Eliksirbrygning

ALKYKOLOGISK SKILDRING

Eliksirbrygning er kun muligt i et laboratorium, der har et bryggesæt. For at kunne udføre eliksirbrygning er det desuden en forudsætning at være trænet tilstrækkeligt som eliksirbrygger, samt have de nødvendige komponenter.

Eliksirbrygning er risikabelt og kompliceret, samt ofte uforudsigeligt og farligt. Eliksirbrygning er tilknyttet videnslæren alkylogi.

   Indenfor Fladlandsk alkylogi bliver personer, der praktiserer eliksirbrygning, kaldt eliksirbryggere, mens de, der undersøger eliksirer, bliver kaldt laboranter.

Komponenter til eliksirer

Der er brug for to typer komponenter til at lave 1 eliksir: 1 skyggesten samt 2 urter. Bemærk, at jo mere kraftfulde urterne er, jo stærkere vil effekten af den eliksir, eliksirbryggeren brygger, blive. Eliksirbryggeren kan, med sit valg af urter dermed påvirke, hvor stærk eliksirens krafttrin bliver, men ikke hvilken effekt, den får. Men det forudsætter en del træning at brygge eliksirer med højere krafttrin. For en øvet miksturblander, er det muligt at lave op til og med trin 2 eliksirer. For ekspert-miksturblander er det muligt at lave op til og med trin 3 eliksirer.

Eliksiropskrifter

At praktisere eliksirbrygning

Eliksirbryggeren kan med fordel rense sine redskaber først, da vedkommende derved sikrer sig, at der ikke er rester fra tidligere forsøg, der kan risikere at påvirke eliksirens effekt.

I laboratoriet knuser eliksirbryggeren først skyggestenen og de to urter hver for sig, eksempelvis med en morter. Derefter blander eliksirbryggeren urterne, og hælder dem i et bryggesæt, samt tænder for blusset. Så rører vedkommende rundt et par gange i kedlen og tilsætter forsigtigt skyggestenen. Efterfølgende lader eliksirbryggeren bryggen stå og simre, mens den nedkoger, hvilket fører til, at en del af væsken bliver kogt fra, så eliksiren bliver stærk og koncentreret. Eliksirbryggeren vender 15-minutters-timeglasset ved siden af bryggen, så der er styr på, at der er gået nok tid. Der er ikke behov for at holde opsyn med bryggesættet, mens det simrer. Vær dog opmærksom på, at andre kan fuske med eliksirbrygningen i mellemtiden. Når tiden er gået, er det vigtigt at lade væsken køle af, og efterfølgende nænsomt hælde den over i en passende beholder, i form af en flaske med tætsluttende låg. Nogle vælger derudover at tilsætte lidt krydderi, farvemiddel eller på anden måde forsøge at forbedre smagen, lugten og konsistensen af en eliksir. Herefter kan det være en fordel at påføre en etikette, med eliksirens navn, for at undgå, at den bliver forvekslet.

Udbredte farer ved eliksirbrygning

Der er en række farer ved eliksirbrygning:

Fejlbrygning er, når en eliksirbrygger forsøger på at brygge en eliksir på et højere trin, end vedkommende er trænet til, hvilket ofte resulterer i, at vedkommende selv bliver ramt af effekten.

Snigdrikning er, når nogen har sneget sig til at drikke en eliksir, mens den brygger. Det indbærer ofte en del høje slubrelyde, da eliksiren på det tidspunkt er temmeligt varm. Det betyder, at vedkommende, der drikker den, bliver ramt af effekten, og eliksiren derefter er virkningsløs.

Forbytning er, når nogen bytter bryggens indhold ud med en anden eliksir, vedkommende har på sig. Det er lidt uvist, hvordan det er muligt, men kan eksempelvis blive anvendt til at fremskynde en eliksirbrygning.

Overophedning er, hvis nogen lægger en ekstra skyggesten ned i en kedel, der er i gang med en eliksirbrygning, hvilket får bryggen til at overophede og eksplodere, første gang nogen rører i den eller hælde fra den. Resultatet bliver, at den første, der gør det, bliver ramt af effekten.