ARISTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk Aristologi er etikette regler for adfærd, der er koblet op på ære og titler. Hvis nogen bryder etiketten, så bryder vedkommende med sin ære. Det er derfor betydningsløst for personer uden ære at bryde med etikette, da de ikke kan miste noget, de ikke har.
Udformning af etikette
Det er samme regler på tværs af alle Riger. Etikette bliver defineret af Samsværgelsen, hvilket indebærer, at etikettens regler bliver besluttet af Regenterne og kan kun blive ændret med enstemmighed blandt dem. I praksis bliver reglerne formuleret og detaljer håndteret af Rigernes Rigselektorater.
Etikette er ikke dekorum
Etikette står i kontrast til dekorum. Hvor etikette er defineret af Samsværgelsen og gælder i alle Riger, varierer dekorum fra Hof til Hof. Når snakken går på dekorum, handler det oftest om, at måden en person for eksempel lægger sit bestik på ikke stemmer overens med den måde, det bliver gjort ved det givne Hof. Hvorimod etikette kan handle om, at Adelige formelt bliver tiltalt med De og Dem (Des) i stedet for du og dig (dus), medmindre de har givet samtykke til andet.
Find artiklen i De Stoltes Byrder Bog I i Biblioteket.