Eftermælernes Arv

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Eftermælernes Arv i år 700 FNFT, med Kroningen af Tira af Folkaætten, som den første Fladlandske Regent efter Ragnar af Folkaætten, og endte i år 600 FNFT umiddelbart før Kroningen af Dagmar af Folkaætten.

Eftermælernes Arv er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Eftermælernes Arv

Eftermælernes Arv begyndte med Kroningen af Tira af Folkaætten som var 30 vintre, og blev den første Regent af Fladlandet efter Ragnar af Folkaætten. Tira blev Kronet på et Tronvalg i Ragnarstad. Hun blev særligt kendt for at have sørget for at Riget fik en del nye bygninger. Særligt fæstninger med imponerende tårne blev hun kendt for, hvilket kom til udtryk i sagnvers såsom “Tira tårnede efter Ragnar”.

Tiras tunge arv

Da Tira døde af alderdom, efter 35 år på Tronen, blev der afholdt Tronvalg i Ragnarstad hvor Matti af Folkaætten, med sine 45 vintre, blev Kronet som Regent. Matti blev myrdet 7 år efter, og havde ikke nået at gøre meget for at træde ud af Tiras skygge. Det blev tydeligt i Sagnrigeremsen, der havde opsummeret fortællingen til “Matti blev myrdet”.

Eri Erobreren

Efter Mattis død blev der afholdt et Tronvalg i Ragnarstad hvor Eri af Folkaætten blev Kronet som Regent, i en alder af blot 18 vintre. Eri blev kendt for sine imponerende bedrifter som erobrer. Efter 13 år som Regent, døde Eri i en Tronduel i Ragnarstad efter at være blevet udfordret af Orvar af Folkaætten. 35 vintre havde Orvar bag sig, da han efterfølgende blev Kronet som Regent.

Sygdom og død

En frygtelig pest udbrød og spredte sig vidt og bredt i Fladlandet, blot få år efter at Orvar overtog Tronen. Orvar afskar sig fra alt og alle, som havde været i kontakt med sygdommen, og formåede at holde sig i live længe nok til at Regere i 18 år, inden pesten endelig fik bugt med ham. Men han havde været en fjern skygge for sit folk.

Fra misbilligelse til berømmelse

Selma af Folkaætten var 26 vintre, da hun, på et Tronvalg i Ragnarstad, blev valgt og Kronet som Regent af Fladlandet. Selma havde overtaget et Rige, hvor en frygtelig pest hærgede og kostede utallige liv. Hun satte sig for, med alle midler, at få bekæmpet pesten. Det lykkedes hende at opnå den nødvendige viden og hjælp, men prisen for at købe den blev høj for Rigets pengekiste. Mange bebrejdede Selma for at have solgt for meget ud til andre Riger, for at opnå hjælpen, især til Avillion. Efterfølgende valgte Selma, i håb om at vise sit værd og sin kærlighed til Fladlandet, at starte et krigstogt mod Nadaætten, nord for Bakkedalen. Hun vandt mange sejre og en del territorium under de mange slag. Selma døde til sidst under et blodigt slag, efter 25 år på Tronen. Hendes eftermæle som Regent var sikret gennem hendes talrige sejre. Ligesom under Tira blev der under Selma bygget en del nyt. Mange ønskede at skabe sig et eftermæle ved at sætte sit præg på Fladlandet og dets historie. I det meste af Riget var der fred, hvilket gav anledning til at handel og håndværk blomstrede.

I Selmas skygge

På et Tronvalg i Ragnarstad blev Njald af Folkaætten Kronet som Regent. Med sine 70 vintre var Njald dog oppe i årene og døde blot 2 år efter, da han snublede på et af de øverste trin på en stentrappe. På et efterfølgende Tronvalg blev Dagmar af Folkaætten valgt som Regent af Fladlandet, og epoken sluttede umiddelbart før hendes Kroning.

Magthavere og territorier

Argenorætten rådede over Hyldomsdraget. Slægtens medlemmer valgte at skifte navn til at hedde Argenorslægten. Måske inspireret af, at Rechtsfeltslægten gjorde noget tilsvarende.

Folkaætten rådede over Bakkedalen, Tågebæltet (undtagaen den sydligste del af det, der senereer Svartunil), Sønderhaven, Højheden og en del af Vildskoven (senere Allesia), men mistede Nadafloden ned til grænsen af Bakkedalen. De beholdt kontrollen over meget af de omkringliggende landområder.

Hesteklanerne havde fortsat et mindre territorium i den vestlige del af Vestengen, til trods for at Rechtsfeltslægten med jævne mellemrum havde forsøgt at tage det tilbage.

Langsaxingeætten rådede over Nordskoven, med undtagelse af den sydlige del (senere Romun), men efter kampe mod Nadaætten, mistede de en del territorium (senere vestligste del af Syrendalen).

Nadaætten mistede resten af Månedalen til Vegaslægten, men indtog området omkring Nadafloden ned til Bakkedalens nordlige grænse, et flodstykke i det sydlige Syrendalen, et østligt område (senere er Neyala), samt Slumresøen i Alzark.

Rechtsfeltætten mistede en hylde af Khatanskjoldet, (senere en del af Neyala), efter et slag mod Nadaætten. Inspireret af ættens fascination af Khartaviansk kultur, besluttede de sig for at skifte navn til at hedde Rechtsfeltslægten, ligesom at de omdøbte meget andet af samme årsag, som eksempelvis Khatan (fra Sagadraget), Khiburg (fra Gammelborg) og Khatalan (fra Gammelstad). Det var også her Khatanskjoldet fik sit navn.

Udgårdsætten mistede de dele af deres område, der lå i Månedalen til Vegaslægten, samt Slumreøen i Alzark.

Valravneætten mistede et mindre skovområde, efter kampe mod Nadaætten, der efterfølgende havde omkranset Ørnedraget, men dog ikke kunnet indtage det.

Vegaslægten valgte at forstærke deres position og udvide deres territorium. De førte derfor deres tropper i kampe, indtil de havde indtaget resten af Månedalen fra Nadaætten og Udgårdsætten. Vegaslægten forsøgte efterfølgende at klinke skårene i relationen med Nadaætten, hvilket Nadaætten tøvende gik med til.

Fremhævede Rigskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

• Det er hovedsageligt gamle sagn om Ragnar af Folkaætten, der ligger til grund for beskrivelsen af, hvad der skete dengang, selvom det har været svært, da epoken var efter hans død.

Epokens tilknytning

Eftermælernes Arv indgår i Sagnrigets Tid.

Eftermælernes Arv har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Historiske hovedpunkter