Førstehjælpsgrej

Førstehjælpsgrej er grej, der er kendetegnet ved at bestå af bandager, håndtørklæder, rent vand og pinde, samt en mindre kniv.

DISSEKTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk dissektologi kan førstehjælpsgrej være ting, der hjælper på små skader fra at rense sår til at støtte brækkede ben. Det består af blodbandager (bandager til at stoppe blødning), håndtørklæder (til at rense sår), rent drikkevand, en krykke/stok (til at hjælpe en såret person med at gå), pinde (til at afstive en brækket arm eller ben), samt en mindre kniv. Generelt handler det om at have redskaber, der kan undersøge for sår og skader, kan stoppe akutte blødninger, samt kan hjælpe lidende personer med at blive raske nok til, at de kan opsøge et infirmeri. Førstehjælpsgrej bliver indimellem bare kaldt helbredergrej, fordi det oftest er noget, alle helbredere har, og som sædvanligt indgår i alle andre typer af sæt, der bliver båret af helbredere. Helbredergrej er dermed et samnavn for førstehjælpsgrej. Førstehjælpsgrej er betegnet som remedier.

Anbefalet bæregrej

Kniven sidder i en skede i bæltet, mens resten ofte er i en taske eller rygsæk. Stok og krykke kan være spændt fast på rygsækken, mens pinde ofte først bliver indsamlet, når der er brug for dem.

Find artiklen i Arcana Magica Bog II i Biblioteket.
Helbredergrej (samnavn) henviser hertil.

Grafik
Illustration 1: Freya Éowyn K. Chapman (2022).

Senest opdateret: 13. oktober, 2024

Privatlivsoverblik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.