KARTOLOGISK SKILDRING
Eddahøj er kendt for at bestå af to lige store dele på hver sin side af floden, så enhver der forsøger at indtage fæstningen, har brug for at indtage begge sider, da forsvarerne ellers bare trækker sig til den anden del og blokerer broen.
STRATOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk stratologi er Eddahøj betegnet som slægtsfæstning for Slægten Quist.
KRONOLOGISK SKILDRING
Fæstningen blev oprindeligt opført i Khartaviansk byggestil under Gnisten Inddæmning (450-400 FNFT), og bestod dengang blot af to tårne på hver sin side af floden. De senere tilbygninger blev gjort i Fladlandsk byggestil af Quistslægten efter de havde haft fæstningen i deres varetægt i nogle årtier.