Genfærd

ADVOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk advologi er der mulighed for, at genfærd kan falde indenfor kategorien personer, hvis de tilstrækkeligt lever op til forudsætningerne for at være det, hvilket primært handler om at kunne fungerer indenfor et etableret samfund.

BÆSTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk bæstologi er genfærd ifølge myten afdøde personer, der ikke har opnået Dødsfreden, og derfor nu vandrer hvileløst rundt.

Genfærd er betegnet som middelstore, ualmindelige, humanoide, spektrale, udøde, korrupterede, småændrende og ufarlige.

Mytens fortælling

Langs kyststrækningen lå der engang en flække, der bestod af syv små fiskerhytter og et skur, som den lokale handlende sov i, når han besøgte. I seks af fiskerhytterne boede små familier, men den syvende var forladt. En fiskerfamilie på tre havde en dag deres barn med ude for at lære dem hvervet. Solen havde skinnet klart, men pludselig kom en uforudset storm, der skyllede båden op mod klipperne, så den kæntrede. Ingen af medlemmerne, hverken i live eller deres lig, blev set igen, og deres hytte blev forladt.

Hytten lå hen, indtil der en dag, mange år efter, begav en gruppe børn sig hen til den for at lege skjul. Da de kom tilbage om aftenen, kunne forældrene se, at der var noget galt. Børnene fortalte om endnu et barn, som ingen kendte til, som de havde haft leget med.

Forældrene i byen holdt råd og blev enige om, at det måtte omhandle den gamle hytte. Derfor besluttede de sig for, at de, når solen var gået ned, og børnene var lagt i seng, ville bryde ind i hytten.

Da de senere på natten gjorde det, var hytten til deres store overraskelse ikke tom. Ved et ødelagt bord med på vakkelvorne stole omkring sad tre skikkelser og spiste aftensmad. De lignede den forsvundne familie, men noget var galt. Deres hud var sygeligt blålig, og selvom deres hænder lavede bevægelser, som spiste de, var der intet bestik eller mad på bordet. Forældrene stod frosne på nær en enkelt, der lod et skrig gennemtrænge deres lunger. De tre skikkelser vendte da deres opmærksomhed mod beboerne, men i stedet for at angribe, bød de dem velkomne og forklarede, hvor ensomme de havde været uden besøg så længe. I panik brændte beboerne hytten til grunden og skyndte sig væk. Ingen af dem så sig tilbage eller besøgte nogensinde hytten igen. Det siges dog, at genfærdene stadig kan blive set ved midnatstid i de nedbrændte rester af hytten. Men ingen tør nærme sig stedet for at finde ud af, om det passer.

Kategorisering af genfærd

Genfærd er gennem bæstvejning kategoriseret på følgende måde:

• Størrelsesgrad: Genfærd er ifølge en myte blevet sammenlignet med et menneske i størrelse, og de bliver derfor kategoriseret som værende middelstore.

• Væsentræk og type: Genfærd er ifølge en myte blevet sammenlignet med mennesker i størrelse, hvilket gør dem humanoide. De bliver desuden beskrevet som værende nærmest gasagtige, hvilket gør dem spektrale. Genfærd ligner, at de har været mennesker, men de er nærmest lidt utydelige med et blåligt skær, hvilket gør, at de bliver set som korrupterede og udøde. De bliver derfor kategoriseret som værende åndevæsner.

• Sjældenhedsgrad: De fleste personer har set mindst ét genfærd i løbet af deres levetid. Der er blevet observeret tilstedeværelsen af genfærd både i, og udenfor vildegne. Der virker dog ikke til at være et mønster i forhold til, hvilket terræn de befinder sig i. Det er ret svært at generalisere, hvor sjældne de er ud fra, hvor stor indsats der skal til for at opspore dem, da myterne beskriver oplevelserne med dem meget forskelligt. Det virker til, at hvis nogen ønsker at opsøge dem, er det en fordel at lokke dem frem med noget, der har betydning for det givne genfærd. Det betyder, at genfærd bliver kategoriseret som værende ualmindelige.

• Kraftgrad: Det virker til, at de fleste genfærd som minimum kan bevæge sig gennem vægge og ikke tager skade af våben. Til gengæld virker det til, at de ikke altid kan, eller måske ikke vil, påvirke Realplanet direkte. Genfærd bliver derfor kategoriseret som værende småændrende.

