Gnistens Inddæmning

KRONOLOGISK SKILDRING

Gnistens Inddæmning er sat til at starte år 450 FNFT med etableringen af Mirrilún som Fladlandets Hovedstad for så at slutte med etableringen af Khatalan som Fladlandets Hovedstad i 400 FNFT.

Indenfor Fladlandsk kronologi er Gnistens Inddæmning betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Gnistens Inddæmning

Gnistens Inddæmning startede med at Fladlændingene etablerede Mirrilún som Fladlandets nye Hovedstad. I løbet af epoken blev Fladlandet mere og mere indskrænket, mens Storkolonierne blev stærkere og kulturen i dem skiftede mere til at afspejle magthaverne. Alzark var et af de sidste områder, der faldt, da Udgårdsætten og alle, der ønskede at kæmpe under deres banner kæmpede bravt og ærefuldt.

Samling om midten

Op mod epokens afslutning var alle territorier på nær Khatan i Fladlandets midte og den nordligste del af Månedalen blev koloniseret og det var tydeligt at det var et spørgsmål om tid inden en af de to områder ville falde. En snedig plan blev lagt og muliggjorde at Vegaslægtens langtrækkende kanoner i hemmelighed blev flyttet til Rechtsfeltslægtens velbefæstede forsvarsværker. Den stærke kombination gjorde det voldsomt omkostningsfuldt for enhver fjende så meget som at forsøge at nærme sig. Da Vegaslægten flyttede sine kanoner, markerede det for de fleste Fladlændinge tidspunktet, hvor erkendelsen af at Fladlandet ikke kunne vinde krigen blev en realitet. Khatalan blev gradvist nøglepunktet og mange flygtede dertil under epoken, der sluttede med etableringen af Khatalan som Fladlandets Hovedstad i 400 FNFT.

Magthavere og territorier

Den Avillionske Storkoloni opnåede trods mange kampe ikke større ændringer i sit territorium (Sydegnen, Svartunil, Vildskoven, Allesia og Neyala). Den Avillionske Koloniseringsstyrke oplevede en langsom stigning af overfald og kampe med oprørere, og det kulminerede i at et af deres mest veludrustede krigsskibe blev kapret.

Den Azurranske Storkoloni mistede territorium på grund af oversvømmelser af Bakkedalen. Azurranerne fastholdt ellers deres territorium (Bakkedalen, Daleo Markova, Daleo Romun, og Slangeheden). Pajarislægten, der fortsat befandt sig i Storkolonien, ledte flere oprørskampe mod Den Azurranske Koloniseringstyrke, og de havde held med at skabe sig gode forbindelser til lokalbefolkningen, især i Daleo Romun.

Den Khartavianske Storkoloni blev udvidet til også at inkludere Morænen og Tågedalen (udover Vestengen, Jammersletten og Firkløveret). Tågedalen faldt markant tidligere end Morænen.

Den Torccelheimske Storkoloni blev udvidet til også at inkludere Alzark, og størstedelen af Månedalen (udover Nordegnen, Nordskoven, Syrendalen og Jyrkakysten.

Folkaætten mistede efter hårde kampe det sidste af deres territorium, og de overlevende valgte at gå under jorden eller flygte til Khatan.

Rechtsfeltslægten rådede fortsat over Khatan.

Udgårsætten mistede efter hårde kampe kontrollen over Alzark. Mange overlevende valgte at gå under jorden for at fortsætte kampene. Ud af dem var en sælsom blanding af mange forskellige slægter og grupperinger, der formåede at kapre et Avillionsk krigsskib. Med en blanding af krigsskibet, adskillige smuglerbåde og lokalkendskab til terrænet fik de fortsat kampene. Gruppen af folk dannede et stærkt fællesskab, og ud af det opstod Cabelloslægten.

Valravneætten mistede efter hårde kampe det sidste af deres territorium, og de overlevende valgte at gå under jorden for at fortsætte kampene.

Vegaslægten mistede størstedelen af Månedalen, trods intense kampe. De havde stadigt kontrollen over et mindre territorium til sidst, men valgte at udføre en snedig plan, der flyttede alt, hvad de anså for vigtigt til Khatan, umiddelbart før epokens afslutning.

Fladlanske territorier

Få Fladlandske områder var stadigt på Fladlandske hænder ved epokens afslutning:

Rechtsfeltslægten rådede over Khatan.

Vegaslægten rådede over en mindre del af Månedalen.

Fremhævede Rigskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:

• Det er en del beretninger der ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang, selvom meget gik tabt i krige.

Epokens tilknytning

Gnistens Inddæmning indgår i Storkoloniernes Tid.

Gnistens Inddæmning har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Historiske hovedpunkter