Gravhøjsbæltet

KARTOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kartologi befinder højlandet sig i Bakkedalen, i den østlige del. Gravhøjsbæltet består af mange bakker, hvoraf en ukendt andel er gravhøje. Den største af gravhøjene i Gravhøjsbæltet er rent faktisk en krypt ved navn Gravhøjskrypten. Den smukkeste af gravhøjene er Blomsterhøjen.

Byer og seværdigheder

Gravhøjsbæltet indeholder Blomsterhøjen og Gravhøjskrypten.

Oplevelsen af Gravhøjsbæltet

Mødet med Gravhøjsbæltet bliver beskrevet som melankolske, men smukke omgivelser, der på den ene side imponerer over den Fladlandske storhedstid, men samtidig rummer sorgen over gamle tab. Gravhøjsbæltet er ofte fyldt med smukke blomster af sjældne arter i alverdens farver. Lyden af en mild brise, der leger med græsset og blomsterne, får modspil af cikader og andre insekter, samt indimellem et par fugle. Tilrejsende bliver højst en smule forpustede af at gå op og ned eller rundt om de mange gravhøje, men ellers bliver de oftest rolige, ligesom omgivelserne. Tankerne om, hvilke store personligheder, der mon ligger under de forskellige gravhøje, rumsterer. Måske er der begravet betydningsfulde personer, som ingen har hørt om i århundreder, men engang var helte?

KRONOLOGISK SKILDRING

Indenfor Fladlandsk kronologi opstod landskabet på et ukendt tidspunkt. Omkring år 850 FNFT (under Brøndenes Vanvid), begyndte Folkaætten at begrave afdøde, betydningsfulde magthavere ved siden af hinanden. I begyndelsen var det kun slægtsoverhoveder for Folkaætten. Fra år 700 FNFT (under Eftermælernes Arv), da Ragnar af Folkaætten blev begravet her, formodentligt i Blomsterhøjen, var det hans vilje at enhver afdød Regent af Fladlandet var ham godt selskab, og det tilbud kom mange efter ham til at acceptere.