Gnistens Inddæmning

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi begyndte Gnistens Inddæmning i år 450 FNFT da Mirrilún blev erklæret for Flandlandsk Hovedstad og endte umiddelbart før Khatalan blev erklæret for Fladlandets Hovedstad i år 400 FNFT.

Gnistens Inddæmning er betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.

Fortællingen om Gnistens Inddæmning

Gnistens Inddæmning begyndte med at Fladlændingene erklærede Mirrilún som Fladlandets Hovedstad ved et Tronvalg hvorefter Vizira Vega blev Kronet som Fladlandets Regent. Vizira kæmpede bravt og ledte mange slag mod Den Torccelheimske Koloniseringsstyrke indtil hendes død på slagmarken. Med Viziras død begyndte forsvaret af Mirrilun at smuldre, og til trods for at byen var Hovedstad blev efterfølgende Regenter udråbt på krigsråd andre steder, nærmere end Tronvalg i Mirrilun. Storm IV af Udgårdsætten blev på et krigsråd i Alzark udråbt som Regent af Fladlandet. Storm ledte mange slag mod Den Avillionske Koloniseringsstyrke indtil deres død på slagmarken. Robin af Valravneætten blev på et krigsråd i Morænen udråbt som Regent af Fladlandet. Robin ledte mange slag mod Den Khartavianske Koloniseringsstyrke og Den Azurranske Koloniseringsstyrke indtil deres død på slagmarken. Lauge af Folkaætten blev på et krigsråd i Morænen udråbt som Regent af Fladlandet. Lauge ledte mange slag mod Den Khartavianske Koloniseringsstyrke og Den Azurranske Koloniseringsstyrke indtil hans død på slagmarken.

Gnisten bliver inddæmet

I løbet af epoken blev Fladlandet mere og mere indskrænket, mens Storkolonierne blev stærkere og kulturen i dem skiftede mere til at afspejle magthaverne. Alzark var et af de sidste områder, der faldt, da Udgårdsætten og alle, der ønskede at kæmpe under deres banner kæmpede bravt og ærefuldt.

Samling om midten

Op mod epokens afslutning var alle territorier på nær Khatan i Fladlandets midte og den nordligste del af Månedalen blevet koloniseret, og det var tydeligt at det var et spørgsmål om tid inden mindst ét af de to områder snart ville falde. En snedig plan blev lagt og muliggjorde at Vegaslægtens langtrækkende kanoner i hemmelighed blev flyttet til Rechtsfeltslægtens velbefæstede forsvarsværker. Den stærke kombination af Rechtsfelts murværk og Vegas kanoner gjorde det voldsomt omkostningsfuldt for enhver fjende at forsøge så meget som at nærme sig. Da Vegaslægten flyttede sine kanoner, markerede det for flertallet af Fladlændingene tidspunktet, hvor erkendelsen af at Fladlandet ikke kunne vinde krigen slog rod. Khatalan blev gradvist nøglepunktet og mange flygtede dertil under epoken, der sluttede umiddelbart før erklæringen af Khatalan som Fladlandets Hovedstad i år 400 FNFT.

Magthavere og territorier

Den Avillionske Storkoloni opnåede trods mange slag ikke større ændringer i sit territorium (Sydegnen, Svartunil, Vildskoven, Allesia og Neyala). Den Avillionske Koloniseringsstyrke oplevede en langsom stigning af overfald og kampe med oprørere, og det kulminerede i at et af deres mest veludrustede krigsskibe blev kapret.

Den Azurranske Storkoloni mistede territorium på grund af oversvømmelser af Bakkedalen. Azurranerne fastholdt ellers deres territorium (Bakkedalen, Daleo Markova, Daleo Romun, og Slangeheden). Pajarislægten, der fortsat befandt sig i Storkolonien, ledte flere oprørskampe mod Den Azurranske Koloniseringstyrke, og de havde held med at skabe sig gode forbindelser til lokalbefolkningen, især i Daleo Romun.

Den Khartavianske Storkoloni blev udvidet til også at inkludere Morænen og Tågedalen (udover Vestengen, Jammersletten og Firkløveret). Tågedalen faldt markant tidligere end Morænen.

Den Torccelheimske Storkoloni blev udvidet til også at inkludere Alzark, og størstedelen af Månedalen (udover Nordegnen, Nordskoven, Syrendalen og Jyrkakysten.

Folkaætten mistede efter hårde kampe det sidste af deres territorium, og de overlevende valgte at gå under jorden eller flygte til Khatan.

Rechtsfeltslægten rådede fortsat over Khatan.

Udgårsætten mistede efter hårde kampe kontrollen over Alzark. Mange overlevende valgte at gå under jorden for at fortsætte kampene. Ud af dem var der en sælsom blanding af mange forskellige slægter og grupperinger, der formåede at kapre et Avillionsk krigsskib. Med en blanding af krigsskibet, adskillige smuglerbåde og lokalkendskab til terrænet fik de fortsat kampene. Gruppen af folk dannede et stærkt fællesskab, og ud af det opstod Cabelloslægten.

Valravneætten mistede efter hårde kampe det sidste af deres territorium, og de overlevende valgte at gå under jorden for at fortsætte kampene.

Vegaslægten mistede størstedelen af Månedalen, trods intense kampe. De havde stadigt kontrollen over et mindre territorium til sidst, men valgte at udføre en snedig plan, der flyttede alt, hvad de anså for vigtigt til Khatan, umiddelbart før epokens afslutning.

Fladlanske territorier

Få Fladlandske områder var stadigt på Fladlandske hænder ved epokens afslutning:

Rechtsfeltslægten rådede over Khatan.

Vegaslægten rådede over en mindre del af Månedalen.

Fremhævede Rigskriftkilder

Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken (bemærk meget gik tabt i Den Store Kolonikrig):

• Veddvandringen for Quistslægten fortæller om Quistslægtens Veddvandring.

Epokens tilknytning

Gnistens Inddæmning indgår i Storkoloniernes Tid.

Gnistens Inddæmning har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.

Historiske hovedpunkter