ENTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk entologi er Dybets Ånd ifølge myten fortabelsen. En sten tabt i en bundløs brønd. Rækker af enorme tentakler der strækker sig fra et endeløst dyb til de inderste afkroge af folks personlige minder og søvnfremkaldte drømmelandskaber. Myten fortæller, at Dybets Ånd er en af de ældste entiteter, der eksisterer. En ældgammel, barbarisk vildskab, som er gemt dybt under overfladen på det vidtstrakte Abyssalhav. Ifølge myten var Dybets Ånd så magtbegærlig, at den ønskede at underlægge sig alt og alle. Den blev til sidst så magtfuld, at blot det at fremsige dens navn omgående ville knuse alle, der kunne høre det. Dybets Ånd søgte nu at overtage andre entiteters domæner, men de andre entiteter gjorde en fælles front mod Dybets Ånd. De lod både den og hele dens domæne synke i havet til den dybeste af afgrunde. Hertil har Dybets Ånd lige siden været forvist, selvom den ivrigt forsøger at genskabe sig sine frygtelige kræfter. Daimonen forsøger med udspekulerede løgne at overbevise alle, den kan, om at de selv vil opnå storhed ved at hjælpe den tilbage til magten. Men alle, der hjælper den, ender med at møde et frygteligt endeligt under havets kvælende overflade. Dybets Ånd søger menneskene igennem deres drømme og mareridt. Daimonen er i stand til at få folk til at glemme alle hæmninger, love og hensyn, så der til sidst udelukkende er længsler tilbage, kun begrænset af hvorvidt folk har magt nok til at udleve dem. Ude på Abyssalhavet skaber daimonen forfærdelige storme og trækker søfolk ned i druknedøden. Myten fortæller, at selv efter Dybets Ånd blev henkastet til Abyssalhavets bund, er daimonens sande, fulde navn så magtfuldt, at ikke engang dens kultister kender til det hele. Hvis de gjorde, ville det knuse deres sind. Derfor bliver daimonen blot omtalt som Dybets Ånd.
Lokalbefolkningen hævder, at Dybets Ånd altid beskuer havet fra dybderne, og at rejsende kun bør påkalde sig daimonens opmærksomhed, hvis de er sikre på, at de virkelig ønsker den. Lokalbefolkningen anbefaler, at larm og forstyrrelser i overfladen bør blive holdt til et minimum. Hvis havet begynder at røre på sig og bølgerne stiger i højde, luk da alle skodder og vær stille. Folk, der stirrer ind i stormens øje, kan blive så vanvittige, at de hopper over bord og ned i det evige dyb. Kun de mest vejrbidte og standhaftige søfolk kan modstå dybets kald, når himmel og hav står i ét, så alle andre bør holde sig bag lukkede døre. I roligt vejr bør rejsende derudover bære hat for at skygge fra uønsket opmærksomhed. Lokale rejsende anbefaler, at binde sig fast til skibet i tilfælde af, at der begynder at komme bølgegang. Hvad enten folk er på et skib eller i en egn, der grænser op til havet, bør folk altid undgå at have vand stående utildækket indendøre, især om natten.
En teori beskriver, at der eksisterer byer på havets bund, hvori Dybets Ånd bliver tilbedt af druknede søfarere.
Kategorisering af Dybets Ånd
Dybets Ånd bliver kategoriseret som en trin 6 daimon af varianten dominator. Du kan her læse begrundelsen for kategoriseringen:
Orakeltegn: Der er observeret orakeltegn for Dybets Ånd op til trin 5, så det bliver formodet, at det er det højeste trin orakeltegn, titanen kan frembringe.
Tilstedeværelse: Dybets Ånds tilstedeværelse er blevet observeret indenfor vildegnen Abyssalhavet. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en kæmpeegn.
Indflydelse: Dybets Ånds indflydelse er blevet observeret indenfor vildegnen Abyssalhavet. Derfor bliver tilstedeværelsen kategoriseret som dækkende en kæmpeegn.
Rækkevidde: Dybets Ånds rækkevidde bliver ud fra tilstedeværelse og indflydelse beregnet til at strække sig indenfor vildegnen Abyssalhavet. Derfor bliver rækkevidden kategoriseret som dækkende en kæmpeegn.
Trin: Dybets Ånd bliver ud fra orakeltegn og rækkevidde beregnet til at være en trin 6 entitet.
Type: Dybets Ånd bliver beskrevet som værende uden én fast, fysisk form. Den bliver derfor kategoriseret som en daimon.
Variant: Dybets Ånd er den mest magtfulde entitet i det domæne, som den befinder sig i, og bliver derfor kategoriseret som en dominator.
Tilbedelse: Dybets Ånd bliver ofte tilbedt af folk, der desperat er villig til at bryde med alt, hvad de står for, og ofre alt, de har, samt lade andre lide for at forfølge magtbegær. Det er ifølge EVEA’s Tempellov ulovligt at tilbede eller indgå en orakelpagt med entiteten. Tilbedelse af entiteten bliver set som kætteri og kaldt Dybets kult.
Oplevelsen af Dybets Ånd
Mødet med daimonen bliver beskrevet som kuldegysende og paralyserende. I nærheden af daimonen begynder havets vind at trække op og blive kaotisk. Bølgerne bliver højere og højere. Vand slår ind mod siden af båden og giver iskolde bade til de, der står på dækket. Langsomt begynder et gurglende sug under skroget, som om en usynlig kraft forsøge at trække skibet nedad i havet, i en blanding af en invitation og magtdemonstration. Der er torden, susen af kraftig vind og en dyb gurglende lyd omkring bunden af skroget, som om nogen trækker i skibet nedefra. Klæder er gennemblødte og klamrer sig tæt ind mod huden. Vejrtrækning bliver besværet af stormens angribende vandkaskader. Udenfor er det en kamp for at blive ombord. Indenfor er det en kamp at undgå søsyge på grund af et voldsomt gyngende dæk. Magtesløsheden fylder tankelandskabet, og det begynder at virke tiltalende at give op og lade dybet sluge alle bekymringer. Langsomt søger sindet desperat efter undskyldninger for at lade være, mens trangen mod dybet kommer krybende.