• Farlighedsgrad: Genfærd bliver beskrevet som havende kontrol over deres kræfter. De virker ofte rimelige og kan i nogle tilfælde blive accepteret som værende personer midlertidigt. Genfærd bliver derfor kategoriseret som ufarlige, som udgangspunkt.

• Trin: Genfærd bliver beskrevet som middelstore, ualmindelige, humanoide, spektrale, udøde, korrupterede, småændrende og ufarlige, hvilket fører til, at de bliver kategoriseret som trin 3 åndevæsner.

• Varianter: Der er ifølge Navíos Bæstologielektorat ikke registreret varianter af genfærd.

Oplevelsen af et møde med et genfærd

Mødet med et genfærd bliver beskrevet som skrækindjagende og følelsesvækkende. Genfærd ligner mennesker, men er blåligt blege og halvgennemsigtige, og fremstår som følelsesekkoer af de folk, de engang var. Når mennesker møder genfærd, kan de føle, at slutningen på deres eget liv virker nærmere, end de er vant til. I nærheden af genfærd forsvinder de fleste dyr, og der er mærkeligt stille. Tanker om ens endeligt trænger sig på.

Bæstologisk diskussion

Det er uklart, præcist hvordan genfærd opstår, da det er omgærdet af mystiske omstændigheder. En udbredt teori er, at det indebærer, at en person er død under omstændigheder, der udløste så store følelser, at genfærdet opstod som en slags følelsesekko. En anden teori går på, at personen blev Tilhvilestedt forkert, fordi vedkommende havde for få sjælestykker til selv at kunne finde vej gennem Tusmørket, eller også blev vedkommende slet ikke Tilhvilestedt.

Feltbæstvejning af genfærd

En bæstvejning af et genfærd kan eksempelvis indeholde følgende:

• Er væsnet mellemstort og humanoid? Genfærd er mellemstore, humanoide væsner, så observer, om det har en krop, der går oprejst, har to arme, to ben og et hoved på toppen samt er mellemstort. Bemærk, at der kan være tilfælde, hvor et genfærds krop kun er fragmenter af den oprindelig krop, såsom at underkroppen er væk, eller at halvdelen af hovedet mangler. I så fald tæller det stadig som humanoid. Hvis væsnets udformning i for høj grad er anderledes, er det et uhumanoidt væsen og kan dermed ikke være et genfærd.

• Er væsnet spektralt? Genfærd er spektrale, så undersøg, om væsnet er det ved eksempelvis at hænge et reb op, og se, om det kan gå igennem det uden at berøre rebet. Hvis væsnet bliver stoppet af rebet, eller river det ned, så er det materielt og kan dermed ikke være et genfærd.

• Er væsnet udødt? Genfærd er udøde væsner, så undersøg, om det trækker vejret og kan bevæge sig og reagere. Hvis det ikke er synligt fra afstand, kan det være nødvendigt at prikke det i siden med en pind og se, om det reagerer, eller holde en hånd oppe foran for at se, om der er vejrtrækning. Hvis væsnet er levende, så kan det ikke være et genfærd.

Om håndtering af genfærd

Der er to udbredte teorier om, hvordan det er muligt at håndtere genfærd. Den første indebærer at bortmane/eksercere genfærdet gennem et kraftfuldt ritual og derved søge at knuse genfærdets tilstedeværelse på Realplanet. Den anden indebærer at forsøge på at skabe forløsning for genfærdet. Genfærd er uvidende om, at de ikke er i live. Det kan være svært at overbevise genfærd om, at de er døde, hvilket er med til at forhindre dem i at komme videre og kunne blive Tilhvilestedt. For at kunne hjælpe dem, kan det være en fordel at lære deres navn og dødsårsag at kende. Men for at hjælpe dem med at erkende de er døde, er det sjældent nok at tale med dem, for de vil oftest blot falde tilbage i fornægtelse efter kort tid. Efter genfærdet har erkendt at være død, er det muligt at Tilhvilestede vedkommende, såfremt der bliver givet samtykke til det. Der er de, som i stedet for at håndtere genfærdet, søger at finde en måde genfærdet kan fortsætte som hidtil, men uden at være til fare eller gene for andre. Det er dog oftest noget misforstået nostalgi-pjat, der i praksis mest er en ansvarsfraskrivelse.