CELESTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Celestologi er eliksirundersøgelse betegnet som en mystisk praksisvariant.
ALKYLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk alkylogi har en person, der har træning som laborant, i et laboratorium mulighed for at undersøge en eliksirs effekt. Laboranten gør det ved at undersøge eliksiren ved hjælp af alkymigrej i laboratoriet. Eksempelvis ved at tage en lille prøve, se på det gennem et forstørrelsesglas eller ved at foretage en form for lugtetest. Det er meget vigtigt, at vedkommende ikke smager på eliksiren under forsøget, da det vil aktivere effekten. At undersøge eliksirer med højere kraftgrader forudsætter yderligere træning. For en øvet laborant er det muligt at undersøge op til og med kraftgrad 2 eliksirer. For en ekspert-laborant er det muligt at undersøge op til og med kraftgrad 3 eliksirer. Bemærk, at hvis en laborant forsøger at undersøge en for kompleks eliksir, i forhold til sin træning som laborant, bliver vedkommende ved et uheld ramt af effekten.
Eliksirundersøgelse
| Eliksirtrin | Laborant 1 | Laborant 2 | Laborant 3 |
| Trin 1 eliksir | Succesfuld undersøgelse | Succesfuld undersøgelse | Succesfuld undersøgelse |
| Trin 2 eliksir | RISIKO! | Succesfuld undersøgelse | Succesfuld undersøgelse |
| Trin 3 eliksir | RISIKO! | RISIKO! | Succesfuld undersøgelse |
| Trin 4 eliksir | RISIKO! | RISIKO! | RISIKO! |
Undersøgelse af gaseliksirer
Bemærk, at det ikke er muligt at undersøge en gaseliksir, for det indebærer at bryde forseglingen, hvilket udløser, at den eksploderer.
Find artiklen i Arcana Magica Bog I i Biblioteket.