samt en tydelig italesættelse. Eksempelvis ved at den udfordrende smider en handske på gulvet foran den udfordrede, efterfulgt af en klar besked:
“Jeg, Ridder Wilhelmina Quist, udfordrer hermed dig, Ridder Svalkha Skharnsfelt, til Duel”.
I situationer, hvor det er kompliceret at overbringe udfordringen personligt, eksempelvis på en slagmark, kan det ske ved, at en sekundant er blevet udpeget til at overbringe den. Sekundanten medbringer i så fald Æresvåbnet og andre ejendele, der tydeliggør legitimiteten af den person, der bliver repræsenteret, som eksempelvis et slægtsklenodie.
Den udfordrede overvejer sit svar
Derefter er det op til den udfordrede at svare på udfordringen. Først bør vedkommende dog gøre sig følgende overvejelser:
- Har udfordreren givet en legitim årsag til Dueludfordringen (eksempelvis Æreskrænkelse)?
- Har udfordreren ret til at udfordre mig til Duel (ud fra udfordreren og den udfordredes titler)?
- Hvilken Duelvariant ønsker jeg at svare med?
- Hvor kommer Duellen til at finde sted? (Duelpladsen bør ligge et offentligt sted).
- Hvornår ønsker jeg, Duellen finder sted? (der bør være minimum en times varsel fra, at Dueludfordringen er accepteret, til den bliver afviklet, men det er forventet, at Duellen sker samme dag som udfordringen, medmindre andet bliver aftalt).
- Eller vælger jeg at afvise Dueludfordringen? (bemærk, at det at afvise en legitim Dueludfordringen oftest medfører tab af Ære og anseelse, samt degradering eller udsmidning af Ridderordenen).
Besvarelsen af udfordringen
At acceptere en Dueludfordring sker ved tydeligt at erklære det, de første to gange der bliver udtalt en udfordring. På den tredje gang, som er der hvor svaret bliver bindende, er det også vigtigt at udtale vilkårene for Duellen højt. Det kan eksempelvis være ved at samle handsken op og højlydt erklære:
“Jeg, Ridder Svalkha Skharnsfelt, accepterer din udfordring, Ridder Wilhelmina Quist. Om en time vil jeg møde dig på byens torv til en Duel til overgivelse!”.
Duellens detaljer
Der er en række detaljer, som ofte først bliver afklaret efter, at Dueludfordringen er blevet givet og accepteret, selvom det er en mulighed, at det sker før. Duellanterne forhandler med hinanden, gennem sekundanter, da Duellanterne sjældent er på talefod op til Duellen.
- Udfordreren og den udfordrede finder begge en sekundant.
- Udfordreren har ansvar for at kontakte et medlem af Ridderordenen og bede vedkommende finde en Duelmester.
- Udfordreren har ansvar for, at Duellen bliver annonceret, eksempelvis i nærmeste Hof og på byens torv kort før den bliver afviklet, eksempelvis 5-10 minutter inden. Det kan eventuelt blive uddelegeret til andre.
- Udfordreren og den udfordrede kan begge forsøge at overtale en anden til at være forkæmper.
- Udfordreren og den udfordrede kan gennem deres sekundanter aftale at Duellen bliver udkæmpet med et Duelsæt, nærmere end med Æresvåben.
Find artiklen i Krigens Dyd Bog II i Biblioteket.