KRONOLOGISK SKILDRING
Håbets Støbeform er sat til at starte år 400 FNFT med etableringen af Khatalan som Fladlandets Hovedstad, for så at slutte i år 289 FNFT med Kroningen af Accalia Dérkomai som Fladlandets Regent.
Indenfor Fladlandsk kronologi er Håbets Støbeform betegnet som Fladlandsk Rigshistorie og anvender Ny Fladlandsk Tidsregning.
Epokens tilknytning
Håbets Støbeform indgår i Storkoloniernes Tid.
Håbets Støbeform har ikke tilknyttede begivenheder eller forløb.
Fremhævede Rigskriftkilder
Følgende Rigsskriftkilder er fremhævede som grundlag for epoken:
- Det er en del beretninger der ligger til grund for beskrivelsen af hvad der skete dengang, selvom meget gik tabt i krige.
Kronologiske spor
Følgende kronologiske spor er fremhævet som værende efterladt fra epoken:
Fæstningerne Aurakastellet, Bastion Kupola, Chataraktkastellet, Perlekastellet, Saxinghal og Zitadella blev opført i epoken. En fæstning med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Castillienburg. Byerne Khamakho, Largus, Zakrilún og en by med ukendt navn (senere Peskes) blev opført i epoken. En by, med ukendt navn, blev omdøbt til at hedde Khedroz. Cabelloslægten og Pajarislægten blev nævnt første gang i perioden. Egnen Nordegnen blev omdøbt til at hedde Nordlenet. Egnen Sydegnen blev omdøbt til at hedde Sydlenet. Egnen Tågebæltet blev omdøbt til at hedde Tågelenet. Egnen Vildskoven blev omdøbt til at hedde Kronlenet. Fladlandet blev nyetableret som Rige, med følgende Len Allesia, Alzark, Bakkedalen, Firkløveret, Jammersletten, Jyrkakysten, Khatan, Markova, Morænen, Månedalen, Neyala, Nordlenet, Nordskoven (Len), Romun, Slangeheden, Svartunil, Sydlenet, Syrendalen, Tågedalen og Vestengen, samt Kronlenet som nyt Hovedlen. Landmærket Reserveskoven blev oprettet i epoken. Et landmærke med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Khedrozsøen. Attraktionen Ayurugrotten blev opdaget under epoken. Fæstningen Khoreliaburg blev ødelagt og derefter kaldt Khorelruinen. Attraktionerne Støbemøllen og Tørdokken blev bygget. Riget Azurra brød sammen og blev til vildegnen Sneørkenlandet. Et rev med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Richters Rev. Den Avillionske Storkoloni, Den Azurranske Storkoloni, Den Khartavianske Storkoloni og Den Torccelheimske Storkoloni blev nedlagt. En attraktion med ukendt navn blev omdøbt til at hedde Khatans Tempel.
Fortællingen om Håbets Støbeform
I epoken blev der samlet håb og lagt planer, der til sidst førte til Fladlandets befrielse fra kolonisering.
Magthavere og territorier (inden Storkoloniernes opløsning)
Den Avillionske Storkoloni indtog resten af Månedalen, samt en del af Jyrkakysten og havde derudover Svartunil, Vildskoven, Allesia og Neyala, men mistede Sydegnen.
Den Azurranske Storkoloni mistede deres områder i Tågedalen, men fortsatte ellers uændret (Bakkedalen inkl. Vestbakken, Daleo Markova, Daleo Romun, og Slangeheden). Bakkedalen blev i løbet af epoken oversvømmet og skrumpede til den størrelse, den har i Skrivende Stund.
Den Khartavianske Storkoloni blev udvidet til også at inkludere Sydegnen (udover Morænen, Vestengen, Jammersletten, Firkløveret og Tågedalen). Firkløveret voksede i løbet af epoken til sin størrelse i Skrivende Stund, grundet omfattende indsats fra koloniseringshærens ingeniører.
Den Torccelheimske Storkoloni havde stadig Alzark, Nordegnen, Nordskoven og Syrendalen, men mistede Månedalen og en del af Jyrkakysten til den Avillionske koloniseringshær.
Det eneste Fladlandske områder, der fortsat holdt stand var:
Rechtsfeltslægten rådede over Khatan.
Pajarislægten ankom fra Azurra. Cabelloslægten opstod i Fladlandet. Dérkomaislægten opstod som resultat af et ægteskab mellem Slægten Rechtsfelt og Slægten Vega.
