KARTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kartologi er fæstninger oftest blevet grundlagt ud fra deres beliggenhed. Nogle fæstninger er opført for at forsvare en by, mens det andre gange er omvendt en by bliver opført fordi en nærliggende fæstning giver mulighed for arbejde. Fæstninger bliver oftest forsøgt opført på beliggenheder, der er gode at forsvare. Hvis en fæstning ikke befinder sig inde i en by, der mindst har størrelse af stad, så bliver fæstningen betegnet som en seværdighed.
STRATOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk stratologi er fæstninger konstruktioner, der består af voldgrave, høje mure eller andre foranstaltninger for at sikre mod angreb.
Fæstninger kan blive betegnet med fæstningsvarianter.
Kategorisering af fæstninger
Fæstninger bliver inddelt ud fra, hvor stærkt befæstede, samt hvor længe de ville kunne modstå belejring. Bemærk, at en fæstnings kategori ikke kun handler om bygningers størrelse og antal soldater. Nogle gange kan en fæstning i en højere kategori rent faktisk have færre soldater end en fæstning, som befinder sig i en lavere kategori.
Fæstninger er inddelt i udposter, forskansninger, forter, borge og citadeller (også kaldet højborge).
Fæstninger
| Kategori | Garnisionspladser | Belejringsmodstand | ||
| (x) | (X) | (#) | ||
| Udposter | 1 | – | – | 1+ måned |
| Forskansninger | 2 | – | – | 2+ måneder |
| Forter | 3 | – | – | 3+ måneder |
| Borge | 4 | – | – | 3+ måneder |
| Citadeller/Højborge | 5 | – | – | 3+ måneder |
Kendte eksempler
I Fladlandet er den mest kendte fæstning Rigskastellet i Kronlenet.
