BÆSTOLOGISK SKILDRING
Faune er ifølge myten udspekulerede vætter, der gennem leg og spil lokker uagtede tilrejsende til at gå så dybt ind i skove, at de ikke kan finde ud igen. Faune bruger magi til at manipulere folk til uforvarende at indgå magiske pagter, der er nærmest umulige at bryde sig fri af.
Myten fortæller, at faune er i stand til at lokke mennesker med på lege, der har skæbnesvangrende konsekvenser for de, der indgår i dem. Det bliver fortalt, at faune ikke forstår sig på tid eller menneskelig værdi, men derimod kun ønsker at vride menneskers liv fra hinanden. De, der hævder at have mødt faune, beskriver det som en besnærende oplevelse, hvor de har haft svært ved at komme ud af skoven og vætternes manipulative greb. En teori beretter, at faune foretrækker at stjæle folks følelser. En anden teori forklarer, at faunenes leder er Faunefyrsten, der hersker skælmsk og indbildsk over dem alle fra vildegnen Mørkeskoven.
Indenfor Fladlandsk bæstologi er faune betegnet som middelstore, almindelige, mellemændrende, middelfarlige og humanoide.
Kategorisering af faune
Faune er kategoriseret som trin 4 vætter. Begrundelsen for kategoriseringen er:
Størrelsesgrad: Faune er ifølge en beretning blevet sammenlignet med et menneske i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende mellemstore.
Væsentræk og type: Faune bliver beskrevet som værende samme størrelse som et menneske, hvilket gør dem humanoide, og de bliver derfor kategoriseret som vætter.
Sjældenhedsgrad: Fortolkning af myterne fortæller, at faune befinder sig i de fleste skove i vildegne, måske endda i nogle skove, der befinder sig udenfor vildegne. Det bliver beskrevet, at det ofte blot forudsætter, at folk er observante for at opspore faune i skove, så derfor bliver de kategoriseret som almindelige.
Kraftgrad: Faune bliver beskrevet som værende i stand til at få folk til at følge dem med længere ud i skoven. Det bliver vurderet til at svare til en trin 3 effekt, og faune bliver derfor betegnet som mellemændrende.
Farlighedsgrad: Faunene bliver beskrevet som værende manipulerende og udspekulerede. De bliver derfor kategoriseret som værende middelfarlige.
Trin: Faune bliver beskrevet som middelstore, almindelige, mellemændrende og middelfarlige, hvilket fører til, at de bliver kategoriseret som trin 3 vætter.
Oplevelsen af et møde med en faun
Mødet med en faun bliver beskrevet som at opleve en stærk forblændelse og betagelse. Faunen har en evne til at møde mennesker med tillokkende, karismatisk tilstedeværelse, som indgyder en følelse af, at den ved alt om dem, den taler med. Når nogen møder en faun, ser de venlige og smilende øjne båret af et væsen, der er i harmoni med sine omgivelser, og endda ofte virker til at matche skovens årstidsprægede farver i sit udseende. Faunens stemme er legende og indimellem drillende. Lydene i skoven bliver enten forstærket, så fuglene eksempelvis synger højere, hvis faunen er i godt humør, eller fortier, hvis faunen bliver vred over, at gæster ikke gider deltage i dens lege. En person, der befinder sig i nærheden af en faun, oplever, at vedkommendes krop bliver let og lystig, som om den gerne vil danse og bevæge sig. Tanker om at blive i skoven forplanter sig i den besøgendes tankelandskab: “Der er så rart her. Mon det er muligt at blive boende herude og være en del af skovens evige og forunderlige liv?”
