ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er dyrkning betegnet som en verdslig praksis.
ADVOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk advologi forudsætter dyrkning adgang til dyrkegrej, en mark og et køkken. For at kunne udføre dyrkning er det desuden en forudsætning at være trænet tilstrækkeligt som bonde, samt have noget såsæd. Personer, der praktiserer dyrkning, bliver kaldt bønder. Dyrkning er en del af praksisgruppen madlavning.
At praktisere dyrkning
Bonden kan med fordel finde sit dyrkegrej frem og sørge for, at der er en mark klar. Bonden går hen til et køkken og klargør her 1 såsæd til plantning på marken. På marken bliver spirene plantet, og derefter er det bare at vente på, at det er tid til at høste. Når bonden, efter ventetiden er slut, høster sin afgrøde, kan vedkommende samtidigt konstatere, hvilken kvalitet afgrøden har.
Afgrødernes kvalitet
Hvilken kvalitet afgrøden får er påvirket af, hvor dygtig bonden er. En bonde kan desuden vælge at anvende en markluger, hvilket giver vedkommende mulighed for at styre afgrødens kvalitet.
Dyrkning
Typer af afgrøder | Bonde | Øvet bonde | Ekspert-bonde | Markluger |
Normale afgrøder | Stor chance | Mellem chance | Lille chance | Bondens valg |
Friske afgrøder* | Lille chance | Mellem chance | Lille chance | Bondens valg |
Præmie afgrøder** | Lille chance | Mellem chance | Stor chance | Bondens valg |
Dyrkningsmuligheder
Såsæd | Afgrøde |
Dampesvampefrø (fra Luzerne) | Dampesvampe (fra Luzerne) |
Elstariæblefrø | Elstariæbler |
Frøblanding | Afgrødsblanding |
Gravbælgfrø (fra Registad) | Gravbælge (fra Registad) |
Gråpærefrø (fra Shjanti) | Gråpærer (fra Shjanti) |
Proviant | Grønbeder (fra Ravnsholt) |
Urkålsfrø (fra Tilio) | Urkål (fra Tilio) |
Find artiklen i Fladlandets Kulturværk Bog I i Biblioteket.