Eftermælernes Arv

Eftermælernes Arv var en epoke, under Sagnrigets Tid, der var kendetegnet ved at der hovedsageligt er eftermæler derfra.

KRONOLOGISK SKILDRING

Eftermælernes Arv er sat til at starte år 700 FNFT med at udnævnelsen af første Regent af Fladlandet efter Ragnar af Folkaætten, for så at slutte med begyndelsen på Diplomatiets Digel i år 600 FNFT.

Indenfor Fladlandsk kronologi er Eftermælernes Arv betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Epokens tilknytning

Eftermælernes Arv indgår i Sagnrigets Tid.

Eftermælernes Arv har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Fremhævede Rigskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

  • Det er hovedsageligt gamle sagn om Ragnar af Folkaætten der ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang, selvom det har været svært, da epoken var efter hans død.

Kronologiske spor

Følgende kronologiske spor er fremhævet som værende efterladt fra epoken:

Fæstningen Gammelborg blev nedlagt og på den blev fæstningen Khiburg bygget. Byerne Elstari og Mirrilún, samt en by med ukendt navn (senere Khandisstad) blev grundlagt i epoken. Byen Gammelstad blev omdøbt til at hedde Khatalan. Attraktionerne Rechtsfeltkrypten og Blomsterhøjen blev bygget i epoken. Sagadraget blev omdøbt til at hedde Khatan. En områdefortælling med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Khatanskjoldet. Strækningen Funkelsporet blev nævnt første gang i epoken. Vildegnen Fellgromm blev nævnt første gang i epoken. Landmærkerne Enkeskoven, Sortensø og Utgårdsmosen blev opdaget. Ruinen Zalos blev opdaget. Rechtsfeltætten skiftede navn til Rechtsfeltslægten.

Fortællingen om Eftermælernes Arv

I epoken blev der bygget en del nyt, og mange gik op i at skabe sig et eftermæle.

Magthavere og territorier

Argenorslægten rådede over Hyldomsdraget.

Folkaætten rådede over Bakkedalen, Tågebæltet (undtagaen den sydligste del af det der i Skrivende Stund er Svartunil), Sønderhaven, Højheden og en del af Vildskoven (svarende til Allesia i Skrivende Stund), men mistede Nadafloden ned til grænsen til af Bakkedalen. De beholdt dog kontrollen over meget af de omkringliggende landområder.

Hesteklanerne havde fortsat et mindre territorium i den vestlige del af Vestengen, til trods for at Rechtsfeltslægten med jævne mellem havde forsøgt at tage det tilbage.

Langsaxingeætten rådede over Nordskoven, med undtagelse af den sydlige del (Romun i Skrivende Stund), men efter kampe mod Nadaætten, det territorium, der i Skrivende Stund er en del af Syrendalen.

Nadaætten mistede resten af Månedalen til Vegaslægten, men indtog området omkring Nadafloden ned til Bakkedalens nordlige grænse, et flodstykke i det sydlige Syrendalen, alt der i Skrivende Stund hedder Neyala samt Slumresøen i Alzark.

Rechtsfeltætten mistede en hylde af Khatanskjoldet, der i Skrivende Stund ligger i Neyala, efter et slag mod Nadaætten. Inspireret af slægtens fascination af Khartaviansk kultur, besluttede de sig for at skifte navn til at hedde Rechtsfeltslægten.

Udgårdsætten mistede det af deres område, der lå i Månedalen til Vegaslægten, samt Slumreøen i Alzark.

Valravneætten mistede et mindre skovområde, efter kampe mod Nadaætten, der efterfølgende havde omkranset Ørnedraget, men dog ikke kunnet indtage det.

Vegaslægten indtog resten af Månedalen, efter kampe mod Nadaætten.

Offgame Information

Senest opdateret: 20. september, 2022