Duftsæbebouillon

Duftsæbebouillon er en handelssending, der består af sæbe baseret på olivenolie, som er tilsat forskellige velduftende ingredienser og derefter fyldt på tønder.

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi bliver duftsæbebouillon eksporteret fra Ludnos i Firkløveret.

Efterspørgsel

Duftsæbebouillon bliver især efterspurgt i Zakrilún i Månedalen, Khedroz i Sydlenet, Hasselbækh i Khatan og Soldi i Kronlenet.

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi er duftsæbeboullion betegnet som en eksportvare og kædevare. Det har desuden sendingsværdi 3.

Fremstilling af duftsæbeboullion

Fremstilling af duftsæbeboullion forudsætter adgang til olivenolie.

KONSULOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk konsulogi bliver duftsæbebouillon brugt som grundlag for at lave Rigets fineste sæber. Det forudsætter dog en del arbejde at få duftsæbebouillon ud af tønderne, blande det op med lokale dufte og til sidste forme det til små blokke på størrelse med en hånd, hvori der tydeligt er indlagt farver eller blomster. Duftsæbebouillon er forholdsvist let at transportere, medmindre der trænger vand ind i tønderne, for så bliver sæben opløst, hvilket dækker alt og alle i sæbeskum.

Find artiklen i Fladlandsk Markedskartotek Bog II i Biblioteket.

Grafik
Illustration 1: Freya Éowyn K. Chapman (2024).

Senest opdateret: 20. november, 2025

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.