Magthavere og territorier (efter Storkoloniernes opløsning)
Under det nyetablerende Tronvalg blev det først aftalt at alle Fladlandske Storslægter fremadrettet ville hedde “Slægten” i starten af deres navne, da der ikke kunne blive enighed om hvorvidt, der var tale om slægter eller ætter. Det blev derefter besluttet at inddele Fladlandet i 21 Len, og at Lensejerskabet over dem var grundlaget for de Fladlandske Storslægter.
Der blev efterfølgende udråbt følgende Fladlandske Storslægter:
Slægten Argenor (tidligere Argenorslægten) med Lensejerskabet over Jammersletten. Slægten havde med tiden affundet sig med at leve i Den Khartavianske Storkoloni, og havde genopbygget styrke ved at rådgive og handle med Khartavianerne.
Slægten Cabello (tidligere Cabelloslægten) med Lensejerskab over Neyala. Slægten bestod på daværende tidspunkt hovedsageligt af et stærkt netværk af søfarere, kapere, lejesoldater, og Fladlandske oprørsgrupper.
Slægten DeChatara (tidligere DeChataraslægten) med Lensejerskab over Allesia. Slægten var Avillionsk Adel, og ledere af Den Avillionske Storkoloni, men frasagde sig det for at takke ja til at opnå status som Fladlandsk Storslægt.
Slægten Dérkomai (tidligere Dérkomaislægten) med Lensejerskab over Syrendalen. Slægten havde i tiden op til Tronvalget etableret sig stærkt med støtte fra Slægten Vega og Slægten Rechtsfelt, til trods for at være en meget ung slægt.
Slægten Falkhion (tidligere Falkhionslægten) med Lensejerskab over Sydlenet. Slægten var Khartaviansk Adel, og en væsentlig del af Den Khartavianske Storkoloni, men frasagde sig det for at takke ja til at opnå status som Fladlandsk Storslægt.
Slægten Folkaætten (tidligere Folkaætten) med Lensejerskab over Bakkedalen, Morænen og Tågedalen. Slægten havde formået at genopbygge sig selv og en stor del af de aftaler, der lå til grund for freden var blevet forhandlet af dens medlemmer.
Slægten Langsaxing (tidligere Langsaxingeætten) med Lensejerskab over Nordskoven og Nordlenet. Slægten havde lidt omfattende tab, og flere havde udelukkende overlevet ved at flygte ind i nærliggende vildegne. Med tiden havde slægten dog genfundet sig selv i den del af egnen, som var tilbage.
Slægten Liopantra (tidligere Liopantraslægten) med Lensejerskab over Firkløveret og Slangeheden. Slægten var Khartaviansk Adel, og ledere af Den Khartavianske Storkoloni, men frasagde sig det for at takke ja til at opnå status som Fladlandsk Storslægt.
Slægten Pajari (tidligere Pajarislægten) med Lensejerskab over Markova. Slægten var tidligere Azurransk Adel, men havde under Håbets Inddæmning kæmpet imod Den Azurranske Storkoloni, og takkede ja til tilbuddet om at blive Fladlandsk Storslægt.
Slægten Rechtsfelt (tidligere Rechtsfeltslægten) med Lensejerskab over Vestengen, Romun og Khatan. Romuns grænse blev i den sammenhæng ændret til at inkludere en del af Slangeheden. Slægten havde opnået enorm indflydelse og var ved Tronvalget Fladlandets mest magtfulde Storslægt.
Slægten Udgårdsætten (tidligere Udgårdsætten) med Lensejerskab over Jyrkakysten og Alzark. Slægten havde ændret sig en del og havde besluttet at lægge fortiden bag sig. Det var tydeligvis ikke de heltemodige, der overlevede i længden, men derimod de snedige, hvilket slægtens medlemmer tog til sig.
Slægten Valravn (tidligere Valravneætten) med Lensejerskab over Svartunil. Slægtens medlemmer havde fortsat kampene helt op til Tronvalget og var mødt op i blodige rustninger, og knivskarp kampgejst.
Slægten Vega (tidligere Vegaslægten) med Lensejerskab over Månedalen. Slægten havde mistet meget, men havde formået at opspare og opbygge helt utroligt meget i skjul, der bare ventede på at freden kunne bane vejen.
Det blev konstateret at der ikke var overlevende medlemmer af Nadaætten, der fremadrettet blev betragtet som uddød.
Til Tronvalget blev Slægten Dérkomai valgt som Regentslægt og modtog derfor også Lensejerskab over Kronlenet, som der blev aftalt at flytte Hovedstaden for Riget til, og dermed gøre til Hovedlen.
Andre nyheder
Kronlenet blev etableret som nyt Hovedlen, og opførelsen af Tronstad, og Rigskastellet blev påbegyndt. Kronlenet blev indskrevet i Fladlandets Rigslov, til fremadrettet at tilhøre den siddende Regentslægt.
