KOSMOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk kosmologi bliver farlighedsgrader målt på en skala fra nul til seks.
BÆSTOLOGISK SKILDRING
Indenfor Fladlandsk bæstologi bliver væsner tildelt en farlighedsgrad ved at studere og fortolke skriftkilder om dem. Vurderingen bliver foretaget med udgangspunkt i deres kraftgrad. Som udgangspunkt bliver væsnet givet en tilsvarende farlighedsgrad. Eksempelvis vil et middelændrende væsen blive kategoriseret som middelfarligt. Hvis et væsen bliver betragtet som særligt farligt, fordi det formår at bruge sine magiske kræfter mere ødelæggende, vil det blive betegnet med ét trin højere end sin kraftgrad. Eksempelvis fordi væsnet er udspekuleret og nederdrægtigt, eller har en uslukkelig blodtørst. Omvendt så vil væsner, der har en kendetegnende svaghed, eksempelvis fordi det er udpræget kujonagtigt, eller bestemte redskaber kan gøre det lettere at omgå væsnets kræfter, blive betegnet som ét trin lavere end sin kraftgrad. Væsners farlighedsgrad bliver brugt til at vurdere deres trin.
Kategorisering af farlighedsgrader
Følgende er farlighedsgrader: dødsfarlige, katastrofarlige, livsfarlige, middelfarlige, småfarlige og ufarlige.
Farlighedsgrader
| T | Kategori | For væsner |
| 1 | Ufarlige | Væsner, som nok ikke rigtigt udgør en fare. |
| 2 | Småfarlige | Væsner, som virker lidt farlige, men sikkert ikke er det. |
| 3 | Middelfarlige | Væsner, som er farlige nok til, at det bør blive taget alvorligt. |
| 4 | Livsfarlige | Væsner, som potentielt kan koste menneskeliv. |
| 5 | Dødsfarlige | Væsner, som det er forventet, koster menneskeliv. |
| 6 | Katastrofarlige | Væsner, som det er forventet, koster adskillige menneskeliv. |
